Henrik 3., Heinrich, 28.10.1017-5.10.1056, tysk konge fra 1039, tysk-romersk kejser fra 1046, søn af Konrad 2. Henrik styrkede kejsermagten territorialt ved erobringer i Bøhmen, Ungarn, Burgund og Italien. Han var først gift med Knud 2. den Stores datter Gunhild (d. 1038) og fik især gennem ærkebiskop Adalbert af Hamburg-Bremen indflydelse på dansk kirkepolitik. Gennem sin anden hustru, Agnes af Poitou, blev Henrik inddraget i den cluniacensiske bevægelse for Gudsfred og reform af kirken, fx i kampen mod simoni. I 1046 drog han til Italien, afsatte tre stridende paver og fik sin egen kandidat valgt. De følgende tre paver var også Henrik 3.s tyske kandidater, men i stigende grad hævdede de deres uafhængighed af verdslig magt. Under Henrik 3. var kejseren endnu ideologisk førende, efter ham fulgte Investiturstriden mellem kejser og pave.