Der skelnes i den katolske kirke mellem to typer kannikker:
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kannik kommer af middelalderlatin canonicus 'deltager i et fællesskab med ordensregler (canones)', af græsk kanon 'rør, rettesnor'.
- Præster som er medlem af et dom- eller kollegiatkapitel – sekulære kannikker
- Præster som har aflagt løfter efter Skt. Augustins Regel – regelbunde kannikker
I nutiden findes kannikker repræsenteret i Vejle med Præmonstratenserne, som vendte tilbage til Danmark efter reformationen i 1904. Den katolske domkirke i København, Sankt Anskars Kirke, har intet domkapitel.
I middelalderen fik sekulære kannikker indtægten fra en bestemt godsmængde, et præbende. Ud over liturgiske funktioner ved domkirken havde kannikerne som medlem af domkapitlet også indflydelse på vigtige beslutninger i bispedømmet eksempelvis indflydelse på valg af biskop (dette kendes også enkelte steder i nutiden eksempelvis i det katolske ærkebispedømme Paderborn). Selv om paver og fyrster ofte har lagt pres på domkapitlernes magtbase, så var embeder som sekulær kannik og medlem af et domkapitel en attraktiv gejstlig position for datidens elite, adlen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.