Familiegudstjeneste i det store telt under Indre Missions sommerstævne 1994 på Mørkholt Camping ved Vejle Fjord.

.

Missionshuset Emaus på Jegindø. Den lille by Emmaus NV for Jerusalem har lagt navn til mange missionshuse. Det var i Emmaus, at den genopstandne Kristus viste sig for to af disciplene påskedag.

.
Indre Mission - bibelcamping
Siden 1969 har Indre Mission afholdt bibelcamping i Danmark. Her er det en bibelcamp på Mørkholt Strand Camping ved Vejle Fjord. Ugeprogrammet er her sammensat for de unge, men alle er velkomne til at deltage. Det centrale element er bibeltimen klokken 10, der hurtigt fylder det store telt. Bibelcamping er ud over det forkyndende og oplysende også ferie og socialt samvær.
Indre Mission - bibelcamping
Af /Ritzau/Scanpix.

Indre Mission er en dansk vækkelsesbevægelse og kirkelig retning.

I 1853 dannedes en sjællandsk forening af lægfolk, der ville bygge på dåbspagt og trosbekendelse og vække og vidne inden for folkekirken i samarbejde med dens præster. Den berørtes dog snart af frikirkelige tendenser, der udskiltes i 1858, da pastor Christian Frederik Rønne (1798-1890) blev formand.

Kursen blev derefter mere folkekirkelig og præstestyret. I 1861 omdøbtes foreningen til Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark (KFIMD), der fastholdt den nye kurs. Rønne var formand til 1881, men den egentlige leder var den dygtige strateg pastor Vilhelm Beck, der var officiel formand fra 1881.

Foreningen blev hurtigt en landsomfattende bevægelse, der skulle nyde godt af en række vækkelser, øget gejstlig opbakning og tilsvarende vækst i indre organisation, med "samfundsdannelser", missionshusbyggeri, specialmissionsstiftelse, missionær- og kolportørudsendelse, blad- og bogudgivelse, skole- og foreningsdannelse m.m.

Stillingen som folkekirkelig vækkelsesbevægelse skabte konflikter fra starten. På den ene side betragtede KFIMD sit arbejde som liggende inden for kirken, men denne kunne på den anden side ikke regnes for et kristeligt trossamfund pga. sine mange "vantro" medlemmer. Dobbeltheden svarede til en intern modsætning mellem en kirkekritisk, pietistisk og en mere moderat, folkekirkelig fløj. Bestyrelsen accepterede stor forskel i tankegang og arbejdsformer, når blot det fælles formål forblev uantastet, men følgen blev stadigt pres fra begge sider. Samtidig måtte ledelsen sikre bevægelsesfriheden over for kirkestyre og præsteskab, der helst så KFIMD helt indordnet i de folkekirkelige rækker. Foreningen undgik officielle indgreb og havde held til at underkue Københavns Indre Mission (stiftet 1865), der var mere folkekirkelig og modsat "landmissionen" gjorde brug af kristeligt-humanitære institutioner og velgørende (karitative) organisationer. Takket være støtte fra især Det Københavnske Kirkefond kunne KFIMD i årtier fremover dominere Københavns kirkeliv.

Foreningen var efter 1900 en klar magtfaktor med vital betydning for brede sociale lags religiøse, moralske, sociale og økonomiske rejsning i tilknytning til en velstillet mellemklasse, præget af gudsfrygt, nøjsomhed og dynamik.

KFIMD's "venner" accepterede i forlængelse heraf mere og mere folkekirkeordningen, uden dog at opgive den vante kirkelige, kulturelle og samfundsmæssige konservatisme. Den måtte i mellemkrigstiden døje med store brydninger, men fastholdt kombinationen af åbenhed og fasthed og nåede under Christian Bartholdys formandstid 1934-1959 nogenlunde helskindet gennem periodens mange storme.

Som andre kirkelige retninger har den siden kunnet notere ned- og tilbagegang. Foreningen har måttet tage stilling til opgør mellem interne grupperinger, hvor meningsforskellene ofte er gået på tværs af fløjene vedrørende bl.a. foreningsdemokrati, kulturopfattelse, dåbs- og bibelsyn, kvindelige præster, udbrydertendenser og karismatiske kræfter. KFIMD er stadig en magtfuld bevægelse med god tilslutning fra lægfolk i mange egne og let at få øje på i den folkekirkelige rummelighed.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig