Tidløs
Høsttidløs (Colchicum autumnale) kan forveksles med krokus, men modsat mange krokus blomstrer den om efteråret. Den er almindelig i Central- og Sydeuropa.
Af /flickr.
Licens: CC BY SA 2.0

Tidløs er en slægt af knoldbærende planter i familien Colchicaceae. Der kendes ca. 160 arter, som er udbredt fra det sydlige Europa til Centralasien; nogle arter, undertiden henført til slægten Merendera, findes i Nordafrika og i de østafrikanske bjerge.

Faktaboks

Også kendt som

Colchicum

Vækstform og blomster hos tidløs minder om krokus i irisfamilien (konvergent udvikling), men tidløs har seks støvbærere og tre frie grifler, mens krokus har tre støvbærere og én griffel. Mange, men ikke alle arter blomstrer om efteråret, heraf det danske navn.

Alle plantedelene i høsttidløs indeholder det giftige alkaloid kolkicin (colchicin), som i de tørrede frø udgør ca. 0,5 %. Kolkicin har været anvendt til behandling af gigtsygdommen podagra med diarré som bivirkning; i større doser medfører kolkicin åndedrætslammelse og død.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig