Narthex, (af gr. narthex i bet. 'beholder', opr. plantenavn), forhallen i en byzantinsk (ortodoks) kirke; i sin oprindelse opholdsrum for katekumener og bodfærdige under gudstjenesten. Begrebet er overført til den vestlige kirke, hvor det, stadig i betydningen forhal, dækker et lukket, gerne tværgående indgangsparti.