Marianne Karlsmose under en partilederdebat på Christiansborg efter valgudskrivelsen den 5. oktober 2022.
Marianne Karlsmose under en partilederdebat på Christiansborg efter valgudskrivelsen den 5. oktober 2022. Af /Ritzau/Scanpix. Begrænset anvendelse

Kristendemokraterne

KD's logo.
Kristendemokraternes nye logo fra efteråret 2022.
KD's logo.
Af .

Artikelstart

Kristendemokraterne er et dansk politisk parti. Det blev stiftet i 1970 og var repræsenteret i Folketinget i perioderne 1973-1994 og 1998-2005. I juni 2010 tilsluttede løsgængeren Per Ørum Jørgensen sig partiet, som således var repræsenteret med et enkelt mandat frem til folketingsvalget i september 2011. I april 2021 meldte Jens Rohde sig ind i Kristendemokraterne, som herefter igen var repræsenteret i Folketinget. I august 2022 meldte han sig ud af partiet.

Faktaboks

Også kendt som

KD; indtil 2003 Kristeligt Folkeparti, forkortet KrF

Partiets etablering

Jacob Christensen og Uffe Ellemann-Jensen.
Kristeligt Folkepartis første formand, læge Jacob Christensen (tv.), interviewes af Danmarks Radios daværende tv-vært, den senere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, på valgaftenen ved folketingsvalget i 1971. Det nystiftede parti opnåede ikke valg før ved det efterfølgende folketingsvalg i 1973 ("jordskredsvalget"). Forinden havde Jacob Christensen forladt partiet og meldt sig ind i et andet nyt parti, Centrum-Demokraterne. I baggrunden den konservative senere finansminister Henning Dyremose.
Jacob Christensen og Uffe Ellemann-Jensen.
Af /Ritzau/Scanpix.

Kristendemokraterne blev stiftet under navnet Kristeligt Folkeparti den 13.4.1970 som en direkte reaktion på vedtagelsen af loven om legalisering af billedpornografi i 1969 og indførelsen af abort på social indikation i marts 1970. Den "frie abort" blev først legaliseret i 1973. For stifterne var det også vigtigt at bekæmpe dét, de anså for at være en almindelig og tiltagende moralsk opløsning i samfundet.

Formål, ideologi og mærkesager

Kristendemokraterne ønsker at præge samfundet ud fra et kristent livs- og menneskesyn, og det har kontakt til den kristen-demokratiske verdensbevægelse og arbejder i særlig grad sammen med de kristelige partier i Norden. I socioøkonomiske spørgsmål er partiet politisk placeret i midten. Blandt dets mærkesager er afskaffelse af fri abort, etiske spørgsmål, miljøpolitik og familiepolitik. Partiet har været delt i dets stillingtagen til EU.

I Folketinget 1973-1994

Christian Christensen og Erhard Jacobsen.
Forholdet mellem Kristeligt Folkeparti og Centrum-Demokraterne var generelt fordrageligt. Her ses Kristeligt Folkepartis første minister, miljøminister Christian Christensen (tv.) hånd i hånd med Centrum-Demokraternes leder Erhard Jacobsen i firkløverregeringens velmagtsdage i 1984.
Christian Christensen og Erhard Jacobsen.
Af /Ritzau/Scanpix.

Kristendemokraterne kom første gang i Folketinget ved "Jordskredsvalget" i december 1973, ledet af Jens Møller, og det var repræsenteret uafbrudt frem til 1994 med en vælgertilslutning svingende mellem 5,3 % (ni mandater) og 2,3 % (fire mandater).

Partiet deltog 1982-1988 i den konservativt ledede Firkløverregering med Christian Christensen som miljøminister og i Poul Schlüters 2. regering fra september 1987 fik partiet endnu en minister, nemlig Flemming Kofod-Svendsen som boligminister. Partiet deltog i 1993-1994 i den socialdemokratisk ledede flertalsregering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, CD og Kristendemokraterne) under statsminister Poul Nyrup Rasmussen med Jann Sjursen som energiminister og Flemming Kofod-Svendsen som boligminster og minister for nordisk samarbejde og Østersøspørgsmål.

I Folketinget 1998-2005

Ved valget i 1994 kom Kristendemokraterne ikke over spærregrænsen, men i 1998 vendte partiet, stadig med Jann Sjursen som leder, tilbage til Folketinget med fire mandater (2,5 %). Det fastholdt sin midterposition, men erklærede, at det ville arbejde for dannelsen af en borgerlig regering, der støttede sig til centrum i dansk politik. Ved folketingsvalget i 2001 bibeholdt partiet fire mandater (2,3 %), som dog var uden betydning for flertals- og regeringsdannelsen.

Jann Sjursen blev afløst som landsformand i oktober 2002 af Marianne Karlsmose, der ønskede at modernisere partiet, så det henvendte sig til en bredere del af vælgerne end de bekendende kristne. Navneskiftet fra Kristeligt Folkeparti til Kristendemokraterne var en del af processen, og det blev vedtaget 26. oktober 2003. Partiet opnåede ikke at blive repræsenteret i Folketinget ved valget i 2005, og Marianne Karlsmose blev afløst af Bodil Kornbek som landsformand.

2007-2015

KD logo

Kristendemokraternes logo indtil 2022.

KD logo
Af .

Ved valget i 2007 blev opbakningen til partiet næsten halveret, idet Kristendemokraterne fik 0,9 % af stemmerne. På landsmødet i 2008 blev Bodil Kornbek afløst af Bjarne Hartung Kirkegaard som landsformand. Da løsgængeren, den tidligere konservative Per Ørum Jørgensen i juni 2010 meldte sig ind i Kristendemokraterne, fik partiet en enkelt stemme i Folketinget. Ved folketingsvalget i 2011 opnåede Kristendemokraterne ikke at blive repræsenteret i Folketinget, og Per Ørum Jørgensen forlod tinget. Ørum blev formand for Kristendemokraterne i oktober 2011, men i september 2012 forlod han partiet som følge af manglende opbakning fra partiets side. Han blev i oktober 2012 efterfulgt af Stig Grenov (f. 1961). Ved Folketingsvalget i 2015 fik Kristendemokraterne 0,8 % af stemmerne og opnåede dermed ikke repræsentation i Folketinget.

Efter 2019

Isabella Arendt og Stig Grenov
Landsformand for Kristendemokraterne Stig Grenov og politisk næstformand Isabella Arendt holder pressemøde på Dragør Strandhotel 13.5.2019. Grenov havde i begyndelsen valgkampen bedt om orlov fra sit formandsjob, og Arendt blev konstitueret som formand, en post, hun senere overtog. Hun forlod partiet i 2022 for i stedet at melde sig ind i Det Konservative Folkeparti, hvor hun blev folketingskandidat. Stig Grenov stiller igen op for Kristendemokraterne efter at have holdt en pause fra politik.
Isabella Arendt og Stig Grenov
Af /Ritzau/Scanpix.

I begyndelsen af valgkampen i 2019 blev Stig Grenov sygemeldt med stress. Næstformanden Isabella Arendt tog over og var en stærkt medvirkende årsag til, at partiet mere end fordoblede sit stemmetal. Med i alt 1,7 % af stemmerne nåede Kristendemokraterne dog ikke over spærregrænsen. Den 13. oktober 2019 blev Isabella Arendt formelt valgt til partiets formand. I april 2021 meldte Jens Rohde sig ind i partiet, hvorefter Kristendemokraterne igen var repræsenteret i Folketinget. Som følge af manglende opbakning fra partiet stoppede Isabella Arendt som formand den 17. maj 2022. Hun meldte sig ved samme lejlighed ud af Kristendemokraterne. Måneden efter bekendtgjorde hun, at hun ville stille op til Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Den 25. august 2022 forlod også Jens Rohde partiet, som dermed igen mistede sin repræsentation på tinge.

Efter Arendts afgang blev den tidligere formand Marianne Karlsmose, som på det tidspunkt var næstformand, konstitueret formand og dermed igen partiets frontfigur før og under valgkampen forud for folketingsvalget 2022. Stig Grenov vendte derefter tilbage til politik og blev kandidat til Folketinget. Heller ikke denne gang lykkedes det partiet at opnå repræsentation ved valget, hvorefter Karlsmose trak sig og anbefalede, at partiet ikke stiller op ved folketingsvalg fremover, men koncentrerer sig om kommunal- og regionspolitik samt deltagelse i den offentlige debat.

Organisation

I organisatorisk og politisk henseende er landsmødet partiets højeste myndighed. Medlemstallet var i 2005 ca. 5000 mod ca. 11.000 i midten af 1970'erne og gled i 2013 ned til ca. 2150. I 2020 havde partiet i alt 2320 medlemmer.

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig