Zwinger er et barokanlæg i byen Dresden i den tyske delstat Sachsen. Det er et verdensberømt Gesamtkunstwerk, hvis arkitektur forener både rytmik og balance, harmoni og elegance, leg og fantasi. Navnet Zwinger hentyder til det snævre område med voldgrav imellem ydre og indre ringmure, fx ved borg- og slotsbefæstninger eller bymure.
Festpladsen Zwinger fremstår som en 107 m×116 m stor åben gård, omsluttet af tre lange, lave bygninger med portpavilloner, der forbinder fire højere hjørnepavilloner. Udgangspunktet for byggeriet af Zwinger var et interimistisk amfiteater af træ, rejst i anledning af den danske kong Frederik 4.s besøg i Dresden i 1709.
Paul Heermann udførte i 1718 tre satyrhermer til Wallpavillon i samarbejde med Balthasar Permoser. Foto fra 2008.
Zwinger blev opført i perioden fra 1710 til 1728 på initiativ af den sachsiske kurfyrste Friedrich August 1., kaldet August der Starke. Arbejdet blev udført gennem et usædvanligt vellykket og frugtbart nærmest kongenialt samarbejde mellem arkitekten Matthäus Daniel Pöppelmann og billedhuggeren Balthasar Permoser. Som billedhuggere virkede foruden Permoser en række medarbejdere under dennes ledelse. En gruppe billedhuggere, som talte vigtige kunstnere som Paul Egell, Benjamin Thomae (1682-1751), Johann Joachim Kretzschmar, Johann Christian Kirchner og Paul Heermann.
Zwingers første bygningsfase indledtes i 1710 med opførelsen af en orangeribygning bestilt af August der Starke, som var en passioneret samler af eksotiske træer og planter.
Til dette formål opstod den nordvestlige del af Zwinger, der bestod af to toetagers hjørnepavilloner (senere benævnt Mathematisch-Physikalischer Salon og Französischer Pavillon) forbundet med et etetagers galleri. I midten befandt sig oprindeligt en elegant fritrappe, som senere blev inddraget i Wallpavillon.
Zwingers sydøstlige langgalerie blev opført fra 1714 til 1716. Billedet viser, hvorledes murfladen gennembrydes af skulpturer og bassiner, hvorved grænsen mellem arkitektur og skulptur udviskes. Foto fra 2008.
I anden opførelsesetape fra 1714 til 1716 opførtes det sydøstlige langgalleri med Kronentor, og 1716 fulgte Wallpavillon, der inddrog fritrappeanlægget.
De resterende bygninger mod nordvest opførtes først i træ i 1718 for senere at blive fuldendt i sandsten fra 1723 til 1728, Stadtpavillon (senere Glockenspielpavillon) i midten med Porzellanpavillion og Deutsche Pavillon.
Af pladsmæssige årsager kunne Zwinger ikke omgives af en park, derfor opstod en have naturligt indenfor området.
Nymphenbad i Zwinger. Anlægget sammensmelter på et begrænset areal arkitektur, skulptur og vandkunst. Et tidligt eksempel på Gesamtkunstwerk. Foto fra 2012.
Johann Christian Kirchner var en af de billedhuggerne, der i samarbejde med Balthasar Permoser skabte Zwingers skulpturprogram. Hans Nymphe mit dem Blütenstrauß, der er udført omkring 1718 befinder sig i en af nicherne i Zwingers Nymphenbad. Kirchners figurer er karakteristiske ved deres små hoveder, den slanke hals og en omhyggelig bearbejdelse af klædningsdraperier. Foto fra 2012.
Nymphenbad, der er placeret mellem Wallpavillion og Sempergalleriet er tilgængeligt gennem Französischer Pavillon. Anlægget sammensmelter på et begrænset areal arkitektur, skulptur og vandkunst. Kaskader af vand fra den drypstenagtige grottekonstruktion og fra vandspydende delfiner og tritoner strømmer ned i et firkantet bassin, omkranset af nymfer, der er placeret i nicher på begge sider.
I årene fra 1847 til 1855 tilføjedes en museumsfløj Gemäldegalerie Alte Meister, efter tegninger af arkitekten Gottfried Semper, som den fjerde side i anlægget. Selve Zwinger rummer flere museer, blandt andet Porzellansammlung, der huser August der Starkes omfattende samling af kinesisk og japansk porcelæn samt tidligt Meissenporcelæn.
Fra 1924 til 1936 gennemgik Zwinger en omfattende restaurering. Som dog i februar 1945 blev ødelagt af de engelske luftangreb på Dresden. Mellem 1945 og 1963 blev Zwinger atter genopbygget.
Dresden. Zwinger. Wallpavillon. Matthäus Daniel Pöppelmann og Balthasar Permoser. 1710-1728. Foto 2008
Luftfoto af Dresden før 1945. I midten ses Zwinger med Gottfried Sempers Gemäldegalerie; bagved Semperoper og til højre ud til Elben Katholische Hofkirche sammen med Residenzschloss. Til venstre herfor Hans Erlweins Italienisches Dörfchen. De fleste bygninger udbrændte under bombardementerne i 1945, men er genopført, dog ikke Sophienkirche i forgrunden til højre.
Bygningsanlæggets storhed ligger ikke i dets størrelse, men i en fuldendt harmoni i både helheden og detaljen, et resultat af et kongenialt samarbejde mellem arkitekt og billedhugger. Det arkitektoniske højdepunkt skabte Pöppelmann med Wallpavillon, der her ses midt i billedet. Den krones af Permosers gavlfigur Hercules Saxonicus, der bærer himmelkuglen, et symbol på anlæggets bygherre, kurfyrst August den Stærke. Wallpavillon flankeres af Mathematisch-Physikalischer Pavillon til venstre, af Französischer Pavillon til højre. Yderst til højre anes Sempers Gemäldegalerie.
Gemäldegalerie Alte Meister, facade mod Zwinger. Bygningen blev opført 1847-1855 efter Gottfried Sempers tegninger. Foto fra 2011.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.