Ronan Point
Af //Ritzau Scanpix.
Progressivt kollaps, Skovlunde 1973
Kollaps efter en gaseksplosion i en bygning, opført før der var regler til sikring mod progressivt kollaps
Progressivt kollaps, Skovlunde 1973
Licens: CC BY SA 3.0

Et progressivt kollaps af en bygning er, når et mindre brud i et bærende element fører til brud af nærliggende elementer, der igen fører til yderligere brud, så totalskaden bliver meget stor i forhold til det initiale brud.

Progressivt kollaps – Ronan Point

Særlig ved byggeri med betonelementer blev man i slutningen af 1960'erne opmærksom på problemet på grund af et progressivt kollaps i bygningen Ronan Point i London.

Ronan Point var en 22-etagers blok i Canning Town i Newham, East London, der delvis kollapsede den 16. maj 1968, kun to måneder efter åbningen. En gaseksplosion blæste nogle bærende vægge ud, hvilket fik et helt hjørne af bygningen til at kollapse; fire mennesker døde og 17 blev sårede.

Metoder til at undgå progressivt kollaps

Ronan Point-uheldet igangsatte arbejder i mange lande for at finde metoder til at undgå denne korthuseffekt i betonelementbyggeriet. I begyndelsen koncentrerede man sig om betonelementbyggeri kombineret med gaseksplosioner, og der blev indført regler for armering i samlinger mellem elementerne, der skulle sikre mod den progressive kollaps. Armeringen skulle sikre, at der i alle snit kunne overføres trækkræfter, og det var disse kræfter, der blev stillet krav til.

Generel sikring mod sammenstyrtning

Med tiden udviklede sikringen mod progressivt kollaps i betonelementbyggeriet sig til at være en generel sikring mod store sammenstyrtninger, forårsaget af lokale brud i konstruktionerne, og man taler nu om at byggerier skal være robuste.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig