lægeplanter

Fra ældgammel tid har mennesket forestillet sig, at der i planterne var iboende kræfter, som kunne lindre sygdomme. I en flere tusinde år gammel grav i Irak har arkæologer identificeret otte forskellige planter, der anses som lægeplanter, heriblandt ledris (Ephedra). Kendskabet til planterne og deres virkninger på kroppen skyldes århundredlange erfaringer kombineret med veludviklede iagttagelsesevner hos medicinmænd. Især i Kina og Indien er hundredvis af planter blevet udnyttet, men også i Mellemøsten og Egypten er anvendelsen af lægeplanter blevet perfektioneret.

Skriftlige beskrivelser af lægeplanter er i sagens natur af senere oprindelse. I Papyrus Ebers fra 1500 f.Kr. omtales et større antal, og der findes kinesiske manuskripter med beskrivelse af lægeplanter fra 1000 f.Kr. Den græske læge Dioskorides har i sin De materia medica fra 1. årh. e.Kr. beskrevet et stort antal lægeplanter. Dioskorides' manuskripter blev samlet og udgivet med kommentarer af den italienske læge og botaniker Mattioli i begyndelsen af 1500-t., og det blev begyndelsen på en lang række af urtebøger. De er meget omfattende, og det er bemærkelsesværdigt, at praktisk talt alle nævnte planter tillægges medicinsk betydning. Mange af de i urtebøgerne omtalte planter lever stadig i folkemedicinen, og man vil ofte se, at optegnelsen af et lands flora indeholder netop de lægeplanter, der optræder i folkemedicinen.

Såvel i den konventionelle som i den alternative medicinindustri anvendes medicinalplanter fra naturen eller fra dyrkning stadig i stor udstrækning. De aktive stoffer er ofte komplicerede kemiske forbindelser, så selvom mange af dem kan fremstilles syntetisk, er det for det meste langt mere økonomisk at udvinde grundsubstansen af planten. Det aktive stof dannes ved biosyntese i plantens celler og kan vindes ved udpresning, udvaskning eller ekstraktion, hvorefter det renses og evt. omdannes til beslægtede stoffer med mere specifik virkning.

¹ flere arter inden for slægten anvendes

² giftplante

³ kun svag, stimulerende, ikke helbredende virkning

⁴ slimstof er en tyktflydende, vandopløselig substans, ofte polysaccharidderivater

⁵ hjælpestoffer er neutrale stoffer, som anvendes af smagsmæssige eller tekniske grunde ved medicinfremstilling

⁶ det danske slægtsnavn er anført, hvor der ikke findes et dansk artsnavn

• medicinmænd
• folkemedicinen