Dansk Folkepartis første folketingsvalg var i 1998, og her lå støtten til partiet på niveau med støtten til Fremskridtspartiet i 1994. I 2001-2007 lå tilslutningen lidt højere på 12-14 procent. Ved de første valg var det specielt Socialdemokratiet, der afgav stemmer til Dansk Folkeparti.
Dansk Folkeparti fik med Kristian Thulesen Dahl som formand stor fremgang ved folketingsvalget i 2015, hvor det blev til 21,1 % af stemmerne og 37 mandater. Fremgangen skal bl.a. ses i lyset af Lars Løkke Rasmussens og dermed Venstres udfordringer, der gjorde Dansk Folkeparti til det største borgerlige parti og det næststørste parti i Folketinget efter Socialdemokratiet. Som Danmarks største borgerlige parti var der en forventning om, at partiet ville indgå i et regeringssamarbejde med Venstre. Men partiet valgte at stå uden for regeringen.
Dansk Folkeparti blev mere end halveret ved folketingsvalget i juni 2019. Hvor partiet i 2015 specielt hentede stemmer fra Venstre, tyder meningsmålinger på, at Dansk Folkeparti i 2019 afgav stemmer både til Venstre, Socialdemokratiet og de to nye højrefløjspartier Nye Borgerlige og Stram Kurs.
Ved folketingsvalget 2022 dalede partiets tilslutning til blot 2,6 %, og dets repræsentation blev reduceret til fem mandater. Ved dette valg afgav partiet især stemmer til det nye parti Danmarksdemokraterne. Få måneder efter valget steg mandattallet til seks, da Mikkel Bjørn Sørensen (f. 1995), der var nyvalgt for Nye Borgerlige, 24.1.2023 skiftede til Dansk Folkeparti; dermed fik sidstnævnte parti igen den største repræsentation på tinge af de to.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.