Uffe Elbæk og Josephine Fock præsenterer Alternativet på et pressemøde på Christiansborg d. 27.11.2013, af /Politiken/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

Alternativet

Josephine Fock, politisk leder af Alternativet siden 2020. Foto fra 2020.
Josephine Fock
Af /Ritzau Scanpix.

Uffe Elbæk, politisk leder af Alternativet 2013-2020. Foto fra 2015.

.

Alternativet er et dansk politisk parti stiftet i 2013 og repræsenteret i Folketinget siden folketingsvalget i 2015. Alternativet anerkender ikke de etablerede politiske dimensioner, men vælgerne placerer dem til venstre på det politiske spektrum.

Partiets etablering

Alternativet blev stiftet 23.november 2013 af Uffe Elbæk, der den 17. september 2013 havde meldt sig ud af Radikale Venstre. Partiet blev præsenteret af Uffe Elbæk og Josephine Fock (f. 1965) på et pressemøde på Christiansborg 27. november 2013.

Alternativet blev 13. marts 2015 opstillingsberettiget til det efterfølgende folketingsvalg. Partiet fik listebogstavet Å.

Formål, ideologi og værdier

Alternativet ønskede en mere levende og involverende politisk kultur med mere deltagelse og engagement end i de etablerede partier. Derfor medbragte de ikke et politisk program ved partiets præsentation. Derimod inviterede de danskerne til at deltage i udviklingen af partiets program på basis af princippet om, at ’flere ved mere’. Ifølge Alternativet var der mere end 700, der var med til at udvikle partiets politik i tyve politiske laboratorier i foråret 2014.

Alternativet har seks kerneværdier, der skal kendetegne arbejdsprocesser både internt i bevægelsen, udadtil og i deres politiske udspil. De seks værdier er mod, generøsitet, gennemsigtighed, ydmyghed, humor og empati.

Ifølge Alternativets vedtægter er det partiets formål at arbejde for en seriøs bæredygtig omstilling. Det grønne er i det hele taget et gennemgående træk, ikke kun i partiets visuelle udtryk men også i politikken. Partiet er fx fortaler for, at den økonomiske bundlinje skal suppleres med en grøn og en social. Klima, miljø og natur samt bæredygtighed står højt på Alternativets politiske dagsorden. Andre mærkesager er iværksætteri, ligestilling og mangfoldighed, legalisering af brug af cannabis og borgerløn. Selvom Alternativet gerne vil gøre op med venstre-højre og traditionelle alliancer, ligger deres politiske budskaber på venstre side af det politiske spektrum.

Tilslutning

Alternativet stillede op til sit første folketingsvalg i 2015 og fik 4,8 procent af stemmerne og ni mandater. Alternativet hentede fire ud af fem stemmer hos vælgere, der ved folketingsvalget i 2011 havde stemt på et af partierne til venstre for midten, også kaldet ’rød blok’. Flest fra Radikale Venstre og lidt færre fra Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet.

Ved folketingsvalget 5. juni 2019 fik Alternativet 3 procent af stemmerne og fem mandater. Den 9. marts 2020 valgte fire af disse, Uffe Elbæk, Rasmus Nordqvist (f. 1975), Sikandar Siddique (f. 1986) og Susanne Zimmer (f. 1960), at forlade Alternativet og blive løsgængere i Folketinget. Torsten Gejl (f. 1964) er derefter ene om at repræsentere Alternativet i Folketinget. I maj 2020 meldte Rasmus Nordqvist meldte sig ind i SF.

Ved valget til Europa-Parlamentet i 2019 stillede Rasmus Nordqvist op som spidskandidat, og Alternativet fik 3,4 procent af stemmerne.

Alternativet fik ved kommunalvalgene i 2017 på tværs af landet 2,9 procent af stemmerne. Det gav dem 20 kommunalbestyrelsesmedlemmer ud af de i alt 2.432, der skulle vælges. Alternativet har i alt 16 kommunalbestyrelsesmedlemmer (pr. maj 2020). Ved regionsrådsvalgene i 2017 fik Alternativet valgt tre regionsrådsmedlemmer.

Partiets organisering

Uffe Elbæk og hans medstiftere ønskede ikke kun at være et politisk parti men også en bevægelse, og Alternativet skabte mange forskellige muligheder for deltagelse og indflydelse på partiets politiske beslutninger. Gode eksempler på græsrodsdemokrati blev implementeret. For eksempel har Alternativet indført mulighed for digital deltagelse, fx på landsmødet. ’Medlemsmandatet’ giver partiets medlemmer (hvis mindst 10 pct. deltager) mulighed for at afgøre, hvad en uenig folketingsgruppe skal stemme i folketingssalen; det har været anvendt fire gange i 2017-2019. De politiske laboratorier gav alle, der havde tid og lyst, mulighed for at deltage.

På den anden side har Alternativet også en række organisatoriske træk, der ligner de etablerede partiers. Alternativet er organiseret med lands-, storkreds- og lokalforeninger. Alternativet har under 100 lokale partiforeninger i de ti storkredse. Selvom Alternativet også mobiliserer sine støtter på andre måder, giver partiet mulighed for traditionelt partimedlemskab, hvor enhver person, der støtter Alternativets formål, kan blive medlem. Medlemskab indbefatter kontingentbetaling, og alle medlemmer kan deltage på landsmødet med stemmeret.

Landsmødet er Alternativets øverste myndighed. Her vælges hovedbestyrelse og partiets leder. Hovedbestyrelsen er, som i de etablerede partier, partiets øverste ledelse. Her har partiorganisationen stor indflydelse, da medlemmerne vælges enten som delegerede i storkredsene eller på landsmødet.

I Politisk Forum er der en større repræsentation af de folkevalgte. Politisk Forum er Alternativets strategiske, politiske udviklings- og ledelsesforum, der beslutter de politiske visioner og ændringer i partiprogrammet. Politisk Forum består af den politiske leder, to medlemmer af hver storkreds, tre af Hovedbestyrelsens medlemmer, to medlemmer fra Alternativets Unge og op til 15 medlemmer valgt blandt Alternativets folkevalgte. Det er Politisk Forum, der sidder med kompetencen til at beslutte og sikre, at de ideer og initiativer, der kommer af græsrodsdemokratiet, hænger sammen og passer i partiets værdigrundlag.

Partiets ledelse

Uffe Elbæk meddelte i december 2019, at han ville trække sig som politisk leder for Alternativet. På Alternativets ekstraordinære landsmøde 1. februar 2020 var der seks kandidater til posten som Alternativets politiske leder, herunder medstifter og forkvinde for folketingsgruppen 2015-2017, Josephine Fock, der i 2018 havde forladt Folketinget, og politisk ordfører fra 2018, Rasmus Nordqvist. I første valgrunde fik Josephine Fock og klimapolitisk forsker Theresa Scavenius (f. 1984) flest stemmer. I anden runde vandt Josephine Fock.

Eksterne links

Litteratur

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig