Konrad 2., ca. 990-4.6.1039, tysk-romersk kejser fra 1027. Efter at det saksiske fyrstehus var døet ud, blev den saliske grev Konrad valgt til konge med hjælp fra ærkebisperne i Mainz, Köln og Trier. Konrad blev kronet i Köln i 1024, og valget indebar, at saliernes gods ved Rhinen tilfaldt kongedømmet. Derefter foretog han et "kongeridt" til de tyske stammer, og tre år senere blev han af pave Johannes 19. i Rom kronet til kejser i nærværelse af bl.a. Knud 2. den Store og Rudolf 3. af Burgund. Ved Rudolfs død i 1032 fik Konrad 2. også det burgundiske rige. Da de norditalienske vasaller gjorde oprør mod kirkens overherredømme, greb Konrad ind og proklamerede lenenes arvelighed i både Tyskland og Italien. Han støttede sig til rigskirken og styrkede de kirkelige vasallers magt.