Nye Borgerlige er et dansk politisk parti, som blev stiftet i 2015 af arkitekt Pernille Vermund og civilingeniør Peter Seier Christensen (f. 1967), der begge havde en baggrund i Det Konservative Folkeparti. Partiet, der tilhører højre side af det politiske spektrum, var repræsenteret i Folketinget fra folketingsvalget 5. juni 2019 til folketingsgruppens opløsning i januar 2024.
Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige 2015-2023, holder tale på partiets årsmøde den 26. oktober 2019. Af Claus Fisker/Ritzau Scanpix.
Begrænset anvendelse
Nye Borgerlige
Nye Borgerliges fire folketingsmedlemmer, fra venstre Lars Boje Mathiesen, Pernille Vermund (formand), Peter Seier Christensen (politisk næstformand) og Mette Thiesen ved pressemødet efter partiets sommergruppemøde på KolleKolle i Værløse den 18. august 2019. De blev præsenteret med nye ordførertitler, henholdsvis frihedsordfører, fædrelandsordfører, fremskridtsordfører og familieordfører.
Kim Edberg Andersen (tv. med ansigtet mod fotografen; f. 1973) hilser på delegerede ved Nye Borgerliges årsmøde i Vejle i 2023. Ved folketingsvalget i 2022 fik partiet seks folketingsmedlemmer, men siden meldte både Mette Thiesen, Mikkel Bjørn og Lars Boje Mathiesen sig ud, mens Peter Seier Christensen gik på sygeorlov, uden at hans suppleant blev indkaldt. Kim Edberg var dermed sammen med partiformand Pernille Vermund ene om at føre Nye Borgerliges politik i Folketinget, indtil de i januar 2024 besluttede at opløse folketingsgruppen.
Nye Borgerliges etablering og ledelse
Arbejdstitlen på det nye parti var Vi Konservative, da Pernille Vermund og Peter Seier Christensen brød med Det Konservative Folkeparti i september 2015, men det endte med navnet Nye Borgerlige.
Den 6. oktober 2016 godkendte Social- og Indenrigsministeriet Nye Borgerliges vælgererklæringer, hvormed partiet var opstillingsberettiget til førstkommende folketingsvalg. Partiet fik valgbogstavet D. Den 12. november 2016 afholdt partiet sit første årsmøde.
Vermund var fra begyndelsen partiets formand indtil et ekstraordinært landsmøde i partiet den 7. februar 2023, hvor hun blev efterfulgt af Lars Boje Mathiesen, der oprindelig havde været medlem af Liberal Alliance. Boje Mathiesen blev imidlertid allerede den 9. marts samme år afsat af hovedbestyrelsen og ekskluderet fra partiet efter en strid om aflønning og finansiering af kampagnemidler. Herefter blev partiet formelt kollektivt ledet af hovedbestyrelsen med Vermund som frontfigur og de facto formand, indtil hun formelt blev valgt uden modkandidater på landsmødet den 28. oktober 2023.
I januar 2024 besluttede de to tilbageværende folketingsmedlemmer, Pernille Vermund og Kim Edberg Andersen (f. 1973), at opløse partiets folketingsgruppe og at indstille til hovedbestyrelsen, at partiet skal nedlægges. Den indstilling valgte hovedbestyrelsen i første omgang at følge, men ifølge partiets vedtægter kan opløsningen kun finde sted, ved at medlemmerne stemmer for dette på to på hinanden ekstraordinære generalforsamlinger; og den 27. januar besluttede hovedbestyrelsen på et møde ikke at opløse partiet, før dets medlemmer har haft mulighed for at stemme om det. Partiets situation er således pr. 29. januar 2024 endnu uafklaret.
Nye Borgerliges formål og ideologi
Nye Borgerlige har en liberal økonomisk politik og en restriktiv indvandringspolitik og er derfor placeret til højre på både den fordelingspolitiske og den værdipolitiske dimension.
Nye Borgerlige kombinerer ifølge deres principprogram ”en klassisk konservativ værdipolitik med en borgerlig økonomisk politik og en utvetydig modstand mod konventioner og overstatslige aftaler, der begrænser det danske folkestyre”.
Deres fem grundprincipper er:
- et stærkt, kulturelt værdifællesskab
- mindre stat – mere menneske
- fælles ansvar for samfundets svageste
- fornuftig beskyttelse af vores naturværdier
- frihed, folkestyre og national suverænitet.
Tilslutning
Folketingsvalg
Nye Borgerlige fik ved folketingsvalget 5. juni 2019 i alt 83.201 stemmer svarende til 2,4 procent af stemmerne, hvilket gav partiet fire mandater: Pernille Vermund (i Sydjyllands Storkreds), Mette Thiesen (i Nordsjællands Storkreds), Peter Seier Christensen (i Sjællands Storkreds) og Lars Boje Mathiesen (i Østjyllands Storkreds).
Ved folketingsvalget 2022 opnåede partiet samlet 129.524 stemmer, lig med 3,7 procent og seks mandater. De fire hidtidige MF'er blev alle genvalgt og fik følgeskab af Kim Edberg Andersen (Nordjyllands Storkreds, f. 1973) og Mikkel Bjørn Sørensen (Fyns Storkreds, f. 1995).
Lidt over fire måneder efter valget var folketingsgruppen imidlertid reduceret til tre. Allerede den 7. november 2022 meldte Mette Thiesen sig ud af Nye Borgerlige. Udmeldelsen kom efter intern ballade i partiet, hvor Mette Thiesens kæreste blev politianmeldt for at have overfaldet en ansat i Nye Borgerlige til valgfesten i forbindelse med folketingsvalget; Mette Thiesen fortsatte som løsgænger indtil hun den 6. februar meldte sig ind i Dansk Folkeparti. Den 24. januar 2023 brød også Mikkel Bjørn med Nye Borgerlige og meldte sig ligeledes ind i Dansk Folkeparti. Mikkel Bjørn og Boje Mathiesen tilhørte henholdsvis den nationalkonservative og den liberale fløj i partiet. Endelig blev Lars Boje Mathiesen, der ellers var blevet valgt som partiets nye formand den 7. februar 2023, ekskluderet fra partiet af hovedbestyrelsen den 9. marts. Herefter blev partiet frem til årsmødet 2023 ledet af hovedbestyrelsen, hvor Vermund i al praktisk forstand dog har virket som formand. Hun blev valgt som formand uden modkandidater den 28. oktober.
Kommunalvalg
Nye Borgerliges spidskandidat i Københavns Kommune Niels Peder Ravn hænger valgplakater op forud for kommunalvalget i november 2021. Han førte bl.a. kampagne imod byggeri på et naturområde på Amager Fælled. Nye Borgerlige fik ét af de 55 mandater, og Niels Peder Ravn blev valgt ind. Den 25. august 2022 valgte partiets hovedbestyrelse ham som spidskandidat i Københavns Storkreds forud for folketingsvalget. Han forlod senere Nye Borgerlige til fordel for Det Konservative Folkeparti.
Efter stiftelsen af Nye Borgerlige skiftede en række politikere parti og meldte sig ind i det nye parti, så det samlet nåede op på otte mandater fordelt på syv kommuner. Dog opnåede partiet kun ét mandat ved det efterfølgende kommunalvalg i 2017, nemlig Mette Thiesen, der blev valgt ind i Hillerød Byråd, hvor hun også var valgt for Det Konservative Folkeparti for perioden 2013-2017.
Partiets gennembrud som kommunalparti kom først ved valget i 2021: Her opnåede Nye Borgerlige 3,6 procent af stemmerne på tværs af alle kommuner, hvilket gav dem i alt 64 byrådsmedlemmer.
I marts 2023 var der imidlertid kun 46 tilbage, idet 18 havde forladt partiet, heraf 14 alene i de tumultariske måneder efter folketingsvalget i november 2022. Yderligere seks byrådsmedlemmer meldte sig ud fra marts til årsmødet i oktober 2023, sådan at partiet pr. 28. oktober har 40 byrådsmedlemmer. Mere end hvert tredje byrådsmedlem har således forladt partiet knap to år efter kommunalvalget.
Nye Borgerliges organisering
Organisatorisk næstformand Jesper Hammer taler på Nye Borgerliges landsmøde i Vejle i oktober 2018. Jesper Hammer havde repræsenteret lokallisten Det Nye Allerød i kommunalbestyrelsen i Allerød siden 2010, inden han i februar 2016 sammen med listens andet kommunalbestyrelsesmedlem John Jensen skiftede til Nye Borgerlige.
Nye Borgerlige har etableret vælgerforeninger med kontingentbetalende medlemmer, som har mulighed for at udøve indflydelse på, hvilke kandidater der stilles op i hver opstillingskreds, og som kan sende delegerede til partiets årsmøde.
Nye Borgerliges hovedbestyrelse er magtfuld og godkender både kandidater, inden de opstilles af de lokale vælgerforeninger, udpeger storkredsenes spidskandidater og opstiller kandidater til regionsråd og Europa-Parlamentet.
Hovedbestyrelsen kan ekskludere medlemmer, og denne eksklusion af partiet kan ikke ankes til årsmødet som i hovedparten af de andre danske partier.
Medlemmer af Nye Borgerliges Ungdom er også medlemmer af Nye Borgerlige, og de er repræsenteret med Nye Borgerliges Ungdoms formand i hovedbestyrelsen.
Medlemstal
I januar 2020 havde Nye Borgerlige ca. 6.000 partimedlemmer. I december 2021 var tallet ifølge partiet steget til ca. 18.000; allerede i februar samme år var Nye Borgerlige dermed blevet det tredjestørste parti målt efter antal medlemmer, kun overgået af Socialdemokratiet og Venstre. To år senere kom det dog frem, at dette tal også omfattede medlemmer, som ikke var aktivt kontingentbetalende.
Partiet oplyste i marts 2023, at det havde mistet 2000 medlemmer siden folketingsvalget i 2022, men udgangspunktet er ukendt, idet partiet ikke samtidig havde offentliggjort sit medlemsantal på disse to tidspunkter.
I forbindelse med årsmødet den 28.-29. oktober 2023 blev det oplyst, at antallet af betalende medlemmer er ca. 6500.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.