Alternativets folketingsmedlem Torsten Gejl, politisk leder Franciska Rosenkilde og borgerrepræsentant Christina Sade Olumeko flankeret af store partibogstaver (Å) ved pressemødet efter partiets sommergruppemøde i København 19.9.2022.
Alternativets folketingsmedlem Torsten Gejl, politisk leder Franciska Rosenkilde og borgerrepræsentant Christina Sade Olumeko flankeret af store partibogstaver (Å) ved pressemødet efter partiets sommergruppemøde i København 19.9.2022. Af /Ritzau/Scanpix. Begrænset anvendelse

Alternativet

Uffe Elbæk

Partistifter og politisk leder Uffe Elbæk hænger valgplakater op forud for folketingsvalget i juni 2015.

Uffe Elbæk
Af /Ritzau/Scanpix.
Franciska Rosenkilde

Alternativets politiske leder Franciska Rosenkilde i partilederdebat i Fællessalen på Christiansborg 29.5.2022 forud for folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet. Alternativet anbefalede at stemme ja til afskaffelsen af forbeholdet. Rosenkilde, der er uddannet geograf og desuden bl.a. har arbejdet som kok, var kultur- og fritidsborgmester i København 2018-2021.

Franciska Rosenkilde
Af /Ritzau/Scanpix.

Artikelstart

Alternativet er et dansk politisk parti stiftet i 2013 og repræsenteret i Folketinget siden folketingsvalget i 2015. Alternativet anerkender ikke de etablerede politiske dimensioner, men vælgerne placerer dem til venstre på det politiske spektrum.

Partiets etablering

Alternativet blev stiftet 23. november 2013 af tidligere kulturminister Uffe Elbæk, der den 17. september 2013 havde meldt sig ud af Radikale Venstre. Partiet blev præsenteret af Uffe Elbæk og cand.jur. Josephine Fock (f. 1965) på et pressemøde på Christiansborg 27. november 2013. Fock, som også var tidligere medlem af Radikale Venstre, kom fra en baggrund i fagbevægelsen, bl.a. som sekretariatschef.

Alternativet blev 13. marts 2015 opstillingsberettiget til det efterfølgende folketingsvalg. Partiet fik listebogstavet Å.

Grøn Alliance, der er en sammenlægning af de to hidtil selvstændige partier, Veganerpartiet og De Grønne, blev 19. september 2022 indlemmet i Alternativet for at øge mulighederne for, at den grønne fløj er repræsenteret i Folketinget efter det kommende valg.

Formål, ideologi og værdier

Alternativet til pride.
Alternativet deltog i Copenhagen Pride 2018, anført af Rasmus Nordqvist (i hvid t-shirt tv.), Josephine Fock og Uffe Elbæk. Partiets positive holdning til EU-samarbejdet blev også markeret ved denne lejlighed med en særlig regnbueudgave af EU-flaget med de 12 stjerner.
Alternativet til pride.
Af /Ritzau/Scanpix.

Alternativet ønskede en mere levende og involverende politisk kultur med mere deltagelse og engagement end i de etablerede partier. Derfor medbragte de ikke et politisk program ved partiets præsentation. Derimod inviterede de danskerne til at deltage i udviklingen af partiets program på basis af princippet om, at ’flere ved mere’. Ifølge Alternativet var der mere end 700, der var med til at udvikle partiets politik i tyve politiske laboratorier i foråret 2014.

Alternativet har seks kerneværdier, der skal kendetegne arbejdsprocesser både internt i bevægelsen, udadtil og i deres politiske udspil. De seks værdier er mod, generøsitet, gennemsigtighed, ydmyghed, humor og empati.

Ifølge Alternativets vedtægter er det partiets formål at arbejde for en seriøs bæredygtig omstilling. Det grønne er i det hele taget et gennemgående træk, ikke kun i partiets visuelle udtryk men også i politikken. Partiet er bl.a. fortaler for, at den økonomiske bundlinje skal suppleres med en grøn og en social bundlinje. Klima, miljø og natur samt bæredygtighed står højt på Alternativets politiske dagsorden. Andre mærkesager er iværksætteri, ligestilling og mangfoldighed, legalisering af brug af cannabis og borgerløn. Selvom Alternativet gerne vil gøre op med venstre-højre og traditionelle alliancer, ligger deres politiske budskaber på venstre side af det politiske spektrum.

Tilslutning

Sofie Valbjørn
Alternativets hidtil eneste borgmester uden for København, Sofie Valbjørn, bærer Fanø Kommunes borgmesterkæde ved dronning Margrethes besøg på Fanø 1. september 2021. Valbjørn blev borgmester efter kommunalvalget i 2019, men forlod posten 31. december 2021 for at blive projektchef i Esbjerg.
Sofie Valbjørn
Af /Ritzau/Scanpix.

Alternativet stillede op til sit første folketingsvalg i 2015 og fik 4,8 procent af stemmerne og ni mandater. Alternativet hentede fire ud af fem stemmer hos vælgere, der ved folketingsvalget i 2011 havde stemt på et af partierne til venstre for midten, også kaldet ’rød blok’. Flest fra Radikale Venstre og lidt færre fra Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti (SF) og Socialdemokratiet.

Ved folketingsvalget 5. juni 2019 fik Alternativet 3 procent af stemmerne og gik tilbage til fem mandater. Den 9. marts 2020 valgte fire af disse, Uffe Elbæk, Rasmus Nordqvist (f. 1975), Sikandar Siddique (f. 1986) og Susanne Zimmer (f. 1960), at forlade Alternativet og blive løsgængere i Folketinget. Torsten Gejl (f. 1964) var derefter ene om at repræsentere Alternativet i Folketinget. Sammen med Sikandar Siddique og Niko Grünfeld (f. 1975) stiftede Uffe Elbæk den 20. april 2020 partiet Frie Grønne. I maj 2020 meldte Rasmus Nordqvist sig ind i SF. Den 16. september 2022 forlod Uffe Elbæk Frie Grønne og vendte tilbage til Alternativet, som derefter havde to medlemmer af Folketinget.

Ved valget til Europa-Parlamentet i 2019 stillede Rasmus Nordqvist op som spidskandidat. Alternativet fik 3,4 procent af stemmerne, hvilket ikke rakte til et mandat.

Alternativet fik ved kommunalvalgene i 2017 på tværs af landet 2,9 procent af stemmerne. Det gav dem 20 kommunalbestyrelsesmedlemmer ud af de i alt 2.432, der skulle vælges. Ved kommunalvalget i 2021 fik partiet blot 0,7 procent af stemmerne på landsplan. Det gav partiet i alt fem mandater, heraf to i København samt ét i henholdsvis Skanderborg, Thisted og Viborg kommuner. Ved regionsrådsvalgene i 2017 fik Alternativet valgt tre regionsrådsmedlemmer; i 2021 nul.

Partiets organisering

Uffe Elbæk og hans medstiftere ønskede ikke kun at være et politisk parti. Der skulle også være tale om en bevægelse, og Alternativet skabte således mange forskellige muligheder for deltagelse og indflydelse på partiets politiske beslutninger. Gode eksempler på græsrodsdemokrati blev implementeret; bl.a. har Alternativet indført mulighed for digital deltagelse, fx på landsmødet. ’Medlemsmandatet’ giver endvidere partiets medlemmer (hvis mindst 10 pct. deltager) mulighed for at afgøre, hvad en uenig folketingsgruppe skal stemme i folketingssalen; dette blev bragt i anvendelse fire gange i perioden 2017-2019. De politiske laboratorier gav alle, der havde tid og lyst, mulighed for at deltage.

På den anden side har Alternativet også en række organisatoriske træk, der ligner de etablerede partiers. Alternativet er organiseret med lands-, storkreds- og lokalforeninger. Alternativet har under 100 lokale partiforeninger i de ti storkredse. Selvom Alternativet også mobiliserer sine støtter på andre måder, giver partiet mulighed for traditionelt partimedlemskab, hvor enhver person, der støtter Alternativets formål, kan blive medlem. Medlemskab indbefatter kontingentbetaling, og alle medlemmer kan deltage på landsmødet med stemmeret.

Landsmødet er Alternativets øverste myndighed. Her vælges hovedbestyrelse og partiets leder. Hovedbestyrelsen er, som i de etablerede partier, partiets øverste ledelse. Her har partiorganisationen stor indflydelse, da medlemmerne vælges enten som delegerede i storkredsene eller på landsmødet.

I Politisk Forum er der en større repræsentation af de folkevalgte. Politisk Forum er Alternativets strategiske, politiske udviklings- og ledelsesforum, der beslutter de politiske visioner og ændringer i partiprogrammet. Politisk Forum består af den politiske leder, to medlemmer af hver storkreds, tre af Hovedbestyrelsens medlemmer, to medlemmer fra Alternativets Unge og op til 15 medlemmer valgt blandt Alternativets folkevalgte. Det er Politisk Forum, der sidder med kompetencen til at beslutte og sikre, at de ideer og initiativer, der kommer af græsrodsdemokratiet, hænger sammen og passer i partiets værdigrundlag.

Partiets ledelse

Josephine Fock
Josephine Fock vifter med en grøn udgave af dannebrog efter sit valg til ny politisk leder ved Alternativets ekstraordinære landsmøde 1.2.2020.
Josephine Fock
Af /Ritzau/Scanpix.

Uffe Elbæk meddelte i december 2019, at han ville trække sig som politisk leder for Alternativet. På Alternativets ekstraordinære landsmøde 1. februar 2020 var der seks kandidater til posten som Alternativets politiske leder, herunder medstifter og forkvinde for folketingsgruppen 2015-2017, Josephine Fock, som i 2018 havde forladt Folketinget, og partiets politiske ordfører fra 2018, Rasmus Nordqvist. I første valgrunde fik Josephine Fock og klimapolitisk forsker Theresa Scavenius (f. 1984) flest stemmer. I anden runde vandt Josephine Fock. I erkendelse af at hun ikke kunne samle partiet, trak hun sig fra posten igen den 14. november 2020. Efter et ekstraordinært landsmøde den 7. februar 2021 blev medlem af Københavns Borgerrepræsentation Franciska Rosenkilde (f. 1976) valgt til ny politisk leder for partiet.

Eksterne links

Litteratur

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig