biskop

Helt fra kristendommens tidlige tid er biskoppen blevet valgt af menighed og gejstlighed, i middelalderen af domkapitlet. I den romerskkatolske kirke medfører vielsen, at biskoppen som indehaver af apostlenes myndighed får særlige beføjelser såsom ordinations- og konfirmationsret, disciplinær- og læremyndighed samt forvaltningsopgaver; valget stadfæstes af pavestolen.

Ifølge de ældste kilder til oldkirkens historie blev hvervet som biskop varetaget af en af menighedens presbytere, dvs. ældste (heraf ordet præst), men det nærmere forhold mellem presbyter og biskop er ikke klarlagt. Under sig havde biskoppen et antal diakoner som hjælpere.

Udviklingen i synet på bispeembedet i de første århundreder fremgår bl.a. af skrifter af Ignatius (død senest 117; "det monarkiske episkopat") og Cyprian (d. 258; "uden biskop ingen kirke, og uden for kirken ingen frelse"). Ignatius' forståelse af bispeembedet lever i nutiden videre i Østkirkens opfattelse af biskoppen som Kristi repræsentant; til en fuldt fungerende menighed hører altid en biskop.

I romerskkatolsk perspektiv er biskopperne også Kristi stedfortrædere og efterfølgere af apostlene, som Jesus selv havde indsat som ledere af menigheden. Biskopperne står i apostolsk succession ved netop at være led i den lange kæde af tilsynsmænd fra apostlenes dage til nu. Som apostlen Peters efterfølger er biskoppen af Rom overhoved for bispekollegiet og har en særlig myndighed (se pave). Den anerkendes ikke af andre kristne kirker; Østkirken nøjes med at betragte paven som Vestens patriark på linje med de øvrige patriarker, fx Konstantinopels. Uden at acceptere pavens primat har anglikanismen og visse dele af lutherdommen (den svenske og finske kirke) bibeholdt den apostolske succession.

I Danmark blev successionen afbrudt, da de katolske biskopper blev fængslet ved Reformationens indførelse i 1536, og Johannes Bugenhagen, som ikke selv var bispeviet, i deres sted indviede syv superintendenter året efter. Spørgsmålet om den apostolske succession har undertiden besværliggjort den fælleskirkelige diskussion om kvindelige præster og især kvindelige biskopper, som stadig afvises af den engelske kirke.

• Den Danske Folkekirke