Kristendemokraterne

Kristendemokraterne blev stiftet under navnet Kristeligt Folkeparti den 13.4.1970 som en direkte reaktion på vedtagelsen af loven om legalisering af billedpornografi i 1969 og indførelsen af abort på social indikation i marts 1970. Den "frie abort" blev først legaliseret i 1973. For stifterne var det også vigtigt at bekæmpe dét, de anså for at være en almindelig og tiltagende moralsk opløsning i samfundet.

Kristendemokraterne ønsker at præge samfundet ud fra et kristent livs- og menneskesyn, og det har kontakt til den kristen-demokratiske verdensbevægelse og arbejder i særlig grad sammen med de kristelige partier i Norden. I socioøkonomiske spørgsmål er partiet politisk placeret i midten. Blandt dets mærkesager er afskaffelse af fri abort, etiske spørgsmål, miljøpolitik og familiepolitik. Partiet har været delt i dets stillingtagen til EU.

Kristendemokraterne kom første gang i Folketinget ved "Jordskredsvalget" i december 1973, ledet af Jens Møller, og det var repræsenteret uafbrudt frem til 1994 med en vælgertilslutning svingende mellem 5,3 % (ni mandater) og 2,3 % (fire mandater).

Partiet deltog 1982-1988 i den konservativt ledede Firkløverregering med Christian Christensen som miljøminister og i Poul Schlüters 2. regering fra september 1987 fik partiet endnu en minister, nemlig Flemming Kofod-Svendsen som boligminister. Partiet deltog i 1993-1994 i den socialdemokratisk ledede flertalsregering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, CD og Kristendemokraterne) under statsminister Poul Nyrup Rasmussen med Jann Sjursen som energiminister og Flemming Kofod-Svendsen som boligminster og minister for nordisk samarbejde og Østersøspørgsmål.

Ved valget i 1994 kom Kristendemokraterne ikke over spærregrænsen, men i 1998 vendte partiet, stadig med Jann Sjursen som leder, tilbage til Folketinget med fire mandater (2,5 %). Det fastholdt sin midterposition, men erklærede, at det ville arbejde for dannelsen af en borgerlig regering, der støttede sig til centrum i dansk politik. Ved folketingsvalget i 2001 bibeholdt partiet fire mandater (2,3 %), som dog var uden betydning for flertals- og regeringsdannelsen.

Jann Sjursen blev afløst som landsformand i oktober 2002 af Marianne Karlsmose, der ønskede at modernisere partiet, så det henvendte sig til en bredere del af vælgerne end de bekendende kristne. Navneskiftet fra Kristeligt Folkeparti til Kristendemokraterne var en del af processen, og det blev vedtaget 26. oktober 2003. Partiet opnåede ikke at blive repræsenteret i Folketinget ved valget i 2005, og Marianne Karlsmose blev afløst af Bodil Kornbek som landsformand.

Ved valget i 2007 blev opbakningen til partiet næsten halveret, idet Kristendemokraterne fik 0,9 % af stemmerne. På landsmødet i 2008 blev Bodil Kornbek afløst af Bjarne Hartung Kirkegaard som landsformand. Da løsgængeren, den tidligere konservative Per Ørum Jørgensen i juni 2010 meldte sig ind i Kristendemokraterne, fik partiet en enkelt stemme i Folketinget. Ved folketingsvalget i 2011 opnåede Kristendemokraterne ikke at blive repræsenteret i Folketinget, og Per Ørum Jørgensen forlod tinget. Ørum blev formand for Kristendemokraterne i oktober 2011, men i september 2012 forlod han partiet som følge af manglende opbakning fra partiets side. Han blev i oktober 2012 efterfulgt af Stig Grenov (f. 1961). Ved Folketingsvalget i 2015 fik Kristendemokraterne 0,8 % af stemmerne og opnåede dermed ikke repræsentation i Folketinget.

I begyndelsen af valgkampen i 2019 blev Stig Grenov sygemeldt med stress. Næstformanden Isabella Arendt tog over og var en stærkt medvirkende årsag til, at partiet mere end fordoblede sit stemmetal. Med i alt 1,7 % af stemmerne nåede Kristendemokraterne dog ikke over spærregrænsen. Den 13. oktober 2019 blev Isabella Arendt formelt valgt til partiets formand. I april 2021 meldte Jens Rohde sig ind i partiet, hvorefter Kristendemokraterne igen var repræsenteret i Folketinget. Som følge af manglende opbakning fra partiet stoppede Isabella Arendt som formand den 17. maj 2022. Hun meldte sig ved samme lejlighed ud af Kristendemokraterne. Måneden efter bekendtgjorde hun, at hun ville stille op til Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Den 25. august 2022 forlod også Jens Rohde partiet, som dermed igen mistede sin repræsentation på tinge.

Efter Arendts afgang blev den tidligere formand Marianne Karlsmose, som på det tidspunkt var næstformand, konstitueret formand og dermed igen partiets frontfigur før og under valgkampen forud for folketingsvalget 2022. Stig Grenov vendte derefter tilbage til politik og blev kandidat til Folketinget. Heller ikke denne gang lykkedes det partiet at opnå repræsentation ved valget, hvorefter Karlsmose trak sig og anbefalede, at partiet ikke stiller op ved folketingsvalg fremover, men koncentrerer sig om kommunal- og regionspolitik samt deltagelse i den offentlige debat. Dette blev efterfølgende afvist af partiets hovedbestyrelse, og da erhvervsmanden Jeppe Hedaa på landsmødet den 19. marts 2023 blev valgt som ny formand uden modkandidater, tilkendegav han, at partiet fortsat vil sigte mod at stille op til folketingsvalg.

I organisatorisk og politisk henseende er landsmødet partiets højeste myndighed. Medlemstallet var i 2005 ca. 5000 mod ca. 11.000 i midten af 1970'erne og gled i 2014 ned til et lavpunkt på ca. 2000. De seneste år har partiet oplevet en moderat stigende tendens, idet tallet steg til 2320 medlemmer i 2020 og igen til 2500 i 2021.

• Kristendemokraternes hjemmeside