Færøske valgplakater.
Valgplakater på Færøerne forud for lagtingsvalget i 2019. Ikke bare størrelsen adskiller sig fra den typiske danske valgplakat, men også den dominerende brug af fornavne som blikfang.
Færøske valgplakater.
Af /Ritzau/Scanpix.

En valgplakat er en plakat, som regel med kombination af billede og tekst, der hænges op i offentligheden under en valgkamp, og som opfordrer vælgerne til at stemme på et bestemt parti eller en bestemt kandidat, eller som i øvrigt agiterer for et bestemt politisk budskab forbundet med den pågældende afstemning.

De danske valgplakaters fysiske ensartethed skyldes lovgivningen, der tillader opsætning uden tilladelse af plakater på vejrbestandige plader, som ikke er større end 0,8 m2. I mange andre lande er bannere og større reklametavler (billboards) med valgagitation mere almindelige, mens de i Danmark kræver særlig tilladelse.

Traditionelt fremstilles danske valgplakater af plader af masonit, hvorpå papir påklæbes. Plastplader med direkte påtryk bliver dog stadig mere almindelige.

Valgplakatens historie i Danmark

Valgplakaterne har været en ingrediens i alle danske folketingsvalg siden 1918, da den første valgplakat blev hængt op.

De første danske valgplakater

Valgplakat for DKP 1945.
Valgplakat for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) med partibogstavet K fra folketingsvalget i 1945, det første efter befrielsen. Omkring blyanten er afbildet et armbind fra en frihedskæmper. Plakaten er tegnet af grafiker Hugo Nielsen (1908-1982), hvis signatur ses i øverste venstre hjørne. Valget i 1945 blev DKP's bedste nogensinde; partiet fik 12,5 % af stemmerne og 18 mandater.
Af /Nationalmuseet.
Licens: CC BY SA 4.0

Den første valgplakat agiterede for Socialdemokratiet forud for folketingsvalget den 22. april 1918; det første efter grundlovsændringen i 1915 og derfor det første, hvor kvinder og tyende kunne stemme. Plakaten indeholdt et billede af et spædbarn med sin mor. ”Giv Slægternes Mødre lysere Kaar”, stod der over den Madonna-med-barn-agtige-tegning i gult, lyseblåt og rødt. Ophavsmanden til plakaten var den senere meget kendte grafiske kunstner Thor Bøgelund.

Man havde kendt til valgplakater i andre europæiske lande tidligere. Men ellers havde den politiske plakatkunst i disse år især fået en opblomstring rundt om i Europa som led i krigspropagandaen under 1. verdenskrig 1914-1918. Thor Bøgelund blev kort tid efter en af de vigtigste plakatkunstnere i den gruppe, som udarbejdede plakaterne, som agiterede for Nordslesvigs tilbagevenden til Danmark ved folkeafstemningen herom i 1920. Thor Bøgelunds nationale sindelag var sikkert også medvirkende til, at han efterfølgende begyndte som fast plakatkunstner for Det Konservative Folkeparti, hvad han var til et stykke ind i 1930'erne.

Den gyldne periode 1920-1960

Valgplakat med Thorvald Stauning
Den vel nok berømteste valgplakat er fra 1935 og opfordrer til at stemme på Socialdemokratiet og statsminister Thorvald Stauning. Det er den første danske valgplakat, hvor en politiker optræder med sit billede. Ved folketingsvalget i 1935 fik Socialdemokratiet 46,1 % af stemmerne og 68 ud af tingets dengang i alt 149 mandater, en fremgang på seks.
Valgplakat med Thorvald Stauning
Af .
Licens: CC BY 2.0

Perioden fra 1920 til 1960 kan kaldes den gyldne periode for danske valgplakater. Det var ikke sjældent en grafisk kunstner, som stod bag og har signeret valgplakaterne. Arne Ungermann tegnede for eksempel valgplakater for Socialdemokratiet. Det samme gjorde Anton Hansen. Den første gang, en politiker optræder med sit billede på en valgplakat, er i 1935; det var den ikoniske ”Stauning – eller kaos”-valgplakat fra Socialdemokratiet. Asger Jorn tegnede en enkelt valgplakat for Danmarks Kommunistiske Parti i 1945. Men selvom mange af valgplakaterne i perioden ikke bærer navnesignaturer, viser deres udformning, at der har været en formfor grafisk kunstnerisk opsyn med plakaternes udformning.

Valgplakaten ændrer karakter

Valgplakat fra folkeafstemningen om jordlovene.
Valgplakat fra Det Konservative Folkeparti fra folkeafstemningen om jordlovene i 1963. SR-regeringen ønskede bl.a. at omdanne af Statshusmandsloven til en lov om statslig eller kommunal forkøbsret. Regeringen led nederlag, da hvert af de fire forslag blev forkastet med mellem 57,4 % og 61,5 % nej-stemmer.
Valgplakat fra folkeafstemningen om jordlovene.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0
Pia Kjærsgaards valgplakat 1998.
Pia Kjærsgaard dannede Dansk Folkeparti sammen med tre andre udbrydere fra Fremskridtspartiet i 1995, og folketingsvalget i 1998 blev hendes første. Plakaten spiller bl.a. på, at Kjærsgaards erhvervsmæssige baggrund som hjemmehjælper var offentligt kendt, mens hundens tilstedeværelse kan give associationer både til det jordnære, hyggelige familieliv og til partiets fokus på dyrevelfærd. Dansk Folkeparti kom i Folketinget med 7,4 % af stemmerne og 13 mandater, mens Fremskridtspartiet måtte nøjes med 2,4 % og 4 mandater, en tilbagegang på 7.
Af /Nationalmuseet.

I løbet af 1960'erne forsvinder det kunstneriske mere og mere fra valgplakaterne. Det skyldes sandsynligvis i første omgang, at især fjernsynet vandt frem som det vigtigste medium under folketingsvalgkampe. Valgplakaterne mistede samtidig deres politiske budskaber, og tilbage var ofte blot et partibogstav. I anden omgang foretog man i 1985 en ændring af valgloven, som åbnede for sideordnet opstilling ved siden af, at partierne som hidtil kunne opstille deres kandidater på en partiliste. Når kandidaterne er opstillet sideordnet, er det udelukkende kandidaternes personlige stemmetal, der afgør, hvem der bliver valgt. Siden da er andelen af partier med sideordnet opstilling steget støt. For valgplakaterne har den sideordnede opstillingsform betydet, at de er blevet langt mere personfikserede. Nu er de ofte præget af et billede af en af de opstillede kandidater fra partiet i opstillingskredsen. Vedkommende konkurrerer i lige så høj grad med kandidater fra samme parti som med kandidater fra andre partier.

Mens partiernes valgplakater til folketingsvalgene i mange år var præget af partibogstaver eller billeder af opstillede kandidater, ser det ud til, at partierne ved de seneste folketingsvalg i et vist mindre omfang har gjort sig flere anstrengelser for at sætte flere interessante valgplakater op i master og på diverse standere. Fantasifuldheden og det kunstneriske niveau er langtfra som i den gyldne periode, men det er dog højnet.

Regler for opsætning af valgplakater

Opsætning af valgplakater reguleres af Vejloven (§ 84 og § 85, indirekte af § 80) og Privatvejsloven (§ 66a-66b) samt indirekte af Naturbeskyttelsesloven (især § 21) og Færdselsloven (§ 99, stk. 2-4).

Foruden ved folketingsvalg må valgplakater opsættes i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalg, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag, fx valg til menighedsråd. Plakaterne må hænges op fra kl. 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen og skal være taget ned senest otte dage efter valgdagen.

Loven definerer en valgplakat som "en valgagitatorisk meddelelse på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 m2". Plakater, der opfylder disse krav, må opsættes uden forudgående tilladelse, mens større plakater, bannere og lignende kræver særlig tilladelse fra vejmyndigheden.

Valgplakater må hænges op på el- og lysmaster på både offentlige veje (stats- og kommuneveje) og private fællesveje; på offentlige veje må de desuden opsættes på vejtræer, hegn, rækværk og særlige dertil indrettede genstande, som fæstnes i jorden med fx spyd, pind eller strop. Opsætning af A-skilte/standere kræver dog tilladelse i henhold til vejloven. Plakaterne skal være placeret indenfor vejarealet (dvs. kørebane, cykelsti, fortov og yderrabat). Reglerne foreskriver endelig, at plakaterne skal opsættes mindst 2,3 m over cykelsti og fortov, at der fra plakatens nederste hjørne skal være mindst 0,5 m til kørebanekanten, mindst 0,3 m til cykelbanekanten, og at der fra plakatens øverste kant skal være mindst 1,5 meters afstand til laveste strømførende ledning.

Ifølge Naturbeskyttelsesloven må der normalt ikke opsættes reklamer i det åbne land. Blandt de få undtagelser er valgplakater, som i valgkampe kan opsættes på privat ejendom, fx på halmballer på en mark. Ifølge § 3 i Bekendtgørelse om valgagitation er det endvidere tilladt at forsyne egne køretøjer og trailere med valgplakater. Plakater og bannere placeret på privat ejendom inden for bymæssigt bebygget område er ikke omfattet af lovgivningen.

Valgplakater må ikke ophænges på fx højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe eller i midterrabatter og rundkørsler. Opsætning af valgplakater og bannere kan være omfattet af Færdselsloven, hvis den foretages sammen med autoriseret vejafmærkning, eller hvis plakaterne virker vildledende, hvis de er til ulempe for færdslen (fx ved at tilbagekaste lys) eller forhindrer trafikalt udsyn. Politiet eller kommunen i sådanne tilfælde kræve fjernelse af dem inden for 24 timer og evt. selv forestå fjernelsen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig