stift

Biskoppen er den øverste myndighed i gejstlige sager og har sammen med stiftsamtmanden rollen som stiftsøvrighed.

Stiftsøvrigheden består af biskoppen og stiftsamtmanden i foreningen, og disse bistås af stiftsadministrationen. Stiftsøvrighedens konstruktion som kollegialt organ mellem biskop og stiftsamtmand har eksisteret siden 1793.

Stiftsadministrationen ledes til dagligt af stiftskontorchefen, og hele stiftsadministrationen finansieres af fællesfonden.

Stiftsøvrigheden har opgaven med at føre tilsyn med menighedsrådenes forvaltning af kirker, kirkegårde, præsteboliger og præstegårde. Desuden skal stiftsøvrigheden godkende ændringer af kirkebygninger, der er over 100 år gamle.

Stiftsøvrigheden varetager desuden de kapitaler, som tilhører kirker og præsteembeder i stiftet.

I hvert stift er der nedsat et stiftsråd, som i henhold til lov om folkekirkens økonomi af 17. juni 2009 har til opgave at bestyre stiftsmidlernes forvaltning.

Det er stiftsrådets opgave og funktion at varetage stiftsmidlerne og vedtage en politik for, hvorledes stiftsmidlerne kan udlånes. Stiftsmidlerne udgør på landsplan ca. 5 milliarder kroner (2022), og de består af kirkernes og præsteembedernes kapitaler.

Kirken i Grønland fik i 1993 status af selvstændigt stift i den danske folkekirke, men hører siden 2009 under Grønlands Selvstyre i forhold, der gælder lovgivning og finansiering.

Tidligere henhørte også Færøerne som et selvstændigt stift under den danske folkekirke, men i juli 2007 blev den færøske folkekirke oprettet.

I Danmark blev de danske stiftsgrænser endeligt fastlagt omkring år 1060 af Svend Estridsen. Denne forsøgte samtidig at få oprettet et dansk ærkebispesæde, således at udnævnelsen af biskopper i norden ville ligge på danske hænder.

Danmark blev inddelt i otte bispedømmer: Slesvig, Ribe, Aarhus, Viborg og Vendsyssel-Thy, Odense, Roskilde og Lund (Sverige). For en kort tid eksisterede også Dalby, men dette blev siden nedlagt igen.

Under den danske konge Erik Ejegod, blev der i 1103, efter aftale med paven i Rom, oprettet et dansk ærkebispesæde. Biskop Asser i Lund blev den første danske ærkebiskop. Ærkebispesædet i Lund fik som kirkeprovins hele norden samt Nordatlanten med Island, Færøerne og Grønland. Først et halvt århundrede senere blev der i Norge og Sverige etableret ærkebispesæder i hhv. Trondheim og Uppsala.

Siden er stiftsgrænserne rykket ad flere omgange.

I hovedtræk er Slesvig Stift i dag Haderslev Stift, som blev oprettet efter Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Domkirken ligger i Haderslev.

Ribe Stift har afgivet større områder til Haderslev og Viborg Stifter. Ribe domkirke er stadig hovedkirken. Bispedømmet i Ribe er oprettet inden 948, hvor stiftet første gang omtales.

Viborg Stift blev oprettet i 1060. Hovedkirken er Viborg Domkirke.

Vendsyssel-Thy stift er i dag Aalborg Stift med Sankt Budolfi Kirke som domkirke. Bispesædet blev flyttet til Aalborg i 1554. Ved stiftets oprettelse havde det hovedsæde i Vestevig. Kirken i Vestervig er i dag Danmarks største landsbykirke. Siden blev bispesædet rykket til Børglum.

Odense stift kaldes i dag Fyens Stift og har Sankt Knuds Kirke i Odense som domkirke.

I 1803 blev Lolland-Faster udskilt fra Fyens Stift og oprettet som et selvstændigt stift med domkirke i Maribo.

Roskilde Stift hed frem til 1922 Sjællands Stift og bestod af de nuværende Roskilde, Helsingør og Københavns Stifter. I 1922 blev Sjællands Stift opdelt i 2, og Roskilde Stift blev oprettet med domkirken i Roskilde som fortsat hovedkirke, og Københavns Stift med Vor Frue Kirke (opført 1817-1829) som domkirke.

Siden er Helsingør Stift udskilt fra Københavns stift, hvilket fandt sted i 1961, hvor Sankt Olai Kirke blev den nye domkirke.

Aarhus Stift er videreførelsen af bispesædet fra år 1070, hvor byggeriet af Skt. Nicolai Kirke (byens første domkirke) begyndte. Aarhus Domkirke er hovedkirke i stiftet.

Ærkebispesædet i Lund forsvinder dels ved at titlen som ærkebiskop forsvinder med reformationen i 1536, og dels ved at områderne tabes i efterfølgende krige.

I 1819 oprettedes Als-Ærø stift med kun 18 kirker – 12 på Als og 6 på Ærø. Stiftet blev til som en del af de spændinger, der var i det dansk-tyske grænseland, hvor juridiktionen mellem hertugdømmer, kongemagt, kirkemagt og skolemagt var viklet ind i hinanden. For at forenkle juridiktionen i dette område, blev Als-Ærø udtaget som selvstændigt stift. I 1864 nedlagde preusserne stiftet på Als og i 1867 blev stiftet endeligt nedlagt, da Ærø blev lagt ind under Svendborg amt og dermed Fyens stift.