Krishna, hinduistisk guddom. Krishna regnes i hinduistisk mytologi for guden Vishnus ottende "nedstigning" på Jorden (se avatara). Mange hinduer anser dog Krishna for vigtigere end Vishnu; for dem er han mere end en af Vishnus åbenbaringer: "Krishna er Gud selv", hedder det i en tekst.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Krishna kommer af sanskrit kṛṣṇa 'den sorte, den mørke'.

Krishna tilbedes daglig i templerne og i hjemmene over hele Indien. Ritualerne varierer fra egn til egn og fra kaste til kaste. I det store heltedigt Mahabharata optræder Krishna som en tapper helt, og inden det store slag forkynder han i Bhagavadgita sin pligtlære for sin ven Arjuna, der tøver med at gå i kamp. I puranalitteraturen lægges der stor vægt på skildringen af Krishnas barndom og ungdom blandt hyrderne. Han voksede op i en hyrdefamilie, fordi en ond slægtning, kong Kamsa, stræbte ham efter livet. Krishnas guddommelige væsen viser sig tidligt. Det fortælles, at han allerede som dreng udførte store bedrifter. I ungdomsårene havde Krishna mange kærlighedsaffærer med hyrdepigerne; med tonerne fra sin fløjte lokkede han dem til sig til natlig dans i skoven. Hans foretrukne var den smukke Radha.

Den Krishnaskikkelse, vi kender i dag, er sammensat af mange elementer, der stammer fra forskellige tider og forskellige egne af Indien. Fx har myterne om Krishna som helt sikkert en anden oprindelse end beretningerne om Krishnas barndom og ungdom blandt hyrderne.

Krishnas erotiske eventyr har været en inspirationskilde for såvel kunstnere som digtere. Krishnas og Radhas kærlighed har givet anledning til digterværker af stor skønhed, bl.a. Jayadevas Gitagovinda (sange til Govinda, dvs. Krishna).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig