Anemoner i skovbunden i april. Af /Biofoto/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

anemone

Hvid anemone (Anemone nemorosa).

.

Gul anemone (A. ranunculoides)

.

Blå anemone (Anemone hepatica eller Hepatica nobilis)

.

Artikelstart

Anemone er en slægt i ranunkelfamilien med ca. 120 arter, hovedsagelig i den nordlige tempererede zone. De flerårige urter blomstrer oftest om foråret og breder sig med underjordiske jordstængler. Ofte kan man afgrænse forskellige kloner af hvid anemone ved små forskelle i bladform og blomsterfarve.

Faktaboks

Etymologi
Ordet anemone er en afledning af græsk anemos 'vind'.

Bladene er grundstillede og fligede eller lappede. Stænglen har en krans af tre såkaldte svøbblade. Blomsten har en enkelt krans af fem eller flere kronbladsagtige blosterblade. Frugten er en flerfoldsfrugt, og småfrugterne er nødder, der hos hvid og blå anemone spredes af myrer, som tiltrækkes af små fedtlegemer (elaisomer) på nødderne.

I Danmark findes vildtvoksende hvid anemone, Anemone nemorosa, gul anemone, Anemone ranunculoides og blå anemone, Anemone hepatica eller Hepatica nobilis. I enkelte nordøstbornholmske skove vokser blegblå anemone, Anemone apennina, sandsynligvis forvildet. Flere arter fra Middelhavsområdet og Centralasien dyrkes i haver, se fx høstanemone og balkananemone.

Fransk anemone, A. coronaria, er en attraktiv potteplante pga. dens kraftige blomsterfarver, der går fra hvid til mørkerød og blå, og den har været dyrket siden ca. 1650. Den blomstrer tidligt i potte og kan også klare sig i haven. Artsnavnet coronaria, "krone", hentyder til kransen af helt sorte støvtråde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig