Republikken Ukraines forfatning er fra 1996. Den lovgivende magt ligger hos et etkammerparlament, Det Øverste Råd, Verkhovna Rada, med 450 medlemmer, der vælges for fireårsperioder ved almindelige valg. Parlamentet kan ændre forfatningen, og det kan beslutte at indbringe præsidenten for forfatningsdomstolen.

Den udøvende magt ligger hos præsidenten, der vælges ved direkte valg for fem år. Han må umiddelbart kun genvælges én gang. Præsidenten udpeger en statsminister og efter dennes forslag også den øvrige regering, som imidlertid skal godkendes af parlamentet. Statsministeren er regeringschef og ansvarlig for den førte politik.

Forfatningen tillader en betydelig grad af decentralisering; Ukraine er inddelt i 24 distrikter og en autonom republik, Krim. Byen Kyjiv og havnebyen Sevastopol, der er base for den russiske Sortehavsflåde, har speciel status og er kun ansvarlige over for Ukraines centralregering i Kijev. Lokalråd og eksekutivmyndigheder, der vælges hvert fjerde år, er ansvarlige for deres distrikters skatter, budgetter, skoler, veje og sundhedsvæsen.

Den autonome republik Krim har if. vidtrækkende selvstyre med egen forfatning, parlament og regering, men kan ikke føre en politik, der er i modstrid med Ukraines forfatning. Krims status er usikker efter at republikken i 2014 blev besat og annekteret af Rusland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig