Inkulturation, (af in- og afledn. af kultur), i nyere katolsk teologi betegnelse for den proces, hvorigennem den kristne forkyndelse tilpasses de lokale forhold, oftest i en missionssammenhæng. Dette indebærer en anerkendelse og assimilation af de elementer i den lokale, tit ikke-kristne kultur, der er i overensstemmelse med evangeliet, i Afrika fx trommer og dans i gudstjenesten. Afgørelsen af, hvor langt man kan gå, giver ofte anledning til diskussion.