S. Keiser-Nielsen, Søren Keiser-Nielsen, 1856-1926, dansk politiker. Keiser-Nielsen var præst på Lolland og MF for Det Radikale Venstre 1909-20. 1913-15 var han kultusminister, men pga. sagen mod præsten N.P. Arboe Rasmussen udskiltes Kirkeministeriet som selvstændigt område, og han var 1916-20 undervisningsminister. På denne post forberedte Keiser-Nielsen mellemkrigstidens skolelovgivning og Sønderjyllands skoleforhold efter Genforeningen i 1920.