Alant. Lægealant; udtræk af roden har bl.a. været anvendt som slimløsnende middel ved hoste og astma.

.

Pigæble. Almindelig pigæble (Datura stramonium). Øverst blomstrende plante, i midten og nederst kapsel. Planten er enårig og kan blive op til 1,2 m høj. Blomsterne og de indtil 5 cm lange, piggede kapsler sidder enkeltvis i grenhjørnerne. De store hvide blomster bestøves af natsværmere og er kun åbne om natten. Både blade og frø er meget giftige; allerede plantens lugt kan forårsage svimmelhed. De tørrede blade har været anvendt som astmamedicin.

.

Hjulkrone.

.

Lægeplanter, lægeurter, medicinalplanter, er planter, hvis aktive indholdsstoffer kan eller antages at kunne lindre eller helbrede sygdomme. Lægeplanter, der enten indsamles i naturen eller dyrkes med det formål at anvendes direkte eller som råstof (droge) til medicinfremstilling, kaldes medicinalplanter. Til medicinalplanter regnes også planter, der leverer hjælpestoffer til medicinfremstilling, fx stivelse, inulin, latex, gummi arabicum og alginat.

Lægeplanters historie

Fra ældgammel tid har mennesket forestillet sig, at der i planterne var iboende kræfter, som kunne lindre sygdomme. I en flere tusinde år gammel grav i Irak har arkæologer identificeret otte forskellige planter, der anses som lægeplanter, heriblandt ledris (Ephedra). Kendskabet til planterne og deres virkninger på kroppen skyldes århundredlange erfaringer kombineret med veludviklede iagttagelsesevner hos medicinmænd. Især i Kina og Indien er hundredvis af planter blevet udnyttet, men også i Mellemøsten og Egypten er anvendelsen af lægeplanter blevet perfektioneret.

Skriftlige beskrivelser af lægeplanter er i sagens natur af senere oprindelse. I Papyrus Ebers fra 1500 f.Kr. omtales et større antal, og der findes kinesiske manuskripter med beskrivelse af lægeplanter fra 1000 f.Kr. Den græske læge Dioskorides har i sin De materia medica fra 1. årh. e.Kr. beskrevet et stort antal lægeplanter. Dioskorides' manuskripter blev samlet og udgivet med kommentarer af den italienske læge og botaniker Mattioli i begyndelsen af 1500-t., og det blev begyndelsen på en lang række af urtebøger. De er meget omfattende, og det er bemærkelsesværdigt, at praktisk talt alle nævnte planter tillægges medicinsk betydning. Mange af de i urtebøgerne omtalte planter lever stadig i folkemedicinen, og man vil ofte se, at optegnelsen af et lands flora indeholder netop de lægeplanter, der optræder i folkemedicinen.

Lægeplanter i industrien

Såvel i den konventionelle som i den alternative medicinindustri anvendes medicinalplanter fra naturen eller fra dyrkning stadig i stor udstrækning. De aktive stoffer er ofte komplicerede kemiske forbindelser, så selvom mange af dem kan fremstilles syntetisk, er det for det meste langt mere økonomisk at udvinde grundsubstansen af planten. Det aktive stof dannes ved biosyntese i plantens celler og kan vindes ved udpresning, udvaskning eller ekstraktion, hvorefter det renses og evt. omdannes til beslægtede stoffer med mere specifik virkning.

Udvalgte eksempler på lægeplanter

latinsk navn dansk navn virksomt stof medicin
Allium sativum hvidløg allicin alment styrkende3
Aloë ferox aloe antrakinoner afføringsmiddel
Aloë vera lægealoe aloe-slim mod hudirritationer og forbrændinger
Atropa belladonna galnebær tropanalkaloider2 mod kramper i mave-tarm-kanalen, pupiludvidende
Catharanthus roseus purpurøje vinblasin2 kræftsvulsthæmmende
Cinchona ledgerianaa1 kinatræ6 kinin mod malaria
kinidin mod hjertearytmi
Datura stramonium alm. pigæble tropanalkaloider2 mod kramper i mave-tarm-kanalen, pupiludvidende
Digitalis purpurea1 alm. fingerbøl digitalisglykosider2 hjertemedicin
Dioscorea composita1 yams6 diosgenin steroidhormoner
Eleutherococcus senticosus russisk rod ginsenosider alment styrkende3
Ephedra gerardiana1 ledris6 efedrin blodtryksforhøjende
Erythroxylum coca koka kokain2 bedøvende til øjenoperationer
Fagopyrum esculentum alm. boghvede rutin (vitamin P) mod blodkarblødninger
Ficus carica alm. figen invertsukker mildt afføringsmiddel
Fraxinus ornus mannaask mannit (manna) mildt afføringsmiddel
Ginkgo biloba tempeltræ alment styrkende3
Hyoscyamus niger alm. bulmeurt tropanalkaloider2 mod kramper i mave-tarm-kanalen, pupiludvidende
Hypericum perforatum prikbladet perikon alment styrkende3
Inula helenium lægealant inulin diabetessukker
Linum usitatissimum alm. hør slimstof4 mildt afføringsmiddel
Panax ginseng1 alm. ginseng ginsenosider alment styrkende3
Papaver somniferum opiumvalmue morfin2 smertestillende
Plantago psyllium1 vejbred (loppefrø) slimstof4 mildt afføringsmiddel
Psychotria ipecacuanha brækrod emetin hostemedicin
Rauvolfia serpentina reserpin blodtryksnedsættende
Rhamnus frangula alm. tørstetræ antrakinoner afføringsmiddel
Ricinus communis olieplante ricinusolie afføringsmiddel
Rosa rugosa rynket rose askorbinsyre C-vitamin
Saccharum officinarum sukkerrør rørsukker hjælpestof5
Solanum tuberosum kartoffel stivelse hjælpestof5
Strychnos nux-vomica stryknintræ (bræknød) stryknin2 bittermiddel (appetitfremmende)
Trigonella foenum-graecum alm. bukkehorn diosgenin steroidhormoner
Valeriana officinalis baldrian valerianeolie beroligende3
Zea mays majs stivelse hjælpestof5

1 flere arter inden for slægten anvendes

2 giftplante

3 kun svag, stimulerende, ikke helbredende virkning

4 slimstof er en tyktflydende, vandopløselig substans, ofte polysaccharidderivater

5 hjælpestoffer er neutrale stoffer, som anvendes af smagsmæssige eller tekniske grunde ved medicinfremstilling

6 det danske slægtsnavn er anført, hvor der ikke findes et dansk artsnavn

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig