basilika

Basilika. Øverst ses grundplanen af Basilica Ulpia på Trajans Forum i Rom, opført i begyndelsen af 100-t. e.Kr. Sideskibene går hele vejen rundt om midterskibet; til højre for basilikaen står Trajansøjlen omgivet af to biblioteksbygninger. Nederst ses et tværsnit af en oldkristen basilika med fem skibe.

.

Viborg Domkirke, en romansk basilikakirke.

.

Basilika, bygning, der består af et hovedrum, hovedskib eller midterskib, flankeret af to eller fire sideskibe; hovedskibet er højere og bredere end sideskibene og kan have en udbygning, apsis, i den ene eller i begge ender.

Faktaboks

etymologi:
Ordet basilika kommer af græsk basilike (stoa) 'kongelig (søjlehal)', af basileus 'konge'.

Hovedskib og sideskibe er skilt fra hinanden ved kolonnader eller buer; over disse kan der være et galleri (klerestorium) og vinduer. Oprindelig havde basilikaen fladt loft eller åben tagstol. Basilikaen kan have en bred indgangshal, narthex, og en åben forgård, atrium.

Bygningstypen stammer fra det østlige Middelhav. Den var meget anvendt i antikkens Romerrige og er beskrevet af den romerske arkitekturteoretiker Vitruvius. Den republikanske basilika benyttedes som folketribunens hovedkvarter som fx Basilica Portia i Rom fra ca. 184 f.Kr. I kejsertiden (ca. år 30 f.Kr.) benyttedes bygningstypen mest som markedshal og forsamlingshal og fandtes overalt i Romerriget, fx de store basilikaer på Forum Romanum i Rom.

Der hersker tvivl om, hvorledes den kristne basilika er opstået. Den mest udbredte teori er, at den kristne basilika er udviklet af antikkens offentlige og private basilika. Det er også vanskeligt at præcisere, hvornår den kristne basilika opstod, da bygning af offentlige kirker var umulig under forfølgelserne af de kristne.

De kirkebygninger, der blev opført i Rom og i Mellemøsten i Konstantin den Stores tid i 300-t. e.Kr., står derfor som de første eksempler på den kristne anvendelse af basilikatypen.

Blandt de mest berømte er Laterankirken, Santa Maria Maggiore, den første Peterskirke og Santa Sabina, alle i Rom; endvidere Sant'Apollinare in Classe i Ravenna og Johannes Podromos i Konstantinopel (Istanbul).

Typen blev fastholdt længe i Rom og dannede forbillede for de ældste kirker i det vestlige Europa. Her blev den gradvis udviklet til den romanske basilikakirke, der stod fuldt udviklet i 1100-t. med karakteristiske træk som tværskibe, hvælvinger og tårne; eksempler er domkirkerne i Lund, Ribe og Viborg, alle fra 1100-t.

Den langskibede basilika videreudvikledes i gotikken, hvor man bl.a. gjorde midterskibet højere og vinduerne større. Basilikaen var indtil ca. 1900 den mest fremherskende kirketype i Europa.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig