Erhard Jacobsen og Mogens Glistrup lægger arm

Mogens Glistrup fra Fremskridtspartiet lægger arm med Erhard Jacobsen fra Centrum-Demokraterne (til højre). Begge partier var nye, og ved jordskredsvalget kom begge i Folketinget med høje vælgertal.

Erhard Jacobsen og Mogens Glistrup lægger arm
Af /Ritzau Scanpix.

Jordskredsvalget i 1973 er en populær betegnelse for folketingsvalget i 1973. Folketingsvalget fik dette tilnavn fordi valgresultatet vendte op og ned på sammensætningen af Folketingets 179 pladser. Valget var et markant nederlag til de fire gamle partier og betød valg til en række nystiftede partier.

Hvad skete der ved jordskredsvalget i 1973?

Inden jordskredsvalget i 1973 havde mange vælgere stemt på samme parti gang på gang, nogle gange hele livet. Partitilhørsforholdet var ofte baseret på hvilken ideologi den enkelte vælger tilhørte. De fire gamle partier repræsenterede henholdsvis socialdemokrati (Socialdemokratiet), socialliberalisme (Det Radikale Venstre), liberalisme (Venstre) og konservatisme (Det Konservative Folkeparti). Desuden var Socialistisk Folkeparti i Folketinget siden 1960.

De mange nystiftede partier tilbød vælgerne alternativer, og op mod 44 % af vælgerne skiftede parti ved folketingsvalget i 1973, hvilket var det største skred i vælgertilslutning ved et dansk folketingsvalg. Først ved folketingsvalget i 2019 blev det tal tangeret, for ved næste folketingsvalg i 2022 at blive overgået da hele 53 % af vælgerne stemte på et andet parti end ved forgående valg.

Inden 1973-valget havde 5 partier været repræsenteret i folketinget. Efter valget var der ti partier på tinge.

Nye partier i Folketinget efter jordskredsvalget

Af de 5 nye partier havde to været repræsenteret i folketinget tidligere, nemlig DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) og Retsforbundet. Tre af de nye partier var nystiftede og valgbare for første gang ved valget i 1973.

Kristeligt Folkeparti var blevet dannet i 1970, Fremskridtspartiet i 1972 og Centrum-Demokraterne i 1973. Især Fremskridtspartiet fik et forrygende valg og blev næststørste parti i Folketinget med 15,9 % af stemmerne, svarende til 28 mandater.

Stemmerne på de nye partier betød færre stemmer til de eksisterende, og de fire gamle partier gik således markant tilbage.

Årsager til jordskredsvalget

Blandt årsagerne til at vælgerne stemte anderledes, var den nyligt overståede afstemning om indmeldelse i EF (nu EU) i 1972. Danskerne havde stemt ja, men med et markant mindretal på omtrent 1/3 der stemte nej. Blandt partierne der var imod et EF-medlemskab, var netop Retsforbundet og DKP der begge gik frem ved folketingsvalget.

Værdipolitik spillede også en rolle for Kristeligt Folkepartis stiftelse og valg, samt ikke mindst for dannelsen af, og den store tilslutning til, Fremskridtspartiet. Fremskridtspartiet blev dannet af Mogens Glistrup og havde blandt sine mærkesager at den offentlige sektor skulle reduceres kraftigt og indkomstskatten sættes ned. Kristeligt Folkeparti blev dannet som reaktion på at aborten blev givet fri og billedpornografi tilladt.

Centrum-Demokraterne (CD) var dannet af Erhard Jacobsen, der tidligere havde været en central skikkelse i Socialdemokratiet og Borgmester for partiet i Gladsaxe. CD appellerede til de mere velstillede blandt socialdemokratiets vælgere og havde en borgerlig profil med udtalt modvilje mod venstrefløjen generelt og specifikt også imod ungdomsoprøret og journalistikken hos Danmarks Radio. Dannelsen af Centrum-Demokraterne er også en del af forklaringen på Socialdemokratiets dårlige valg i 1973, det dårligste siden 1918.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig