Colchicaceae, tidløsfamilien, familie af enkimbladede planter med stængelknold og ofte rosetstillede blade. Arterne er som regel meget giftige på grund af indhold af alkaloider, bl.a. colchicin, som findes i tidløs.

Faktaboks

Etymologi
Ordet Colchicaceae kommer af græsk kolchikon, plantenavn, opr. afledt af Kolchis, landet hvorfra troldkvinden Medea kom.

Familien omfatter efter den nyeste opfattelse også familien Uvulariaceae; se dækfrøede. Colchicaceae tilhører liljeordenen, Liliales, og er nærtbeslægtet med bl.a. Alstroemeriaceae og Luzuriagaceae.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig