Uffe Elbæk.

Uffe Elbæk under præsentationen af en ny medieaftale i Kulturministeriet den 21. maj 2022, som Frie Grønne var med til at indgå. Elbæk er en af partiets tre stiftere, men opstiller ikke ved det førstkommende folketingsvalg. Den tidligere kulturminister havde samme måned videregivet en række ordførerposter til Sikandar Siddique og Susanne Zimmer, men ønskede at beholde ordførerskabet for bl.a. kultur netop for at sætte sit præg på medieforliget. I baggrunden Zenia Stampe fra det parti, Uffe Elbæk først repræsenterede i politik, Radikale Venstre.

Uffe Elbæk.
Af /Ritzau Scanpix.
Partileder Sikandar Siddique taler på Folkemødet på Bornholm den 18. juni 2022.
Byline: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti er et politisk parti stiftet i 2020 af tidligere medlemmer af Alternativet og repræsenteret i Folketinget indtil 2022. Frie Grønne arbejder for et antiracistisk og mangfoldigt Danmark, kompromisløs klimahandling og en solidarisk omfordeling af værdierne i Danmark. Partiets politiske leder er Sikandar Siddique.

Faktaboks

Også kendt som

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (officielt navn)

Partiets etablering

Frie Grønne blev stiftet i 2020 af Sikandar Siddique (MF, løsgænger), Niko Grünfeld (medlem af Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune indtil 2021) og Uffe Elbæk (MF, løsgænger), der alle tidligere har været medlemmer af, og i sidstnævntes tilfælde stifter af, Alternativet (Uffe Elbæk vendte 16. september 2022 tilbage til Alternativet).

Frie Grønne havde i slutningen af oktober 2021 indsamlet tilstrækkeligt med vælgererklæringer og blev derefter godkendt af Indenrigs- og Boligministeriet. Partiet fik valgbogstavet Q.

Partiets officielle navn er Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti. Navnet Frie Grønne blev ikke godkendt af valgnævnet, da det ligger for tæt på navnet på partiet De Grønne (Danmarks Grønne Liberale Parti). Partiets engelske navn er Independent Greens.

Formål og ideologi

Frie Grønne præsenterer sig selv som et venstrefløjsparti i modsætning til Alternativet, der ikke anerkender de traditionelle højre-venstre-skillelinjer. I partiets principprogram og vedtægter fremgår det, at Frie Grønnes fem hovedfokusområder er, at naturen er hellig, at mangfoldighed er samfundets ilt, at kulturen og kunsten er samfundets sjæl, at civilsamfundet er demokratiets immunsystem, samt at fremtidens økonomi er grøn, feministisk og demokratisk.

I 2022 fremhæves på partiets hjemmeside, at Frie Grønne kæmper for

  • et antiracistisk og mangfoldigt Danmark
  • kompromisløs klimahandling
  • en solidarisk omfordeling af værdierne i Danmark

Tilslutning

Frie Grønne stillede for første gang op til folketingsvalg i 2022, hvor det ikke opnåede repræsentation. Fra 2020 til 2022 var partiet dog repræsenteret i Folketinget af Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer, der havde repræsenteret Alternativet indtil 9. marts 2020; for Uffe Elbæks vedkommende dog kun til 16. september 2022, hvor han forlod Frie Grønne for at vende tilbage til Alternativet.

Frie Grønne opstillede ikke ved kommunalvalget i 2021.

Partiets organisering

Frie Grønnes landsmøde.
Politisk leder Sikandar Siddique holder tale på Frie Grønnes landsmøde på Islands Brygge, Amager, den 21. maj 2002.
Frie Grønnes landsmøde.
Af /Ritzau/Scanpix.

Ifølge Frie Grønnes vedtægter ligner partiet organisatorisk andre (nye) partier. Landsmødet er partiets højeste myndighed, der blandt andet vælger partiets politiske leder. Mellem landsmøder ledes partiet af Frie Grønne Råd, der består af fire folketingsmedlemmer (eller andre folkevalgte, hvis partiet har færre end fire), to medlemsrepræsentanter valgt på landsmødet og en medarbejderrepræsentant. Et medlem fra Tænketanken Frie Grønne (et initiativ, der fraviger fra de andre danske partier) har observatørstatus i Frie Grønne Råd.

Mellem de mindst fire årlige møder i Frie Grønne Råd er forretningsudvalget højeste myndighed, og det består af den politiske leder, rådsleder (valgt af Frie Grønne Råd) og folketingsgruppens forperson.

Frie Grønne Råd har kompetencen til at opstille kandidater til offentlige valg, eventuelt efter en vejledende urafstemning blandt partiets medlemmer. Ifølge vedtægterne skal der være en bred sammensætning af kandidater på partiets liste, bl.a. hvad angår etnicitet, køn, geografi, uddannelse, politisk erfaring og medlemmernes opbakning til kandidaten. Frie Grønne opstiller kandidaterne på partiliste, hvormed vælgerne har sværere ved at bestemme, hvem af partiets kandidater der vælges.

Eftersom det er Frie Grønne Råd, der opstiller kandidater, har medlemmer af partiet ikke direkte indflydelse på partiets definitoriske opgave, nemlig at opstille kandidater til valg. Hvad angår partimedlemmernes indflydelse på denne centrale opgave, ligner Frie Grønne dermed i højere grad andre nye partier, som også har en lidt større centralisering af magten, end de ligner gamle partier som f.eks. Venstre og Socialdemokratiet. Medlemmerne kan deltage og tale på partiets landsmøde, men det kræver 6 måneders medlemskab at opnå stemmeret og ret til at opstille som kandidat for partiet.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig