Tyskland - arkitektur før 1850

Et sammenhængende udtryk inden for arkitektur, bogmaleri og kunsthåndværk opstod først i Karolingerriget fra slutningen af 700-tallet og derefter under kejser Otto 1. og hans efterfølgere.

Under Karl den Store blev Aachen en hovedby i Frankerriget og fra ca. 800 kejserens foretrukne residensby. Aachens domkirke var kroningskirke for de tyske konger og kejsere i perioden fra 936 til 1531. Kirkens kerne udgøres af Karl den Stores ottekantede kapel (indviet år 800), der oprindeligt var hofkapel i kejserpaladset (Pfalz). Kapellet er inspireret af kirken San Vitale i Ravenna og rummer blandt andet Karls kejsertrone, opbygget af materialer fra romertiden , hans grav og en vældig lysekrone fra ca. 1165. Det pragtfulde gotiske kor blev opført fra 1355 til 1414.

På øen Reichenau i Bodensee blev et enestående benediktinerkloster grundlagt i den karolingiske periode i 700-tallet. Også i den ottonske periode i 900-1000-tallet var klosteret et vigtigt kirkeligt og kulturelt center. Området omfatter tre klosteranlæg med hver sin kirke: Oberzell med Sankt Georg fra 900-tallet, Mittelzell med Sankt Maria und Markus fra 1000-1400-tallet samt Niederzell med Sankt Peter und Paul fra ca. 800-1100-tallet.

Som karolingernes arvtagere videreførte de tysk-romerske kejsere forsøgene på at genskabe og videreføre senantikke og oldkristne kunstformer. Kloster- og kirkebyggeriet blomstrede. Et hovedværk er den tidligere benediktinerklosterkirke Sankt Michael i Hildesheim, der blev opført fra 1010 til 1033 med biskop Bernward som bygherre. Han var kejser Otto 3.s personlige ven, rådgiver og lærer, og han gjorde Hildesheim til et betydningsfuldt center for især guld- og sølvsmedekunst, bronzestøbning, billedhuggerkunst og bogmaleri.

Betegnelsen romansk arkitektur henviser til arven efter den antikke romerske arkitektur ved anvendelse af halvcirkulære buer, rundbuer, over muråbninger, i arkader og som dekorative elementer samt de hyppigt brugte tøndehvælv og krydshvælv. Den romanske stil i Tyskland udvikledes under de saliske og hohenstaufiske kejsere og nåede i 1000-1200-tallet et højdepunkt i Rhinlandet med domkirkerne i Speyer, Mainz og Worms.

Dom Sankt Maria und Sankt Stephan i Speyer er Tysklands største og fornemste romanske bygning. Kirken er opført som en treskibet basilika med seks tårne fra 1030 til 1120 i to faser. I den anden fase blev de arkitekturhistorisk epokegørende hvælvinger spændt ud over midterskibet, der oprindeligt var fladloftet. Krypten under koret har bevaret sin tidlige romanske form og rummer gravmæler over kejsere og konger. I Mainz opførtes den vældige sekstårnede romanske domkirke Dom Sankt Martin og Stephan fra 975 til 1239. Kirken er opført som en treskibet søjlebasilika med to tværskibe samt kor i øst og vest. Domkirken Sankt Peter i Worms blev opført i årene fra 1018 til 1230. Her er der ligeledes tale om en treskibet basilika med dobbeltkor, to ottekantede centraltårne og fire slanke, runde tårne, et af den romanske arkitekturs hovedværker.

Andre vigtige romanske kirkebygninger er domkirkerne i Hildesheim og Trier, hvor Hohe Domkirche Sankt Peter zu Trier er Tysklands ældste bispekirke. Byggeriet påbegyndtes allerede år 326 da den romerske kejser Konstantin den Store ønskede at opføre en dobbeltbasilika over sin moder kejserinde Helenas (248/250-330) romerske palads i Trier. Et anlæg der senere skulle udvikle sig til Triers romanske domkirke og den gotiske Liebfrauenkirche. Opførelsen af domkirken blev påbegyndt omkring år 1035 og varede i knap to hundrede år.

Som den eneste by i verden har Köln en middelalderbydel med tolv store romanske kirker. Kirken Sankt Gereon stammer fra 300-tallet med senere udvidelser. I 870 blev den karolingiske domkirke Hildebold Dom opført, forgængeren for den nuværende gotiske domkirke. Senere fulgte de romanske kirker Sankt Maria im Kapitol, Sankt Aposteln, Gross Sankt Martin og Sankt Pantaleon. Et storslået eksempel ved overgangen til den gotiske periode er Sankt Gereon, der opførtes i 300-tallet som en martyrkirke for Sankt Gereon, der ifølge legenden led martyrdøden i Köln. Den oldkristne oprindelige kirke havde en oval form med otte nicher, som stadig er den nuværende kirkes kerne. Ved udvidelser i 1000-1100-tallet blev langkoret og krypten tilføjet. Fra 1219 til 1227 blev den oldkristne ovalbygning udbygget til en vældig dekagon-konstruktion i fire etager med ribbehvælving og kuppel. Sankt Gereon er en af de mest usædvanlige og storslåede kirkebygninger i Europa. Dekagon-konstruktionen sammenlignes med kuppelkonstruktionerne ved domkirken i Firenze og Hagia Sophia i Istanbul.

De talrige tidlige tyske klostre blev oprindeligt opført i romansk stil. Et stort antal af disse bygninger blev dog ombygget i gotisk stil i senmiddelalderen. Århundreder senere, fra slutningen af 1600-tallet og op gennem 1700-tallet blev, især for Sydtysklands vedkommende, et stort antal klostre udvidet og ombygget i barok, særligt i forbindelse med modreformationen (den katolske reform).

Blandt vigtige klostre, der har bevaret deres oprindelige romanske udgangspunkt kan nævnes en række. Benediktinerklosteret Maria Laach blev grundlagt i 1093 ved Laacher See nær Koblenz. Klosterkirken er et af de smukkeste eksempler på tysk romansk arkitektur. Den blev bygget i første halvdel af 1100-tallet og fuldendt i 1200-tallet. Stiftkirche Sankt Servatius i Quedlinburg et endnu et eksempel på bevaret romansk arkitektur. Kirken var oprindeligt en del af et kanonissestift for adelige kvinder og blev grundlagt i 936 og udbygget omkring 1017 til 1129.

Klosterkirken til præmonstratenserklosteret Kloster Unser Lieben Frauen i Magdeburg, er et af de mest betydningsfulde romanske klosteranlæg i Tyskland. Den østlige del af kirken stammer fra anden halvdel af 1000-tallet. Vestværket med det kvadratiske tårnhus, der flankeres af to rundtårne blev opført fra 1129 til 1160. Nord for kirken ligger de romanske klosterbygninger fra første halvdel af 1100-tallet med korsgang og refektorium.

I Regensburg er Schottenkirche Sankt Jakob, oprindeligt kirke til det benediktinske Schottenkloster, et eksempel på et bevaret højromansk anlæg. Kirken blev grundlagt i 1090 og opført fra 1150 til 1195 og fremtræder som en fladloftet treskibet søjlebasilika. Ligeledes med den fladloftede konstruktion bevaret er klosterkirken til det tidligere benediktinerkloster Alpirsbach i byen af samme navn. Kirken blev grundlagt i 1095 og fuldendt i 1125.

Blandt betydelige verdslige bygninger i romansk stil er borganlægget Wartburg i Thüringen. Den ældste bevarede del af borgen er palatiet (Landgrafenhaus) fra ca. 1190 til 1220, andre dele er genopført eller nyopført i perioden fra 1838 til 1890. I Goslar blev kejserpaladset Kaiserpfalz opført ved foden af Rammelsberg som tegn på kejserens magt. Størstedelen af anlægget går tilbage til kejser Heinrich 3. og stammer fra midten af 1000-tallet.

Der er ikke bevaret mange romanske verdslige offentlige og private bygninger fra tiden. Langt de fleste bygninger var opført i bindingsværk eller træ og måtte ofte vige for brand, krig eller byudvikling. Af oprindelige stenbygninger er et fåtal rådhuse bevaret. Et eksempel er det såkaldte "altes Rathaus" i Geinhausen fra omkring 1190, en oprindelig kejserlig repræsentationsbygning, der skiftede funktion og en periode fungerede som rådhus. I Soest er et romansk rådhus fra omkring år 1200 bevaret, idet det blev opført sammenhængende med kirken Sankt Patroklus og dermed bevaret i sin oprindelige skikkelse. Rådhuset i Minden blev opført i flere faser i perioden fra 1230 til 1290. Bygningens underetage med den typiske arkade stammer fra det oprindelige rådhus og tæller dermed blandt de ældste rådhuse i Tyskland.

Blandt verdslige romanske boliger er ligeledes kun et fåtal af bygningerne bevaret. Et tidligst eksempel er patriciertårnet Frankenturm i Trier opført omkring år 1100. Interessant er fornemmelsen af vekselvirkningen mellem beboelse og fæstning ved den krenelerede murkrone.

Senere eksempler er de mange, stadig eksisterende patriciertårne opført i sten i Regensburg, hvor fx Baumberger Turm blev opført fra 1250 til 1260. Et andet interessant eksempel er pragtbygningen Overstolzenhaus i Köln opført fra 1225 til 1230. Bygningen giver en fornemmelse af, hvordan velhavende patricier boede i midten af 1200-tallet. Samme fornemmelse gør sig gældende overfor patricierboligen Dreikönigshaus i Trier fra første halvdel af 1200-tallet.