Faktaboks

Leo von Klenze
Født
28. februar 1784, Schladen, Tyskland
Død
27. januar 1864, München, Tyskland

Leo von Klenze. Mindehallen Walhalla ved Regensburg opført 1830-42. Dorisk søjlegang. Leo von Klenzes ideal var den klassiske græske arkitektur, som det ses i mindehallen, et i det ydre rent dorisk tempel. Foto 1987.

.

Leo von Klenze var en tysk arkitekt. Han var den dominerende arkitekt i det kunstnerisk levende miljø i München under Ludvig 1. Kongen benyttede ham til talrige offentlige byggerier. Med disse byggerier og plads- og haveanlæg samt talrige privathuse satte Klenze sit præg på byen og blev en af Europas kendteste arkitekter.

Formens klarhed

Leo von Klenzes ideal var den klassiske græske arkitektur, som det ses i Glyptothek (1816-1830) og Propyläen (begyndt 1846) ved Königsplatz i München og mindehallen Walhalla ved Regensburg (1830-1842), der udefra ligner et rent dorisk tempel.

Formens klarhed og den konstruktive logik i den græske arkitektur respekterede han også i sine nyrenæssanceværker, fx slotsfløjen Königsbau (1826-1832), Alte Pinakothek (1826-1836) og palæer i Ludwigs- og Briennerstraße i München.

I Sankt Petersborg udvidede han Eremitagen (1838-1852).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig