Galdebær
Enbo galdebær (Bryonia alba) har sorte bær. Den er udbredt fra det centrale og sydøstlige Europa til det centrale Asien.

Galdebær er en slægt af giftige, flerårige urter i græskarfamilien. Der kendes ca. 10 arter, som er udbredt i Sydeuropa og Afrika.

Faktaboks

Også kendt som

Bryonia

Det er klatrende planter med en stor roeformet og svampet rod, der har en stærkt ubehagelig lugt. Bladene er håndnervede og lappede eller fligede. Blomsterne er små og grønlige.

I Danmark findes enbo galdebær (Bryonia alba), som har sorte bær, og tvebo galdebær (B. dioica), som har røde bær. Ingen af dem er naturligt hjemmehørende i Danmark, men er indført som lægeplanter til middelalderens klostre, hvor roden blev brugt som et kraftigt afføringsmiddel og mod gigt. I dag træffes de især forvildet omkring kloster- og slotsruiner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig