kannik

Kannik, i den katolske kirke medlem af et dom- eller kollegiatkapitel.

I ældre middelalder levede regelbundne kannikker et kanonisk liv efter en bestemt regel (gr. kanon). Siden ophørte fælleslivet og den fælles ejendomsbesiddelse i de fleste kapitler, og kannikkerne blev sekulære kannikker.

Til sit underhold fik hver kannik indtægten fra en bestemt godsmængde, et præbende.

I teorien bestemte biskop og kapitel selv, hvem der skulle være kannikker, men ofte blandede pave og fyrste sig i besættelsen af de attraktive embeder.

Kannikkerne var fornemme gejstlige, der i senmiddelalderen for en stor dels vedkommende var af adelig herkomst.