Tillægsmandater er mandater, der ved visse typer af forholdstalsvalg, fx folketingsvalg, bruges for at sikre, at den endelige mandatfordeling partierne imellem forholdsmæssigt kommer til at afspejle stemmefordelingen på landsplan.

Valg i kredse med forholdsvis få kandidater medfører som regel, at partiernes samlede stemmeandel på landsplan ikke svarer til deres andel af mandaterne. Valgsystemer med tillægsmandater har i almindelighed to niveauer, et lavere, mindre betydende (for den samlede mandatfordeling), hvor nogle af mandaterne fordeles i første omgang (i Danmark altså kredsmandaterne i storkredsene), og et højere, normalt det nationale, hvor et antal tillægsmandater fordeles for at reparere på den overordnede forholdsmæssighed. Der vil normalt kun være sikkerhed for en rimelig grad af forholdsmæssighed, hvis tillægsmandaterne udgør mindst 20 % af det samlede mandattal.

Danmark var et af de første lande, der indførte tillægsmandater for derved at bidrage til den overordnede forholdsmæssighed (1915).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (1)

skrev Hak-Ryul Kim

thank you
from south korea

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig