merindkomstskat

Benzinpriser på tankstation i New Jersey, USA, den 14. juni 2022. Exxon rapporterede for 2. kvartal 2022 et overskud på 18 milliarder dollar svarende til omkring 125 milliarder kr. Præsident Joe Biden sagde på et pressemøde i juni, at Exxon i 2022 tjener flere penge end Gud. Verden over har store energiselskaber rapporteret om rekordhøje overskud.
Byline: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix.

Artikelstart

Merindkomstskat er betegnelsen for en skat, der under ekstraordinære forhold udskrives på indkomster (herunder virksomheders profit), der er vokset særlig meget i forhold til den almindelige indkomstudvikling. Skattegrundlaget kan typisk være forskellen mellem den aktuelle indkomst og indkomsten i tidligere normalår. En sådan merindkomstskat har været anvendt i såvel Danmark som en række lande i særlige situationer, blandt andet under de to verdenskrige.

Faktaboks

Også kendt som

ekstraordinær skat på overnormal profit, (engelsk) windfall tax, excess profits tax

Mere generelt anvendes sådanne midlertidige skatter på virksomheder eller personer, der får en pludselig og betydelig gevinst som følge af forhold, de ikke har haft nogen indflydelse på. De pludselige ekstraindkomster kaldes på engelsk windfall gains, og beskatningen af dem kaldes tilsvarende en windfall tax. De usædvanlige omstændigheder kan være krige, naturkatastrofer eller geopolitiske omvæltninger, som skaber ekstraordinære muligheder for overnormal profit for virksomheder i nogle brancher.

En beslægtet situation er ændringen af en offentlig reguleringsordning, som kan medføre en stor gevinst for nogle virksomheder eller borgere, som de ikke selv har haft nogen del i, og som staten kan ønske delvis at neutralisere via en beskatning. I nogle lande har man en særskat på kapitalgevinster af fast ejendom, der pludselig stiger i værdi som følge af en ændret planlovgivning, eksempelvis ved overgang fra landzone til byzone.

Merindkomstskattens historie

Danmark

Direktør Harald Plum (1881-1929) blev kendt som en af de største danske gullashbaroner under 1. Verdenskrig. Her fotograferet på Kongens Nytorv i København i sine velmagtsdage under krigen.

/Det Kgl. Biblioteks billedsamling.
Licens: CC BY NC ND 4.0

Danmark indførte under 1. verdenskrig i 1915 en midlertidig merindkomstskat på 10 procent af personlige merindtægter i forhold til den gennemsnitlige indkomst i de foregående tre år. Den blev skærpet og forlænget i de følgende år og opkrævedes indtil 1920. Selskaber blev pålagt en tilsvarende merindkomstskat. Skatten blev uofficielt kaldt for gullaschskatten, da den især tilsigtede at beskatte de såkaldte gullaschbaroner, der havde skabt store fortjenester ved handel under krigen. I slutningen af 1930’erne blev en lignende merindkomstskat indført, der eksisterede indtil 1946. Den blev omkring 2. Verdenskrigs afslutning suppleret af en krigskonjunkturskat, der ligeledes blev pålagt særligt store indkomststigninger, og hvis formål var at dæmpe højkonjunkturen og inflationspresset på dette tidspunkt. I skatteåret 1947/48 blev der desuden pålagt en ekstraordinær engangsskat på formuestigninger i perioden fra 1940 til 1947.

Andre lande

I en række andre lande har man tilsvarende haft særbeskatning af merindkomsten hos enten personer eller virksomheder i forbindelse med de to verdenskrige.

Det gælder således i Storbritannien og USA. Storbritannien opkrævede i 1915-21 en såkaldt excess profits tax på 50-80 procent af den krigstidsskabte ekstraordinære profit. Under 2. Verdenskrig var der en tilsvarende britisk skat på 60 procent. I USA blev der indført en tilsvarende skat i 1917-21 og igen under 2. Verdenskrig i 1940-45 (med skattesatser på op til 95 procent) samt under Koreakrigen i 1950-53.

I fredstid er der ligeledes en del eksempler på, at en stat har foretaget ekstra midlertidig beskatning af en overnormal indkomst.

Da USA i 1980 ophævede et prisloft på olie, medførte det en betydelig olieprisstigning, som gav oliefirmaerne en stor gevinst. Ophævelsen blev derfor ledsaget af en særskat på oliebranchen.

I Storbritannien pålagde man i 1991 bankerne en engangsskat på 2 ½ procent af de indskud, der ikke gav forrentning til kunderne. Begrundelsen var, at det høje renteniveau på dette tidspunkt gav bankerne en ekstraordinært høj indtægt, når de anvendte indskuddene til udlån. I 1997 indførte Storbritannien en engangs-særskat på 23 % af værdistigningerne i tidligere privatiserede forsyningsselskaber, siden de var blevet solgt til private investorer. Motivationen var en antagelse om, at salget i sin tid var sket til kunstigt lave priser.

Særskat på energiselskaber i 2022

I 2022 indførte en række lande som Storbritannien, Spanien, Italien og Grækenland forskellige former for ekstraordinære særskatter på først og fremmest energiselskaber. Baggrunden var, at de havde tjent store beløb som følge af de meget kraftige prisstigninger på olie og gas i kølvandet på en række internationale forsyningsproblemer og Ruslands invasion af Ukraine.

I nogle lande som Ungarn og Spanien blev også andre brancher – eksempelvis banker der vurderedes at have en ekstraordinær indtjening som følge af det kraftigt stigende renteniveau – underlagt en merindkomstskat.

Beregningen af skatten

Indretningen af de forskellige historiske merindkomstskatter falder typisk i en af to kategorier:

I det første tilfælde beregnes en normalindkomst som et gennemsnit af de seneste års indkomst, inden den ekstraordinære begivenhed fandt sted. Herefter beskattes stigningen i forhold til det seneste år, eventuelt med et bundfradrag.

I det andet tilfælde, som specielt er relevant for virksomheder, beregnes virksomhedens ekstraordinære gevinst som den del af overskuddet, der overstiger en fastsat normalforrentning af virksomhedens egenkapital. Denne sidste beregningsmetode svarer i sine grundtræk til en selskabsbeskatning med et egenkapitalfradrag, som anvendes i nogle lande også under normale omstændigheder. Den anses af mange økonomer for at være en forholdsvis velindrettet skat, fordi den kun beskatter overnormal profit og dermed medfører et mindre dødvægtstab end en ordinær selskabsskat, der også beskatter normalforrentningen

I andre situationer, hvor staten har ønsket at inddrage en del af nogle virksomheders ekstraordinært høje gevinster, har man anvendt andre regler som eksempelvis en afgift, der afhænger direkte af virksomhedens omsætning eller af prisniveauet på de produkter, som virksomheden sælger. Selvom sådanne særskatter ikke er merindkomstskatter i egentlig forstand, behandles de ofte på lige fod hermed, hvis de er midlertidige og udtrykkeligt begrundede i særlige omstændigheder, der giver den pågældende branche særligt gode indtjeningsmuligheder.

En yderligere variant er en merformueskat, hvor skattegrundlaget er stigningen i en skatteyders formue i forhold til et tidligere år. Den danske engangsskat efter 2 Verdenskrig var en sådan merformueskat, ligesom blandt andet Tyskland indførte en sådan skat under 1. Verdenskrig.

De vigtigste begrundelser

Indførelsen af en merindkomstskat på ekstraordinære gevinster har typisk været begrundet i to forhold. For det første en vurdering af fairness baseret på, at der var tale om en indkomst, som den pågældende ikke selv har ydet en særlig indsats for at erhverve. For det andet det forhold, at skatten kunne finansiere udgiftsbehov, som de pågældende ekstraordinære omstændigheder samtidig har skabt, eksempelvis militærudgifter eller understøttelse af andre befolkningsgrupper i en dyrtid. I nogle tilfælde, som ved afslutningen af 2. Verdenskrig i Danmark, har det også været et bevidst ønske at stabilisere økonomien ved at fjerne noget købekraft, som ellers kunne have resulteret i overophedning og inflation.

Fra et fagøkonomisk synspunkt har en skat, som pålægges såkaldt ren eller overnormal profit, nogle hensigtsmæssige egenskaber, fordi den modsat en almindelig indkomst- og selskabsbeskatning enten slet ikke eller i hvert fald i mindre omfang forvrider de økonomiske beslutninger. Derfor giver den ikke anledning til et dødvægtstab på samme måde som normal beskatning. En merindkomstskat, der beskatter en uforudset ekstraordinær gevinst, vil ofte svare hertil. Omvendt kan det anføres, at pålæggelsen af en engangsskat kan skabe forventninger til, at staten i fremtiden vil gentage skatten under andre omstændigheder og dermed skabe større usikkerhed om beskatningen fremover, hvilket blandt andet kan påvirke virksomhedernes investeringer negativt. Det gælder især, hvis sådanne ekstraordinære tiltag er asymmetriske, sådan at virksomheder og personer pålægges særlig beskatning ved ekstraordinært gunstige begivenheder, men ikke får nogen lempelser eller støtte, når de rammes af ekstraordinært dårlige hændelser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig