Vestværk, ty. Westwerk, egentlig en kejsers kirke i den vestlige del af en domkirke eller klosterkirke. Vestværk omfatter i midten et kvadratisk, skaktformet rum omgivet på tre sider af indvendigt åbne gallerier, kejsergallerier, som er forbundet med hinanden af trapper i trappetårne. Udefra ligner det et midtertårn med trappetårne. Det kendes fra tyske kirker i 800-1000-t.