nydelsesplanter

Artikelstart

Nydelsesplanter, stimulansplanter, planter, hvis indholdsstoffer virker dulmende og stimulerende, fx koka og opiumvalmue, eller påvirker smags- og lugtesans på en behagelig måde, fx kaffe, kakao og te. De benyttes undertiden udelukkende pga. aromaen som fx koffeinfri kaffe og nikotinfri tobak.

De fleste nydelsesplanter er naturligt udbredt og dyrket i troperne og subtroperne og har som eksportafgrøder stor betydning for udviklingslandenes økonomi. Også vinranken og andre planter, hvis frugter forgæres til alkohol, er nydelsesplanter.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig