Adalbert, d. 16.3.1072, ærkebiskop af Hamburg-Bremen fra 1043. Adalbert blev kannik i Bremen i 1032. Han var nært knyttet til de tysk-romerske kejsere Henrik 3. og Henrik 4., men udøvede også stor magt i sit eget stift, ikke mindst i de slaviske og nordiske egne. Ifølge Adam af Bremen havde han stor indflydelse på den danske konge Svend 2. Estridsen: Han tvang kongen til at skille sig af med sin dronning Gunhild pga. for nært slægtskab. På den anden side forhindrede Svend, at Adalbert på egen hånd drev mission i Norden, og dette kan ses som led i bestræbelserne på at få oprettet et selvstændigt nordisk ærkebispedømme, hvilket dog først blev virkelighed i 1103 (se Lund (Historie)). I 1066 mistede Adalbert sin indflydelse ved kejserhoffet, og da han også havde lagt sig ud med pavemagten, var han stærkt politisk svækket ved sin død.