Kannik, i den katolske kirke medlem af et dom- eller kollegiatkapitel.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kannik kommer af middelalderlatin canonicus 'deltager i et fællesskab med ordensregler (canones)', af græsk kanon 'rør, rettesnor'.

I ældre middelalder levede regelbundne kannikker et kanonisk liv efter en bestemt regel (gr. kanon). Siden ophørte fælleslivet og den fælles ejendomsbesiddelse i de fleste kapitler, og kannikkerne blev sekulære kannikker.

Til sit underhold fik hver kannik indtægten fra en bestemt godsmængde, et præbende.

I teorien bestemte biskop og kapitel selv, hvem der skulle være kannikker, men ofte blandede pave og fyrste sig i besættelsen af de attraktive embeder.

Kannikkerne var fornemme gejstlige, der i senmiddelalderen for en stor dels vedkommende var af adelig herkomst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig