Meissenporcelæn

Meissenporcelæn, ægte (hårdt) porcelæn, udviklet af bl.a. Johann Friedrich Böttger og fremstillet fra ca. 1713 i Meissen på en fabrik, der blev grundlagt 1710 af den sachsiske kurfyrste August der Starke.

Formerne var oprindelig især baseret på samtidige sølvgenstande og importeret kinesisk porcelæn, mens dekorationen i guld og emaljefarver blev præget af Johann Gregor Höroldt (Herold, 1696-1775); bemaling i blåt under glasuren efter kinesisk forbillede lykkedes fra ca. 1720.

Under ledelse af billedhuggere, især Johann Joachim Kändler, blev plastisk formgivning fra 1730'erne et hovedelement i produktionen, fx de store dyr og fugle til Japanisches Palais i Dresden (1731-35), talrige figurer fra commedia dell'arte og folkelivet samt særligt udformede stel, bl.a. Svaneservicet til grev Brühl (1737-41).

Den höroldtske farve og den kändlerske form blev fabrikkens kendetegn og har været grundlaget for produktionen lige siden. Efter en nedtur under Syvårskrigen 1756-63 vandt dog et nyklassicistisk præg indpas, og i anden halvdel af 1800-t. og i 1900-t. gjorde historicisme, jugendstil og modernisme sig gældende.

Fabrikken blev ikke ødelagt under 2. Verdenskrig, og dens arkiver m.m. er bevaret. Meissens fabriksmærke er fra 1723-24 to korslagte sværd, kurfyrstendømmet Sachsens våben. Det såkaldte Augustus Rex-mærke (A og R sammenslynget) anvendtes i 1700-t. på særlige leverancer til hoffet. Betydelige mængder af stel blev dekoreret uden for selve fabrikken, se hausmalerei.