Artikelstart
Ukraine er en republik i Østeuropa ved Sortehavet. Ukraine var den næstvigtigste af republikkerne i Sovjetunionen med bl.a. stor landbrugsproduktion på den frugtbare sortjord, chernozem, og en omfattende industrisektor, især sværindustri baseret på store jern- og kulforekomster.
Efter unionens opløsning er landet i gang med en omfattende og smertefuld omstrukturering, hvor bl.a. forholdet til Rusland er problematisk. I 2004 førte folkelige protester, den såkaldte Orange Revolution, til et systemskifte; det ledte dog ikke umiddelbart til en løsning af Ukraines politiske og økonomiske problemer, og i slutningen af 2013 udbrød der voldsomme uroligheder i landet. Tidligt i 2014 faldt den russisk-orienterede regering og det kom til en international krise centreret om Krimhalvøen samt især om Ukraines østlige regioner, hvor det er kommet til regulære kampe mellem ukrainske tropper og lokale, russisk-orienterede militser.
Den 24. februar 2022 indledte russiske styrker en omfattende invasion af Ukraine.
Kommentarer (2)
skrev Lars Jødal
Præsidentens navn med latinske bogstaver angives som "Volodymyr Zelenskyj". Mit spørgsmål er, om y'erne i ikke-engelsk transskription burde være i'er? Jeg har ingen særlig forstand på de kyrilliske bogstaver, men så vidt jeg kan se, svarer slutvokalerne til dem hos Dostojevskij?
svarede Jørgen Nørby Jensen
Tak for din kommentar. Vi har nu ændret skrivemåden.
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.