Sankt Andreas Kollegium

Grundlæggelsen af Sankt Andreas Kollegium er en direkte følgevirkning af Kulturkampen under Otto von Bismarcks samling af Tyskland. I 1872 blev katolske ordenssamfund forbudt i Tyskland. Dette medførte, at medlemmer af katolske ordenssamfund flygtede til andre lande. Dette var baggrunden for at seks jesuitter samme år meldte deres ankomst til Danmark. De var inviteret af lederen af den katolske kirke i Danmark, apostolisk præfekt , Hermann Grüder. Grüder havde et ønske om en højere katolsk drengeskole i Danmark, og satte de ankomne jesuitter i forbindelse med kammerherrerinde Polly Berling, som var konverteret til den katolske kirke i 1869. Da ægtefællen, avisudgiver og kammerherre, Carl Berling var død i 1871, var Polly Berling opsat på at finansiere katolske aktiviteter med udgangspunkt i den Berlingske ejendom Ordruphøj. Apostolisk præfekt Hermann Grüder og kammerherrerinde Polly Berling kan således betragtes som grundlæggerne af Sankt Andreas Kollegium.

Arkitekt for den til skolen hørende kirke, Sankt Andreas Kirke og for de ældste dele af skolebygningerne var den senere titulære professor Ludvig Harald Knudsen . Knudsen var også arkitekt for det mausoleum, som blev udgravet til ægteparret Carl og Polly Berling i en bronzealderhøj i haven til den Berlingske ejendom Ordruphøj (grundlagt 1798 af grosserer Peter Erichsen under navnet Conradshøj). Sankt Andreas Kollegium blev bygget lige op ad det Berlingske mausoleum. Kirken og de oprindelige skolebygninger er bygget i nygotik . Sankt Andreas Kirke, som naturligt udgjorde nerven i Sankt Andreas Kollegium, blev påbegyndt i 1871 med grundstensnedlæggelse den 30. november 1871, Sankt Andreas dag. Indvielsen fandt sted den 25. maj 1873. Kirkens tympanon er udført af billedhuggeren, senere direktør for Kunstakademiet , Theobald Stein . Den indre bemaling blev varetaget af dekorationsmaler Adolph Hellesen. Grundstenen til skolebygningerne blev lagt den 30/8 1872. Første del af skolebygningerne stod færdige i 1873 med senere færdiggjorte udvidelser i 1877, 1903, 1904 og 1913. Dele af disse udvidelser finansieredes af en tidligere elev, den schlesiske rigsgreve, Friedrich von Schaffgotsch. På skolens udearealer var der, foruden en betragtelig køkkenhave, en have, en legeplads, en botanisk have og en tennisbane. Desuden var der en kirkegård for jesuitterkommunitetet. Dertil kom, at Sankt Andreas Kollegium fra 1903 havde sin egen badeanstalt ved Øresund.

Fra grundlæggelsen var det visionen for Sankt Andreas Kollegium, at skolen skulle føre danske katolske drenge til et katolsk præstekald. Til en vis grad lykkedes det: Før år 1900 kunne skolen tælle 15 tyske og 13 danske katolske præster, som var tidligere elever. Af disse tal fremgår også det faktum, at flertallet af eleverne helt frem til år 1900 var tyske internat-elever. Skolen havde i begyndelsen problemer med at rekruttere elever. I Danmark talte den katolske minoritet ved skolens åbning højst 3.000 katolikker fordelt over hele landet. Ikke alle katolske forældre ønskede eller kunne sende deres drengebørn til højere uddannelse på Sankt Andreas Kollegium. Derudover lå skolen i begyndelsen som kostskole i Ordrup langt væk fra de eksisterende katolske menigheder i og uden for København, hvor der allerede var ved at spire et katolsk skolevæsen frem. Dette medførte, at man i 1876 åbnede for adgang for ikke-katolske drenge-elever. Blandt disse ikke-katolske elever skete der enkelte konversioner til katolsk kristendom, men dog ikke af betydeligt omfang. I slutningen af 1880'erne gik man desuden på kompromis med den oprindelige målsætning om en højere skole og proseminarium, og oprettede klasser, som førte til præliminæreksamen . Desuden var det ikke før i 1906, at skolen fik dimissionsret . Indtil da gik skolens elever til eksamen som privatister på andre skoler. Fra 1908 fik man eksamensret til både mellemskoleeksamen, realeksamen og studentereksamen. Fra 1903 var skolen pga. dansk lovgivning inddelt i en dansk og en tysk afdeling. I samme periode omkring århundredeskiftet voksede befolkningen i skolens hjemkommune, Gentofte , fra ca. 7.000 til ca. 14.000. Befolkningstilvæksten kan aflæses i skolens elevtal: I 1902 runder skolen 100 indskrevne elever. Med til befolkningstilvæksten skal regnes et antal toneangivende danske katolikker, som med familie slår sig ned i området omkring Sankt Andreas Kollegium, hvor der i nærheden også var grundlagt en pigeskole af Sankt Joseph Søstrene af Chambéry på en grund donoret af kammerherrerinde Polly Berling (skolen findes endnu under navnet Sankt Joseph Søstrenes Skole). Åbningsårgangen i 1873 talte 13 indskrevne elever. I skoleåret 1918/1919 toppede skolens elevtal med 337 indskrevne elever fordelt på 13 klassetrin: 1. – 5. forberedelsesklasse, 1. – 4. mellemskoleklasse, realklassen samt 1. – 3. gymnasieklasse. Skolen tilbød klassisk-sproglig og matematisk studentereksamen. Ud af de 337 indskrevne elever i skoleåret 1918/1919 var 230 elever ikke katolikker. Katolikkerne var altså blevet et mindretal på den skole, der oprindeligt var grundlagt som proseminarium for katolske drenge. Fra 1914 findes der ikke længere elever indskrevet i skolens tyske afdeling, hvilket naturligt følger af 1. Verdenskrigs udbrud. Netop verdenskrigen var medvirkende til at Sankt Andreas Kollegium lukkede i 1920. Dels blev skolens tyske mobiliserbare jesuitter indkaldt til militærtjeneste, hvilkede gjorde et stort indhug i skolens bemanding. Dels kom der pludseligt ikke tyske elever, som ellers havde udgjort en væsentlig del af skolens elevtal. Endelig blev dele af den danske sikringsstyrke indkvarteret på det delvist tomme Sankt Andreas Kollegium. Historikeren Sebastian Olden-Jørgensen har argumenteret for, at situationen på skolen var så kritisk, at Sankt Andreas Kollegium risikerede at miste sin eksamensret. På den baggrund valgte ordensledelsen hos jesuitterne at lukke skolen. Nogle af skolens jesuitter overgik til jesuitterskolen Sankt Knuds Skole i København. Andre benyttede sig af nye politiske forhold i Tyskland og vendte hjem. I forbindelse med lukningen af Sankt Andreas Kollegium oprettede Gentofte Kommune Andreas-Skolen på en anden lokalitet, denne var i drift fra skoleåret 1920/1921 til skoleåret 1923/1924. Andreas-Skolen beskrives som en afviklingsskole for Sankt Andreas Kollegium. Sankt Andreas Kollegium var en klassisk kostskole med sovesale for kosteleverne fra ind- og udland. Det forhold at det var en jesuitterskole tilføjede naturligvis en tydelig katolsk dimension i skolens liv, således var der skemasat daglig morgen- og aftenbøn samt daglige gudstjenester. Desuden var der månedligt skriftemål for katolske elever. Derudover var det et tydeligt særkende, at flertallet af skolens lærere gennem alle årene var jesuitter, som den gang bar ordensdragt. Foruden kostskoleelever havde Sankt Andreas Kollegium også lokalt boende dagelever. På tværs af undervisning samledes eleverne om især to aktiviteter, som dyrkedes ivrigt på skolen: Idræt og teater. Flere forskellige idrætsgrene blev dyrket på skolen, men især fodbold var en sport, der blev satset på. Sankt Andreas Kollegium deltog gennem årene i Hellerup Idræt Klubs pokalturnering samt i turneringen om Schneekloths Skoles vandrepokal i fodbold. Gennem fodbold havde Sankt Andreas Kollegium således en bred berøringsflade med tilsvarende skoler i det nuværende hovedstadsområde.

Teater var et andet område, som Sankt Andreas Kollegium fokuserede meget på, hvilket var helt naturligt for en jesuitterskole. Jesuitterne brugte ivrigt dramatik i deres vidtforgrenede uddannelsesvirksomhed fra midten af 1600-tallet og frem til slutningen af 1800-tallet. At Sankt Andreas Kollegium fra 1878 løfter denne jesuitiske teaterarv indikerer det ambitionsniveau, som jesuitterne havde for skolen i Ordrup. Karakteristisk for jesuitternes tanker om både dannelse og inkulturation, så kan der i teatret lånes fra en bred vifte af dramatiske traditioner. Derfor er det helt naturligt at en primært tysk lærergruppe, gennem årene bl.a. opsætter både Holberg og Oehlenschläger. Men lærerne skrev også egne stykker, ligesom både Shakespeare og andre dramatikere blev opført. I 1903 fik skolen med en tilbygning bl.a. en teatersal med plads til ca. 700 publikummer. Jesuitterne i Ordrup tog teatret som en del af Sankt Andreas Kollegium så seriøst, at man mod betaling fik lavet dekorationer af teatermaler Frants August Wallin fra Dagmarteatret. Ligeledes lånte man kostumer fra Dagmarteatrets garderobe. Begge forhold indikerer et højt ambitionsniveau for skolens teateraktivitet

• Pater Hermann Zurstrassen, S. J. (1873)
• Pater R. van Acken, S. J. (1874)

• Pater Johannes Lohmann, S. J. (1875 – 1881)
• Pater Paul Werhahn, S. J. (1882 – 1885)
• Pater Miuer, S. J. & pater Thomas Brühl, S. J. (1885 – 1889)
• Pater Benedikt Fels, S. J. (1889 – 1893)
• Pater Johannes Lohmann, S. J. (1893 – 1899)
• Pater Joseph Droste, S. J. (1899 – 1905)
• Pater M. Hausmann, S. J. (1905 – 1911)
• Pater Joseph Droste, S. J. (1911 – 1917)
• Pater Peter Nösen, S. J. (1917 – 1920)

Dette syner efter danske forhold som mange skift på ledelsesposten inden for få årtier. Dette skal ifølge historikeren Yvonne Maria Werner ses som et udtryk for den samtidige forvaltning af ordenssamfundets lydighedsløfte. Jesuitter blev af ordensamfundets ledelse flyttet rundt mellem forskellige poster i jesuitternes tyske provins, som Danmark hørte under.

Efter at Sankt Andreas Kollegium lukkede i 1920 blev bygningsmassen overtaget af Ansgarstiftelsen, som er den juridiske person for den katolske kirke i Danmark. Allerede fra 1913 var skolekirken, Sankt Andreas Kirke, blevet sognekirke i et katolsk sogn, idet Sankt Andreas Sogn var blevet udskilt fra det katolske domsogn Sankt Ansgars Sogn. I perioden frem til salget af skolebygningerne i 1940 husede Ansgarstiftelsen i forlængelse af hinanden forskellige kvindelige ordenssamfund i det tidligere Sankt Andreas Kollegium: Assumptionssøstre, Skt. Joseph Søstre af Chambéry, Franciskanersøstre og Benediktinerinderne af den hellige Lioba. Med Assumptionssøstrene som boede i det tidligere Sankt Andreas Kollegium i perioden 1921 – 1930 fulgte også ordensamfundets skole, som i dag kendes som Rygaards Skole i Hellerup. I året 1938 – 1939 forsøgte ordensamfundet Maristbrødrene sig med endnu et proseminarium i Sankt Andreas Kollegiums tidligere bygninger. Forsøget var et initiativ fra den pavelige myndighed Propaganda Fide. 1940 blev en del af de tidligere skolebygninger solgt til ingeniør Niels Hansen, som stiftede virksomheden Torotor i lokalerne. Torotor og dermed en del af de tidligere skolebygninger blev den 2. januar 1945 sprængt i luften af BOPA. I 1953 oprettedes et dominikanermunkekloster i den resterende del af det tidligere Sankt Andreas Kollegium, som stadig ejedes af den katolske kirke. Sankt Andreas Kirke var nu kombineret kloster- og sognekirke. Det dominikanske Sankt Andreas Kloster blev lukket i 1976. Dominikanerne beskæftigede sig bl.a. med udbygningen af det danske katolske bispedømmes bibliotek, Sankt Andreas Bibliotek, som tidligere havde været varetaget af Maristbrødrene. Biblioteket findes endnu som institution i København. Præsteboligen ved Sankt Andreas Kirke fungerede fra 1995 og nogle år frem som katolsk bispebolig, idet sognepræst Czeslaw Kozon blev ny katolsk biskop af København (og dermed for de danske katolikker). Kozon valgte i de første år som biskop at blive boende i Sankt Andreas Sogn og varetage sognepræsteembedet. Skolekirken Sankt Andreas Kirke som blev sognekirke og kloster- og sognekirke, er siden 2008 annekskirke i det katolske sogn, der dækker Gentofte Kommune, Sankt Andreas og Sankt Therese Sogn.

Allerede i 1920, hvor skolen lukkede, dannedes en gammel elevforening, Sct. Andreas Kollegianersamfundet, som rejste en mindesten på skolens grund en måned efter skolelukningen. Elevforeningen var aktiv i over 60 år og ydede gennem årene donationer til den tidligere skolekirke og senere til jesuitternes nye gymnasium Niels Steensens Gymnasium.

Stadig i dag præges Ordrup af skolens tidligere tilstedeværelse i området med vejnavnene Kollegievej og Kollegiehaven, ligesom flere vejnavne i området relaterer til Berling og ejendommen Ordruphøj, som dannede den økonomiske baggrund for Sankt Andreas Kollegium. Desuden kan man betragte Ordrup Kirke og Ordrup Gymnasium, som et levn efter en folkekirkelig modreaktion på det katolske Sankt Andreas Kollegium.

Forfatteren Otto Gelsted, blev som privatist student fra det nuværende Ordrup Gymnasium i 1907 efter skolegang på Sankt Andreas Kollegium. Han blev elev på skolen, efter at hans far var konverteret til den romerskkatolske kirke. Gelsted har beskrevet sit elevindtryk fra skolen i digtet Munkene og Homer, fra digtsamlingen Jomfru Gloriant (1923). Derudover har Gelsted bl.a. givet indtryk af livet på skolen gennem to bidrag til Ekstra Bladet fra henholdsvis 1939 og 1941. Det ene omhandler forholdet til Gelsteds lærer og skriftefader på skolen, forfatterpræsten Jon Sveinsson, S. J. Det andet bidrag handler om Gelsteds forhold til klassekammeraten og den senere forfatterkollega Ditleff von Zeppelin. Begge disse tekster er genudgivet i Gelsteds Goddag liv! (1958). Gelsted beskriver også sit møde sit møde med Sankt Andreas Kollegium i "Glimt fra en barndom" (1955) genudgivet i Tilbageblik på fremtiden (1977). For Gelsted blev opholdet på skolen et farvel til katolicismen, men han tog en klassisk dannelse med sig, som prægede hans forfatterskab. Den reformerte von Zeppelin tog ligeledes i sine efterladte skrifter afstand fra skolegangen på Sankt Andreas Kollegium.

Blandt forældrene til elever på skolen tælles omvendt kulturpersonligheder, som konverterede til katolicismen, og som af den grund som blev draget af atmosfæren omkring Sankt Andreas Kollegium. I 4. bind af erindringsværket Mit livs legende (1928) beskriver forfatteren Johannes Jørgensen, hvordan han sammen med kunstneren og kunsthåndværkeren Mogens Ballin en dag i 1895 valfartede til fods fra København til Ordrup for at gå til messe i skolekirken. Både Jørgensen og Ballin flyttede senere til området og blev en del af forældrekredsen på skolen. Sankt Andreas Kollegium dukker op flere gange i Jørgensens erindringsværk. Efter 1. Verdenskrig blev Jørgensen toneangivende i en intern dansk katolsk strømning, som ville lægge afstand til den tyske katolicisme, som havde været repræsenteret af jesuitterne på ikke mindst Sankt Andreas Kollegium. Litteraturhistorikeren Emil Frederiksen, som grundlagde det litteraturvidenskabelige studium af Jørgensens forfatterskab dimitterede i øvrigt selv fra Sankt Andreas Kollegium i lukningsåret 1920.

Også blandt skolens lærere var der markante kulturpersonligheder. Halfdan Kejser (fætter til ministeren Søren Keiser-Nielsen) var meget usædvanligt ansat på både det nuværende Ordrup Gymnasium og på Sankt Andreas Kollegium. Kejser var lægmand og familiefar, og var dermed en af de få lærere på skolen, som ikke var jesuit. Men han var katolik, og har sat varigt præg på den danske katolske minoritet som salmedigter.

Blandt skolens jesuitiske lærere var der i særlig grad en, hvis rækkevide i samtiden rakte meget længere end Sankt Andreas Kollegium og den katolske minoritet. Naturfagslæreren pater Amandus Breitung, S. J. var omkring år 1900 Danmarks mest markante antidarwinist. Hans bog Abeteoriens Bankerot (1899) blev bredt anmeldt i samtidens presse. Bogen og hans følgende forfatterskab og foredragsvirksomhed gav Breitung en berøringsflade uden for den katolske minoritet, som rakte fra Indre Mission til aktivt medlemskab af Dansk Naturhistorisk Forening.

• Religion og trossamfund i Gentofte Kommune