Bodens sakramente, et af den katolske kirkes syv sakramenter. Bodens sakramente modtages siden middelalderen i forbindelse med et skriftemål. Den angrende modtager absolution og pålægges en bod af en præst, som repræsenterer Kristus. Den pålagte bod er oftest en bøn, evt. skriftlæsning. Det er nødvendigt at modtage bodens sakramente, hvis man har skilt sig fra Gud ved en dødssynd.