Skriftemål, angerfuld bekendelse af synder over for en præst; led i modtagelse af bodens sakramente mhp. absolution. Katolsk kirkeret forpligter katolikker at skrifte alle svære synder (dødssynder) begået efter sidste skriftemål, og der pålægges alle, der er fyldt syv år at skrifte sådanne synder mindst en gang om året. Præsten har total tavshedspligt (skriftesegl). Efter 500-t. udbredtes den nye skik at skrifte også mindre synder. I middelalderen fandtes "lægmandsskrifte", fx skriftede soldater for hinanden før et slag. Reformatorerne afskaffede bodens sakramente, men Luther beholdt det private skriftemål som from skik. Til de katolske reformbestræbelser hørte opfordringen til hyppigt skriftemål, fx hver måned. Denne praksis er dog gået stærkt tilbage i 1900-t.s seneste årtier. I dag har skriftemål ofte form af en samtale uden for skriftestolen.