Valgplakaterne er kommet op i Aarhus forud for folketingsvalget den 5. juni 2019
Byline: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix.

Valgforsamling på Store Torv i Thisted ved folketingsvalget 29. maj 1906 med en tribune foran rådhuset til kandidater og valgbestyrelse. Selvom kåring blev afskaffet i 1900, giver billedet af valgforsamlingen et godt indtryk af, hvorledes datidens folketingsvalg indledtes med en valgforsamling et centralt sted i valgkredsen. Her kunne kandidaterne tale deres sag over for vælgerne, som derefter med det samme afgjorde, hvem der skulle være kredsens folketingsmand.

.

Partiformændene Henning Christophersen, Poul Schlüter og Mogens Glistrup i et opmærksomt øjeblik på Christiansborg valgaftenen den 23. september 1979. Dette folketingsvalg var det sidste af fem i løbet af 1970'erne, og det havde årtiets laveste stemmeprocent.

.

Folketingsvalg er de valg til Folketinget, som ifølge Grundloven skal afholdes mindst hvert fjerde år. Statsministeren kan inden for den periode opløse Folketinget ved at udskrive folketingsvalg, fx hvis regeringen kommer i mindretal i et vigtigt politisk spørgsmål (kabinetsspørgsmål). Resultatet af folketingsvalget 5. juni 2019 ses nederst i artiklen.

Grundloven bestemmer, at folketingsvalg afholdes som almindelige, direkte og hemmelige valg. Valgloven giver særlige regler for, hvilke partier og enkeltpersoner der kan opstille til folketingsvalg, mens Grundloven angiver, at mandaterne skal fordeles efter forholdstalsvalgmåden, således at partierne repræsenteres ligeligt. Dog fastlægger valgloven en spærregrænse, således at et parti i praksis skal have opnået mindst 2 % af stemmerne for at blive repræsenteret. Folketinget godkender selv såvel resultatet af folketingsvalg som medlemmernes valgbarhed.

Valget og valgbarhed

Ved folketingsvalg vælges 179 medlemmer til Folketinget, heraf 175 i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland. Nyvalg til Folketinget udskrives af statsministeren ved kongeligt åbent brev. Hverken Grundloven eller valgloven indeholder bestemmelser om, med hvilken frist et valg skal udskrives. Den tid, der nødvendigvis må medgå til forberedelsen af et valg, medfører imidlertid, at valget ikke kan udskrives med et kortere varsel end ca. tre uger.

Valgret

Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, har fast bopæl i riget og har opnået den valgretsalder, der er fastsat ved lov; siden 1978 18 år. Personer, der er erklæret umyndige, dvs. har fået frataget den retlige handleevne i henhold til værgemålslovens regler om fuld fratagelse af den retlige handleevne, har dog ikke valgret. Vælgerne optages på valglister og modtager valgkort med oplysning om afstemningssted samt dag og tid for afstemningen. Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).

Valgbar

Valgbar til Folketinget er enhver, der har valgret, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget. Spørgsmål om medlemmernes valgbarhed afgøres af Folketinget selv. Indsigelser om manglende valgbarhed er derfor ikke til hinder for, at en person kan stille op som kandidat til valget.

Oversigt over folketingsvalgsystemets udvikling siden 1920
periode (efter valgår) april 1920 – juli 1920 september 1920-47 1950 – april 1953
antal valg 2 10 2
overordnet mandatfordelingsformel største brøks metode (Hare) største brøks metode (Hare) største brøks metode (Hare)
spærreregler et kredsmandat eller så mange stemmer i et af de tre hovedområder, som der i gennemsnit pr. mandat er afgivet i hele landet et kredsmandat eller så mange stemmer i et af de tre hovedområder, som der i gennemsnit pr. mandat er afgivet i hele landet

et kredsmandat eller så mange stemmer i et af de tre hovedområder, som der i gennemsnit pr. mandat er afgivet i hele landet

er kredsmandatfordelingen endelig? ja ja nej
antal mandater i Folketinget (bortset fra Færøerne og Grønland) 139 148 149
heraf tillægsmandater 29 31 44
fordelingsformel for kredsmandater d'Hondt d'Hondt d'Hondt
periode (efter valgår) september 1953-60 1964-2005 2007-
antal valg 3 17 5
overordnet mandatfordelings- formel største brøks metode (Hare) største brøks metode (Hare) største brøks metode (Hare)
spærreregler et kredsmandat eller 60.000 stemmer eller i hvert af de tre hovedområder så mange stemmer, som der i gennemsnit er afgivet pr. kredsmandat et kredsmandat eller 2 % af de afgivne gyldige stemmer eller i to af de tre landsdele så mange stemmer, som der i gennemsnit er afgivet pr. kredsmandat

et kredsmandat

eller 2 % af de afgivne gyl-dige stem-mer eller i to af de tre landsdele så mange stemmer, som der i gennemsnit er afgivet pr. kredsmandat

er kredsmandatfordelingen endelig? ja ja ja
antal mandater i Folketinget (bortset fra Færøerne og Grønland) 175 175 175
heraf tillægsmandater 40 40 40
fordelingsformel for kredsmandater modificeret St.-Laguë modificeret St.-Laguë d'Hondt

Mandaternes fordeling på valgkredse

Danmark er fra 2007 i valgmæssig henseende inddelt i tre landsdele, der igen er inddelt i ti storkredse. Landsdelen Hovedstaden består af fire storkredse, mens de to øvrige landsdele, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland, hver består af tre storkredse.

Af de 175 mandater, der skal vælges i Danmark, er 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater. De 135 kredsmandater er fordelt på de 10 storkredse, mens de 40 tillægsmandater er fordelt på de 3 landsdele.

Fordelingen foretages efter største brøks metode på grundlag af forholdstal, der beregnes som summen af folketal, vælgertal og areal i kvadratkilometer ganget med 20. Arealfaktoren bevirker, at de tyndtbefolkede egne af landet i overensstemmelse med Grundlovens § 31, stk. 3, bliver tilgodeset – om end kun en lille smule – i henseende til mandattildeling. Bornholm skal altid have mindst to kredsmandater, uanset om øen efter den nævnte fordeling måtte være berettiget hertil.

Beregninger til fastlæggelse af den stedlige mandatfordeling foretages hvert femte år (i 2015, 2020, 2025 osv.). Forud for hvert valg er det således fastlagt, hvor mange kredsmandater der skal vælges i de enkelte storkredse, og hvor mange tillægsmandater der skal placeres i de enkelte landsdele. Afhængigt af udfaldet af det enkelte valg bliver tillægsmandaterne henført til en eller flere storkredse inden for vedkommende landsdel.

De 10 storkredse er inddelt i 92 opstillingskredse. Opstillingskredsene har ingen betydning for mandatfordelingen mellem partierne, men derimod for kandidatopstillingen og udvælgelsen af de valgte kandidater inden for de enkelte partier; de er endvidere en vigtig enhed ved den praktiske opgørelse af valget, idet den endelige stemmeoptælling foretages i opstillingskredsene.

Opstillingsberettigede partier og kandidater til valget

Partier

Partier, der er repræsenteret i Folketinget i kraft af valg, har automatisk ret til at deltage i folketingsvalg. Andre partier, herunder nye partier dannet af medlemmer af Folketinget, skal anmeldes til det ansvarlige ministerium senest kl. 12 femten dage før valgdagen.

Partianmeldelsen kan først ske, når der via den særlige vælgererklæringsportal er indsamlet (og godkendt) vælgererklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det senest afholdte folketingsvalg. Efter valget den 1. november 2022 er antallet 20.195 vælgererklæringer. En partianmeldelse er gyldig indtil førstkommende folketingsvalg, dog mindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato.

Kandidater

Kandidater til valget skal anmelde sig som kandidat i en opstillingskreds enten som kandidat for et opstillingsberettiget parti eller som kandidat uden for partierne. Kandidater for et parti skal godkendes af partiet. Kandidater uden for partierne skal anbefales af mindst 150 vælgere i opstillingskredsen, såkaldte stillere. En kandidat kan stille op i flere opstillingskredse inden for samme storkreds, men kan ikke være kandidat i mere end én storkreds.

Stemmeafgivning

Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet på valgdagen. Vælgere, der er forhindret i at møde frem, kan dog forud for valget afgive brevstemme.

Hver vælger har én stemme. Vælgeren kan stemme på et parti, såkaldt partistemme- (eller listestemme), eller afgive en personlig stemme på en hvilken som helst af de kandidater, der er opstillet i den storkreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten.

Personlige stemmer for en kandidat for et parti henregnes til partiet, når det drejer sig om mandatfordeling, men tilkommer alene vedkommende kandidat, når det drejer sig om udvælgelsen af de valgte kandidater for partiet.

Partistemmerne har ligeledes betydning for kandidatudvælgelsen og fordeles derfor mellem kandidaterne. Har et parti kun én kandidat i en opstillingskreds (såkaldt kredsvis opstilling), tilfalder alle partistemmer i opstillingskredsen denne kandidat. Har partiet to eller flere kandidater i en opstillingskreds (såkaldt sideordnet opstilling), fordeles partistemmerne i opstillingskredsen mellem kandidaterne i forhold til deres personlige stemmetal i opstillingskredsen. Efter en lovændring, der blev anvendt første gang ved valget i 2019, kan partier, der opstiller sideordnet, anmelde, at deres partistemmer ikke skal fordeles mellem kandidaterne, som derfor vælges alene på grundlag af, hvor mange personlige stemmer de hver især har fået.

Stemmeoptælling

Optælling foregår i to omgange. På valgaftenen optælles stemmerne på de enkelte afstemningssteder. Resultatet af optællingen indberettes straks via opstillingskredsene til Danmarks Statistik og det ansvarlige ministerium, som på grundlag heraf foretager en foreløbig beregning af mandatfordelingen mellem partierne og eventuelle kandidater uden for partierne. Dagen efter valget foretages den endelige stemmeoptælling (fintælling) i de enkelte opstillingskredse. Resultaterne af fintællingen indføres i opstillingskredsens valgbog, der indsendes til Danmarks Statistik og det ansvarlige ministerium. På grundlag af valgbøgerne foretages den endelige opgørelse af valgets udfald.

Som første led i valgopgørelsen fordeles kredsmandaterne i de enkelte storkredse blandt partier og eventuelle kandidater uden for partierne på grundlag af de opnåede stemmetal i den pågældende kreds. Siden 2007 er fordelingen sket forholdsmæssigt efter d'Hondts fordelingsmetode; i perioden efter vedtagelsen af 1953-valgloven benyttedes Sainte-Laguës modificerede fordelingsmetode (se Sainte-Laguës fordelingsmetode). I perioden før denne valglov var det også den d'Hondtske metode, der blev anvendt. 1953-valgloven genindførte også kredsmandaternes endelighed, dvs. at vundne kredsmandater ikke mistes, selv om et parti eventuelt har vundet flere kredsmandater, end det skal have mandater i alt (på baggrund af dets samlede vælgertilslutning).

Det er ikke sket siden 1947, at et parti har opnået flere kredsmandater, end det skulle have mandater i alt. Derfor var det overraskende for mange, at der er en sådan regel, da det ved valget 1. november 2022 pludselig viste sig, at Socialdemokratiet havde opnået 50 kredsmandater, men egentlig kun var berettiget til 49 mandater i alt. Men reglen er klar nok, så Socialdemokratiet beholdt naturligvis sine 50 mandater.

For at få andel i tillægsmandaterne skal et parti enten have opnået mindst ét kredsmandat eller i mindst to af de tre landsdele have opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat, eller have opnået mindst 2 % af de afgivne gyldige stemmer i hele landet. I praksis er det kun 2 %-reglen, den såkaldte spærregrænse, der har betydning.

Tillægsmandaterne fordeles mellem partierne på følgende måde: Efter største brøks metode beregnes, hvor mange af de 175 mandater (med fradrag af eventuelle mandater vundet af kandidater uden for partierne) hvert parti er berettiget til i forhold til sit stemmetal i hele landet. Det antal tillægsmandater, der tilkommer hvert parti, findes derefter som forskellen mellem partiets samlede mandattal og antallet af dets kredsmandater. Partiernes tillægsmandater fordeles derefter på landsdele og til sidst på storkredse efter særlige beregningsregler.

Kandidatudvælgelsen

Når det er fastlagt, hvor mange mandater (kreds- og/eller tillægsmandater) hvert parti skal have i de enkelte storkredse, opgøres, hvilke kandidater der er valgt for de enkelte partier. Kandidaterne vælges i rækkefølge efter størrelsen af deres samlede stemmetal (enten personlige stemmer og tillagte partistemmer eller alene personlige stemmetal) i vedkommende storkreds. Hvis et parti har opstillet kandidaterne i en bestemt rækkefølge (partilisteopstilling) i den pågældende storkreds, vælges kandidaterne i partilistens rækkefølge. En kandidat, som har opnået et stemmetal (personlige stemmer og tillagte partistemmer), der mindst svarer til partiets fordelingstal i den pågældende storkreds, opnår dog valg uden om partilistens rækkefølge (det kaldes at sprænge partilisten, men det forekommer nu overordentlig sjældent).

Nordatlantiske mandater

Færøerne og Grønland udgør ved folketingsvalg hver et valgområde, hvor der i hvert vælges to medlemmer til Folketinget. Mandatfordelingen sker forholdsmæssigt efter d'Hondts fordelingsmetode. Kandidatudvælgelsen foretages alene på grundlag af kandidaternes personlige stemmetal.

Valgbreve og godkendelse af valget

De kandidater, som ifølge de foretagne beregninger og opgørelser er valgt, modtager valgbreve, der tjener som bevis for, at modtageren er berettiget til at deltage i Folketingets første møde efter nyvalg.

Folketingets første møde efter nyvalg afholdes ifølge Grundlovens § 35, stk. 1, kl. 12 den tolvte søgnedag efter valgdagen, dersom kongen, dvs. statsministeren, ikke har indkaldt det til møde forinden.

På Folketingets første møde nedsættes et foreløbigt udvalg til prøvelse af valgene. Udvalget gennemgår det materiale, der har dannet grundlag for valgopgørelsen, og træffer afgørelse vedrørende klager over valget; udvalget behandler ligeledes spørgsmål om de valgte kandidaters valgbarhed. Udvalget gør derefter indstilling til Folketinget, som på grundlag heraf træffer beslutning om godkendelse af valgene.

Vurdering af valgsystemet

Valgsystemet frembringer resultater, hvor hvert parti over spærregrænsen får en andel af mandaterne, der så præcist som muligt svarer til deres andel af stemmerne. Valgsystemet lever således op til Grundlovens krav om ligelig repræsentation og bygger i alt væsentligt på principper, der går tilbage til valgloven af 1920.

Resultatet af folketingsvalget 1. november 2022

Stemmer Mandater % stemmer % mandater
A. Socialdemokratiet 971.955 50 27,5 28,6
B. Radikale Venstre 133.931 7 3,8 4.0
C. Det konservative Folkeparti 194.820 10 5,5 5,7
D. Nye Borgerlige 129.524 6 3,7 3,4
F. SF 293.186 15 8,3 8,6
I. Liberal Alliance 278.656 14 7,9 8,0
M. Moderaterne 327.699 16 9,3 9,1
O. Dansk Folkeparti 93.428 5 2,7 2,9
V. Venstre 470.546 23 13,3 13,1
Æ. Danmarksdemokra-terne – Inger Støjberg 286.796 14 8,1 8,0
Ø. Enhedslisten 181.452 9 5,1 5,1
Å. Alternativet 117.567 6 3,3 3,5
I alt mandater 175* 100,0
K. Kristendemokraterne 18.276 - 0,5 -
Q. Frie Grønne 31.787 - 0,9 -
Kandidater uden for partierne 4.288 - 0,1 -
I alt 3.533.951 100,0
* Hertil kommer 2 grønlandske og 2 færøske folketingsmandater

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne link

Litteratur

  • Folketingsvalget 5. juni 2019. Danmark., Færøerne, Grønland (København: Danmarks Statistik, 2020). En pdf-udgave kan hentes gratis på adressen www.dst.dk/Publ/Folketingsvalg
  • Miller, Nicoline Nyholm & Jørgen Elklit (2019). Folketingsvalgloven med kommentarer (København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag).

Kommentarer (3)

skrev Henrik Stender Christensen

I version 43 af artiklen blev resultat af Folketingsvalg 2019 tilføjet. Desværre uden Venstre på listen af partier :-O

I efterflg. versioner af artiklen er dette ikke ændret ... men det kan måske nåes inden NÆSTE FV ;-)

svarede Jørgen Elklit

Tak til Henrik for at gøre opmærksom på, at en linje i tabellen var faldet ud. Det er rettet nu. Der er desværre ingen garanti mod, at det ikke kan ske igen, men så håber vi - igen - at blive gjort opmærksom på det!

Venlig hilsen
Jørgen Elklit

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig