Faktaboks

Sigrid Friis

Sigrid Friis Frederiksen; indtil 2021 Sigrid Friis Proschowsky

Født
20. oktober 1994, Hillerød
Sigrid Friis i 2024.
Sigrid Friis fotograferet ved et topmøde hos Green Power Denmark i K.B. Hallen på Frederiksberg den 23. maj 2024 under valgkampen forud for europaparlamentsvalget.
Sigrid Friis i 2024.
Af /Ritzau/Scanpix.

Sigrid Friis er en dansk politiker, der første gang blev valgt til Europa-Parlamentet for Det Radikale Venstre den 9. juni 2024. Hun fik 63.093 personlige stemmer og partiets eneste mandat i Parlamentet.

Sigrid Friis har en bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet 2018. Hun var landsformand for Radikal Ungdom i perioden 2017-2019 og i en periode politisk rådgiver i Det Radikale Venstre, hvor hun er medlem af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget.

Hun modtog i 2021 Nina Bang-prisen indstiftet af tidligere kulturminister Jytte Hilden. Det er en pris, der blev indstiftet af forhenværende kulturminister Jytte Hilden i 1999 på 75-årsdagen for Nina Bangs udnævnelse som Danmarks første kvindelige minister. Den er hvert år siden da blevet uddelt årligt til en ung, lovende kvindelig politiker.

Sigrid Friis er gift med den tidligere formand for Liberal Alliances ungdom Stefan Roy Frederiksen (f. 1994).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig