myrer

Hos myrer er der hanner, frugtbare hunner, dronninger, og sterile hunner, arbejdere. Nogle myrearter har samfund med flere dronninger, fx lille skovmyre (Formica polyctena). Hos andre, fx de i Danmark almindelige rød skovmyre (F. rufa), er der kun én dronning. Hanner og dronninger har hos de fleste arter to par lange vinger. Efter sværmning og parring river dronningerne vingerne af, og de er derfor uvingede i størstedelen af deres levetid. Dronninger og arbejdere dannes fra befrugtede æg, og hanner som hos andre årevingede fra ubefrugtede æg. Arbejdere er mindre end dronninger, og de mangler vinger. Arbejderne er hos nogle arter delt i flere kaster med hver deres funktioner. Nogle arter har således en speciel krigerkaste, soldater, som har kraftige hoveder og store kindbakker (mandibler). Under opvæksten vil de hunlarver, der skal være dronninger, blive favoriseret. De etablerede dronninger fungerer i op mod fem år. I laboratoriet er dronninger blevet op til 25 år. Hannernes voksenliv er fra få timer til et par dage. Arbejderne lever fra få uger til op mod et par måneder. Se også insekter (insektsamfund).

På bestemte tidspunkter om sommeren (afhængigt af art) og under særlige vejrforhold klækkes dronninger og hanner. Efter sværmningen, som sikrer spredning, parrer dronningerne sig med flere hanner. Hun gemmer sæden, som skal vare hele livet, i et lille sædgemme, som via en kanal har kontakt med æggelederen. Befrugtningen sker i forbindelse med æglægningen. Efter parring dør hannerne, og dronningerne opsøger derefter et egnet sted til bosætning. Hos nogle jordboende arter graver dronningen et hul i jorden med enkelte gange. Her placerer den æg, som hurtigt klækkes. De små larver fodres og plejes af dronningen. Efter flere hudskifter bliver larverne til pupper, hvoraf der efter kort tid kommer arbejdere, som overtager arbejdet i og uden for boet. Dronningen har derefter kun én funktion, æglægning. De hvide æg er ca. 0,5 mm. I sidste larvestadium producerer larven silketråde, som spindes sammen til en kokon, hvori larven forpuppes. Disse kokoner kaldes ukorrekt for "myreæg". Larverne, der mangler lemmer, er sækformede med et tydeligt afsat hoved.

Myrer er kun aktive i varme perioder. I Danmark søger de om vinteren ned i jorden og nedsætter aktiviteten. Boet kan være opbygget på mange måder.

Sort havemyre (Lasius niger) har et underjordisk bo med et forgrenet system af gange. Det anlægges ofte under sten, havefliser og lign.

Orangemyren (Lasius fuliginosus), hvis bo lugter af appelsin, har et system af gange, som består dels af gnavede gange, dels af gange omgivet af en slags papir, de har fabrikeret ved at gennemtygge ved og blande det med jord og spyt.

Rød skovmyre (Formica rufa) bygger kæmpestore tuer i nåleskove. De består af en underjordisk del og en overjordisk tue, opbygget af nåle og grenstumper. Tuen kan blive knap 2 m høj og have en omkreds på næsten 20 m. Den underjordiske del kan gå 1 m ned i jorden.

Underjordiske kæmpekolonier med op til 5-8 mio. myrer findes bl.a. hos de nord- og sydamerikanske bladskærermyrer (Atta spp.), som i deres bo har kamre, hvor de dyrker svampe til larvefoder på gennemtyggede bladstykker. Bladstykkerne afbides i træernes kroner, hvorefter myrerne i lange rækker bærer dem ned i boet. Andre arter lever i hule stammer.

I Australien og i den gamle verdens troper lever vævermyrer (Oecophylla spp.), som har deres boer i træer. Rederne er opbygget af sammenlimede blade og grene. Under byggearbejdet holder rækker af myrer fast på en gren eller et blad med bagbenene. Med kindbakkerne griber de fat i et andet blad eller gren og trækker emnerne sammen. Er afstanden for stor, bruges flere myrer som en slags tov. Emnerne limes sammen vha. limtråde (silke) produceret af ældre larver, som slæbes rundt af arbejdere, der bruger dem som limtuber.

I troperne lever hærmyrer (Dorylinae), som ikke har noget permanent bo. De vandrer i lange kolonner gennem landskabet og rydder det for andre insekter. Om natten hviler de under fx en træstamme. Vandringerne afbrydes, når dronningerne skal lægge æg.

Blandt mange myrearter er der komplicerede afhængighedsforhold. Grundlæggelse af en ny koloni er hos nogle arter afhængig af, at dronningen efter parringen finder et såkaldt slavemyrebo, som hun kan trænge ind i og udnytte, indtil hun selv har produceret arbejdere. Sort slavemyre (Formica fusca) fungerer som slavemyre for en del andre Formica-arter.

Et myresamfund fungerer vha. kommunikation. Myrerne informerer hinanden om føde, fødemængde, fødekvalitet, farer og om brug for hjælp m.m. vha. kemiske stoffer, feromoner . Feromoner bestemmer også, hvornår der skal produceres frugtbare individer. Selv myrestierne er mærket med feromoner. Hos nogle er stierne ved boet mærket bospecifikt. Trænger myrer fra et andet bo ind i et sådant mærket område, opstår der krig.

Ud over duftstoffer benyttes særlige bevægelser af antenner og kropspositurer til kommunikation, hos enkelte arter også lyde. Herkulesmyren (Camponotus herculeanus), en stor myre, som lever i gnavede gange i nåletræer, trommer ved at banke mandibler og bagkrop mod gangens vægge.

Myrernes kost udgøres af animalsk føde, især insekter, og af nektar, saft fra plantekirtler og bladlusenes sukkerholdige ekskrementer, honningdug. Bladlus kan både være føde og leverandør af honningdug. Nogle myrearter holder husdyr. Gul engmyre (Lasius flavus) holder bladlus. I tuen sidder bladlus på rødderne af græsser. Myrerne plejer bladlusene, opsamler deres honningdug og sørger for at placere dem bedst muligt.

En del insekter indgår i en form for samspil med myrer. Nogle lever og beskyttes i myretuerne; de kaldes myrmekofiler (myrevenner, myregæster). Af dem er der arter, som er nyttige ved at producere næringsstoffer, som myrerne spiser. Nogle rovbiller afgiver nydelsesstoffer, som myrerne kan blive så forfaldne til, at de forsømmer ynglen med det resultat, at samfundet degenererer. Larver af nogle blåfugle (dagsommerfugle) afsondrer stoffer, som myrerne æder. Myrerne slæber larven ned i boet, hvor den beskyttes og kvitterer med at spise myreyngel.

Andre myregæster synes at have en begrænset rolle i tuen. De opholder sig i tuen og lever af redemateriale, redeaffald, døde myrer m.m., fx larverne af billen kobberguldbasse (Protaetia cuprea).

Mange blomsterplanters spredning er afhængig af myrer. Blå anemone, mange violer, alm. lungeurt mfl. har frø med olielag, som myrer kan lide, se myreplanter.

Myrerne har en vigtig rolle i naturens husholdning. Mange insektangreb ville være katastrofale uden myrernes regulering.

I Kina har man langt tilbage i tiden udnyttet dette ved at bruge myrer til skadedyrsbekæmpelse i citrusplantager. Brugen af myrer mod bekæmpelse af skadedyr har dog hidtil været begrænset, især fordi det ikke er nemt at flytte myrekolonier hen, hvor man gerne vil have dem. Danske forskere har imidlertid fundet en metode til at opbygge myrekolonier fra grunden, og da myrer ikke går specifikt efter et enkelt insektart, men generelt forsvarer territoriet aggressivt mod konkurrenter, forudses det, at myrer vil kunne få stor betydning i skadedyrsbekæmpelsen.

Myrer kan muligvis også få betydning som fødevare, da de både er proteinrige og velsmagende.

• årevinger