Giftplanter. Almindelig guldregn (Laburnum anagyroides) er giftig pga. dens indhold af alkaloidet cytisin. Koncentrationen er størst i bark og frø. Pga. frugternes overfladiske lighed med ærtebælge kan de udgøre en stor fristelse for småbørn; i haver plantes derfor ofte en steril hybrid med ringe frøsætning.

.

Giftplanter er planter, der kan fremkalde forgiftninger hos mennesker og husdyr. I Danmark findes flere vildtvoksende giftplanter, men adskillige prydplanter, stueplanter og nytteplanter er også giftige. Giften kan sidde i hele planten eller i dele af den, og nogle giftstoffer nedbrydes, hvis de fx bliver opvarmet.

Eksempler på giftplanter

En række spiselige nytteplanter indeholder plantegifte:

Giftige prydplanter er blandt andet:

Giftige planter, der vokser vildt i Danmark

Nogle af planterne på listen er hjemmehørende, andre er forvildet fra dyrkning.

dansk navn latinsk navn giftstof (eller gruppe)
anemone Anemone nemorosa anemonin
arve/grine til middag Anagallis arvensis saponiner
bidende stenurt Sedum acre alkaloider (piperidin)
bulmeurt Hyoscyamus niger tropan-alkaloider
dansk ingefær Arum maculatum rafider
fingerbøl Digitalis purpurea glykosider†††
firblad Paris quadrifolia rafider
galdebær Bryonia alba saponiner (triterpen)
galnebær Atropa belladonna tropan-alkaloider
giftig rajgræs Lolium temulentum indol-alkaloider
gifttyde Cicuta virosa cicutoksin (polyacetylen)†††
guldregn Laburnum anagyroides alkaloider (cytisin)†††
hundepersille Aethusa cynapium alkaloider (coniin)
klaseskærm Oenanthe fistulosa alkaloider (polyacetylen)
klinte Agrostemma githago saponiner
kobjælde Pulsatilla pratensis anemonin
nådesurt Gratiola officinalis glykosider (cucurbitacin)
pebertræ Daphne mezereum diterpen (phorbol)
pigæble Datura stramonium tropan-alkaloider
ranunkel/smørblomst Ranunculus acris anemonin
sevenbom Juniperus sabina lignaner (podophyllotoksin)
skarntyde Conium maculatum alkaloider (coniin)†††
skovranke Clematis erecta anemonin
sort natskygge Solanum nigrum steroid-alkaloider
stormhat Aconitum napellus alkaloider (aconitin)†††
svalerod Vincetoxicum hirundinaria glykosider
svaleurt Chelidonium majus glykosider
taks Taxus baccata diterpen (taxan)†††
tidløs/nøgen jomfru Colchicum autumnale alkaloider (colchicin)
opiumsvalmue Papaver somniferum alkaloider (morfin)
skærmvortemælk Euphorbia helioscopia diterpen (phorbol)

††† betegner meget giftig

I naturen forekommer desuden en række alger, der kan udskille giftige stoffer. Især ved kraftige opblomstringer i sommerhalvåret kan de udgøre et stort problem i ferskvandssøer og lavvandede havområder.

Anvendelse

De giftige nytteplanter skal gennemgå en korrekt behandling (ofte udblødning, udvaskning og kogning) for at nedbryde eller fjerne giftstoffet, før man kan spise dem. Man forsøger også at fjerne deres giftighed via planteforædling.

En stor del af de giftige planter, der er forvildet fra dyrkning, er gamle lægeplanter, som har været dyrket for deres formodede medicinske egenskaber (reliktplanter). Det gælder bl.a. svaleurt, sevenbom, fingerbøl og bulmeurt (se ovenfor).

Andre giftplanter har haft tekniske anvendelser til fx insektbekæmpelsesmidler. Her har planten Tanacetum cinerariifolium fra kurvblomstfamilien stadig betydning på grund af sit indhold af pyrethrum. Det bruges til at bekæmpe lus, både på husdyr og bladlus, især i æbleplantager. Det er et af de få midler, der er godkendt til økologisk jordbrug. I nogle kulturer bruger man giftplanter til giftfiskeri, fx taks (se ovenfor) og tobak (Nicotiana tabacum), der indeholder nikotin.

Nogle giftplanter bruges desuden som rusmiddel i lav dosis på grund af deres indhold af hallucinogener, fx cannabis og opiumvalmue.

Bispebjerg Hospitals Giftlinje informerer om planters giftighed, symptomer og forholdsregler.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig