Mahabharata

Mahabharata, (sanskrit Mahābhārata 'det store (epos) om Bharata-slægten'), indisk epos på sanskrit. Mahabharata er opdelt i 18 sange med et selvstændigt værk, Harivamsha, som appendiks. Med sine 90.000 dobbeltvers er Mahabharata sandsynligvis verdenslitteraturens længste digt. Ifølge den indiske tradition er værket forfattet af den hellige vismand Vyasa i løbet af tre år. Sprog, stil og indre modsigelser udelukker imidlertid, at der kan være tale om en enkelt mands værk. De ældste dele af værket går sikkert tilbage til 400-t. f.Kr., og det er blevet færdigredigeret omkring 300 e.Kr.

Kernen i det vældige epos er en familiestrid mellem to grene af Bharata-slægten: pandavaerne og kauravaerne. Slægtsfejden kulminerede med et voldsomt slag, der varede i 18 dage. Pandavaerne gik af med sejren med den guddommelige helt Krishna som hjælper. Der ligger muligvis historiske begivenheder til grund for handlingsforløbet i Mahabharata. I hovedhandlingen er der indflettet afsnit af belærende og fortællende art. Velkendt i Vesten er det religiøst filosofiske læredigt Bhagavadgita, hvori Krishna forkynder sin lære om pligtens nødvendighed for helten Arjuna, der tøver med at gå i kamp. Flere af de indskudte fortællinger er ligeledes berømte, fx beretningen om Savitri, den hengivne hustru, der overtalte dødsguden Yama til at give sin mand livet tilbage. Nala og Damayanti-episoden er nærmest et episk digt i sig selv: Kong Nala tabte både sin dronning og sit kongerige i terningspil, men efter mange prøvelser vandt han sit rige tilbage og blev atter forenet med sin dronning.

For mange både sanskritforfattere og forfattere, der skriver på folkesprogene, har Mahabharata været en rig inspirationskilde, hvorfra de har hentet deres stof. Også uden for Indiens grænser, især i SØ-Asien, har Mahabharata altid været højt skattet.