Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, holder tale på partiets årsmøde den 26. oktober 2019
Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, holder tale på partiets årsmøde den 26. oktober 2019. Af /Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

Nye Borgerlige

Nye Borgerlige
Nye Borgerliges fire folketingsmedlemmer, fra venstre Lars Boje Mathiesen, Pernille Vermund (formand), Peter Seier Christensen (politisk næstformand) og Mette Thiesen ved pressemødet efter partiets sommergruppemøde på KolleKolle i Værløse den 18. august 2019. De blev præsenteret med nye ordførertitler, henholdsvis frihedsordfører, fædrelandsordfører, fremskridtsordfører og familieordfører.
Nye Borgerlige
Af /Ritzau/Scanpix.

Nye Borgerlige er et dansk politisk parti stiftet i 2015 og repræsenteret i Folketinget siden folketingsvalget 5. juni 2019. Partiet tilhører højre side af det politiske spektrum. Dets formand har siden begyndelsen været arkitekt Pernille Vermund, der havde en baggrund i Det Konservative Folkeparti.

Partiets etablering

Niels Peder Ravn
Nye Borgerliges spidskandidat i Københavns Kommune Niels Peder Ravn hænger valgplakater op forud for kommunalvalget i november 2021. Han førte bl.a. kampagne imod byggeri på et naturområde på Amager Fælled. Nye Borgerlige fik ét af de 55 mandater, og Niels Peder Ravn blev valgt ind. Den 25. august 2022 valgte partiets hovedbestyrelse ham som spidskandidat i Københavns Storkreds forud for folketingsvalget.
Niels Peder Ravn
Af /Ritzau/Scanpix.

Arbejdstitlen på det nye parti var ’Vi Konservative’, da Pernille Vermund og Peter Seier Christensen (f. 1967) brød med Det Konservative Folkeparti i september 2015, men det endte med navnet ’Nye Borgerlige’.

Den 6. oktober 2016 godkendte Social- og Indenrigsministeriet Nye Borgerliges vælgererklæringer, hvormed partiet var opstillingsberettiget til førstkommende folketingsvalg. Partiet fik valgbogstavet D. Den 12. november 2016 afholdt partiet sit første årsmøde.

Formål og ideologi

Nye Borgerlige har en liberal økonomisk politik og en restriktiv indvandringspolitik og er derfor placeret til højre på både den fordelingspolitiske og den værdipolitiske dimension.

Nye Borgerlige kombinerer ifølge deres principprogram ”en klassisk konservativ værdipolitik med en borgerlig økonomisk politik og en utvetydig modstand mod konventioner og overstatslige aftaler, der begrænser det danske folkestyre”.

Deres fem grundprincipper er

  • et stærkt, kulturelt værdifællesskab
  • mindre stat – mere menneske
  • fælles ansvar for samfundets svageste
  • fornuftig beskyttelse af vores naturværdier
  • frihed, folkestyre og national suverænitet.

Tilslutning

Folketingsvalg

Nye Borgerlige fik ved folketingsvalget 5. juni 2019 i alt 83.201 stemmer. Det svarer til 2,4 procent af stemmerne og gav partiet fire mandater: Pernille Vermund (Sydjyllands Storkreds), Mette Thiesen (Nordsjællands Storkreds), Peter Seier Christensen (Sjællands Storkreds) og Lars Boje Mathiesen (Østjyllands Storkreds).

Ved folketingsvalget 2022 opnåede partiet 3,7 % af stemmerne og seks mandater. De fire hidtidige MF'er blev alle genvalgt og fik følgeskab af Kim Edberg Andersen (Nordjyllands Storkreds) og Mikkel Bjørn Sørensen (Fyns Storkreds, f. 1995).

Mindre end tre måneder efter valget var folketingsgruppen imidlertid blevet reduceret til fire. Allerede den 7. november 2022 meldte Mette Thiesen sig ud af Nye Borgerlige. Udmeldelsen kom efter intern ballade i partiet, hvor Mette Thiesens kæreste blev politianmeldt for at have overfaldet en ansat i Nye Borgerlige til valgfesten i forbindelse med folketingsvalget; Mette Thiesen er nu løsgænger. Den 24. januar 2023 brød også Mikkel Bjørn Sørensen med Nye Borgerlige og meldte sig i stedet ind i Dansk Folkeparti.

Kommunalvalg

Ved valgene til landets kommunalbestyrelser i 2017 fik Nye Borgerlige Mette Thiesen valgt til kommunalbestyrelsen i Hillerød, hvor hun også var valgt som kandidat for Det Konservative Folkeparti 2013-2017. Efterfølgende skiftede en række politikere parti og meldte sig ind i Nye Borgerlige, så partiet samlet nåede op på otte mandater fordelt på syv kommuner. Partiets gennembrud som kommunalparti kom ved valget i 2021: Her opnåede Nye Borgerlige 3,6 procent af stemmerne på tværs af alle kommuner, hvilket gav dem i alt 64 kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Partiets organisering

Jesper Hammer

Organisatorisk næstformand Jesper Hammer taler på Nye Borgerliges landsmøde i Vejle i oktober 2018. Jesper Hammer havde repræsenteret lokallisten Det Nye Allerød i kommunalbestyrelsen i Allerød siden 2010, inden han i februar 2016 sammen med listens andet kommunalbestyrelsesmedlem John Jensen skiftede til Nye Borgerlige.

Jesper Hammer
Af /Ritzau/Scanpix.

Nye Borgerlige har etableret vælgerforeninger med kontingentbetalende medlemmer, som har mulighed for at udøve indflydelse på, hvilke kandidater der stilles op i hver opstillingskreds, og som kan sende delegerede til partiets årsmøde.

Nye Borgerliges hovedbestyrelse er magtfuld og godkender både kandidater, inden de opstilles af de lokale vælgerforeninger, udpeger storkredsenes spidskandidater og opstiller kandidater til regionsråd og Europa-Parlamentet.

Hovedbestyrelsen kan ekskludere medlemmer, og denne eksklusion af partiet kan ikke ankes til årsmødet som i hovedparten af de andre danske partier.

Medlemmer af Nye Borgerliges Ungdom er også medlemmer af Nye Borgerlige, og de er repræsenteret med Nye Borgerliges Ungdoms formand i hovedbestyrelsen.

I januar 2020 havde Nye Borgerlige ca. 6.000 partimedlemmer. I december 2021 var tallet steget til ca. 18.000; allerede i februar samme år var partiet blevet tredjestørst målt efter antal medlemmer, kun overgået af Socialdemokratiet og Venstre.

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig