Worms

Domkirken Sankt Peter fra 1100-1200-t., en basilika med dobbeltkor, to ottekantede centraltårne og fire slanke, runde tårne, er et af den romanske arkitekturs hovedværker. Kirkens skulpturudsmykning er usædvanlig rig, den indre stammer fra 1700-t., bl.a. højalteret (1738-42) af Balthasar Neumann. Blandt flere andre middelalderkirker er den sengotiske Liebfrauenkirche (fuldført 1465), der har givet navn til Liebfraumilch. Synagogen, der går tilbage til 1000-t. og er genopført efter nazisternes ødelæggelser, er sammen med den jødiske gravplads blandt Europas ældste. Museum der Stadt Worms i det middelalderlige Andreaskloster viser kulturhistoriske samlinger og belyser Martin Luthers ophold i Worms 1521.

Stedet var oprindelig en keltisk bosættelse, på latin kaldet Borbetomagus. I 1.årh. e.Kr. anlagde romerne her et rytterkastel, som indgik i Romerrigets forsvar mod øst, og en mindre by udvikledes i tilknytning hertil.

Worms var hovedstad i Det Burgundiske Rige fra 413, men blev ødelagt af hunnerne i 436. I 898 kom Worms under bispestyre, men blev i 1100-t. den første frie rigsstad (se rigsstæder). 700-1600 afholdtes over 100 rigsdage i byen. Investiturstriden afsluttedes med Worms-konkordatet i 1122. Kejser Karl 5.s første tyske rigsdag efter kroningen i Aachen i oktober året før blev afholdt i Worms januar-maj 1521. For at dæmpe den religiøse uro var reformatoren Martin Luther blevet indstævnet. 17.-18. april blev Luther forhørt i Karl 5.s og hele rigsdagens påhør, men fastholdt sin lære. Skærmet af et frit lejde forlod Luther atter Worms, hvorpå han med Worms-ediktet i maj blev dømt fredløs. Reformationen gennemførtes dog i Worms allerede i 1525. Trediveårskrigen og Den Pfalziske Arvefølgekrig i 1689 lagde byen øde, og først med industrialiseringen i 1800-t. fik den mærkbar fremgang.

Under 2. Verdenskrig blev Worms' jødiske samfund udslettet. De allieredes luftbombardementer ødelagde store dele af byen, men flere af de ældre bygningsværker er siden blevet genopført.