Allerede i 1920, hvor skolen lukkede, dannedes en gammel elevforening, Sct. Andreas Kollegianersamfundet, som rejste en mindesten på skolens grund en måned efter skolelukningen. Elevforeningen var aktiv i over 60 år og ydede gennem årene donationer til den tidligere skolekirke og senere til jesuitternes nye gymnasium Niels Steensens Gymnasium.
Stadig i dag præges Ordrup af skolens tidligere tilstedeværelse i området med vejnavnene Kollegievej og Kollegiehaven, ligesom flere vejnavne i området relaterer til Berling og ejendommen Ordruphøj, som dannede den økonomiske baggrund for Sankt Andreas Kollegium. Desuden kan man betragte Ordrup Kirke og Ordrup Gymnasium, som et levn efter en folkekirkelig modreaktion på det katolske Sankt Andreas Kollegium.
Forfatteren Otto Gelsted, blev som privatist student fra det nuværende Ordrup Gymnasium i 1907 efter skolegang på Sankt Andreas Kollegium. Han blev elev på skolen, efter at hans far var konverteret til den romerskkatolske kirke. Gelsted har beskrevet sit elevindtryk fra skolen i digtet Munkene og Homer, fra digtsamlingen Jomfru Gloriant (1923). Derudover har Gelsted bl.a. givet indtryk af livet på skolen gennem to bidrag til Ekstra Bladet fra henholdsvis 1939 og 1941. Det ene omhandler forholdet til Gelsteds lærer og skriftefader på skolen, forfatterpræsten Jon Sveinsson, S. J. Det andet bidrag handler om Gelsteds forhold til klassekammeraten og den senere forfatterkollega Ditleff von Zeppelin. Begge disse tekster er genudgivet i Gelsteds Goddag liv! (1958). Gelsted beskriver også sit møde sit møde med Sankt Andreas Kollegium i "Glimt fra en barndom" (1955) genudgivet i Tilbageblik på fremtiden (1977). For Gelsted blev opholdet på skolen et farvel til katolicismen, men han tog en klassisk dannelse med sig, som prægede hans forfatterskab. Den reformerte von Zeppelin tog ligeledes i sine efterladte skrifter afstand fra skolegangen på Sankt Andreas Kollegium.
Blandt forældrene til elever på skolen tælles omvendt kulturpersonligheder, som konverterede til katolicismen, og som af den grund som blev draget af atmosfæren omkring Sankt Andreas Kollegium. I 4. bind af erindringsværket Mit livs legende (1928) beskriver forfatteren Johannes Jørgensen, hvordan han sammen med kunstneren og kunsthåndværkeren Mogens Ballin en dag i 1895 valfartede til fods fra København til Ordrup for at gå til messe i skolekirken. Både Jørgensen og Ballin flyttede senere til området og blev en del af forældrekredsen på skolen. Sankt Andreas Kollegium dukker op flere gange i Jørgensens erindringsværk. Efter 1. Verdenskrig blev Jørgensen toneangivende i en intern dansk katolsk strømning, som ville lægge afstand til den tyske katolicisme, som havde været repræsenteret af jesuitterne på ikke mindst Sankt Andreas Kollegium. Litteraturhistorikeren Emil Frederiksen, som grundlagde det litteraturvidenskabelige studium af Jørgensens forfatterskab dimitterede i øvrigt selv fra Sankt Andreas Kollegium i lukningsåret 1920.
Også blandt skolens lærere var der markante kulturpersonligheder. Halfdan Kejser (fætter til ministeren Søren Keiser-Nielsen) var meget usædvanligt ansat på både det nuværende Ordrup Gymnasium og på Sankt Andreas Kollegium. Kejser var lægmand og familiefar, og var dermed en af de få lærere på skolen, som ikke var jesuit. Men han var katolik, og har sat varigt præg på den danske katolske minoritet som salmedigter.
Blandt skolens jesuitiske lærere var der i særlig grad en, hvis rækkevide i samtiden rakte meget længere end Sankt Andreas Kollegium og den katolske minoritet. Naturfagslæreren pater Amandus Breitung, S. J. var omkring år 1900 Danmarks mest markante antidarwinist. Hans bog Abeteoriens Bankerot (1899) blev bredt anmeldt i samtidens presse. Bogen og hans følgende forfatterskab og foredragsvirksomhed gav Breitung en berøringsflade uden for den katolske minoritet, som rakte fra Indre Mission til aktivt medlemskab af Dansk Naturhistorisk Forening.
Kommentarer (2)
skrev Finn Andersen
Hvorfor er artiklen om kostskolen placeret i en kategori om “topografi”?
Og hvad er “dansk katolsk topografi”, som kategorien hedder?
svarede John H. M. Damsager
Hej Finn Andersen,
Tak for dit spørgsmål. Der er taget en redaktionel beslutning om at religiøse minoriteters markante fysiske anlæg i form institutioner, bygningskomplekser og tilhørende præg på omgivelser fx ved gadenavne skal behandles således. Derfor den topografiske kategori "Dansk katolsk topografi".
Mvh.
John H. M. Damsager
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.