Potsdam. Sanssouci. Slottet er opført 1745-47 som sommerresidens for Frederik 2. den Store af Preussen i et kongenialt samarbejde mellem kongen og arkitekten G.W. von Knobelsdorff.

.

Sanssouci er et ca. 290 hektar stort slots- og parkanlæg i Potsdam, opført 1745-47 som sommerresidens for Frederik 2. den Store af Preussen i et kongenialt samarbejde mellem kongen og arkitekten G.W. von Knobelsdorff. Slottet afspejler Prøjsens glans og glorie og omfatter fem store parkanlæg ved Havelflodens bredder, samt en lang række slotsbygninger, kirker, templer og lysthuse.

Faktaboks

Etymologi

fransk for 'Sorgenfri'

Sanssouci's mere end 400 værelser bærer præg af Frederik 2. den Store's forkærlighed for barok og rokoko. Interiørerne er nogle af rokokoens smukkeste, bl.a. Marmorsaal og kongens gemakker. Flere har lofts- og vægmalerier af Antoine Pesne.

Haven er anlagt, ligeledes af Knobelsdorff, som en fransk rokokohave med terrasser, fontæner, grotter og flere end 400 marmorskulpturer. Vinbjergterrasserne ved slottets bagside er ikoniske.

Her ligger Chinesisches Teehaus (1754-56), Neue Kammern (1771-75), marmorsalen, samt Bildergalerie (1755-63) med den kongelige kunstsamling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig