.

Tobak. Tobaksmarker i Argentina.

.
.
.

Tørrelade til tobak på Cuba.

.

Tobak er en slægt i natskyggefamilien med ca. 95 arter, udbredt i Australien og Polynesien, men især i tropisk Sydamerika. Det er urter, sjældent buske med store, spredte, hele blade. Blomsterne, der er hvide, gule eller røde, har tragtformet eller fladkravet krone og sidder i toppe. Frugten er en kapsel. Bladene indeholder det meget giftige alkaloid nikotin. Mange arter dyrkes som prydplanter, andre bruges til tobak, især Nicotiana tabacum. Bondetobak, N. rustica, bruges til udvinding af nikotin, som bl.a. anvendes til insektbekæmpelse.

Faktaboks

Etymologi
Ordet tobak kommer via spansk tabaco fra det indianske sprog taino, enten om piben eller de sammenrullede blade.
Også kendt som

Nicotiana

Tobaksrygning

Tørring af tobak.

.

Ved den europæiske opdagelse af Amerika var tobaksdyrkning og brug af tobak som både nydelses- og lægemiddel almindelig blandt de indfødte. I Europa blev planten først anvendt som lægeurt, men i 1600-tallet kom piberygning på mode, og i 1700-tallet blev snustobak populært blandt både mænd og kvinder. Cigarrygning, der var populær i Spanien, spredte sig i forbindelse med Napoleonskrigene tidligt i 1800-tallet til resten af Europa, mens papircigarer — senere kaldet cigaretter — slog igennem under Krimkrigen og blev dominerende i 1900-tallet.

Til Danmark indførtes i begyndelsen tobak i færdigbehandlet tilstand, dvs. som skåren eller spunden tobak, men 1665 gik den første danske produktion i gang. Fremstillingen blev benævnt tobaksspinderi, fordi såvel pibe- som snus- og skråtobak blev spundet til en streng og solgt alen- eller rullevis, hvorefter forbrugeren selv findelte tobakken vha. en kniv eller en rasp.

Længe var spinderokken og primitive skæreapparater de eneste tekniske hjælpemidler på tobaksfabrikkerne, der sidst af alle industrifag tog maskiner til hjælp. Tobaksindustriens tekniske gennembrud kom først i 1920'erne, da de første cigarillosmaskiner blev taget i brug.

Antallet af tobaksvirksomheder i Danmark kulminerede i 1921 med 1518, hvoraf dog næsten 1200 var små enkeltmandsvirksomheder, hvor indehaveren enten arbejdede alene eller fik hjælp af familiemedlemmer. På samme tidspunkt havde Danmarks største tobaksvirksomhed, C.W. Obel, 1000 ansatte på fabrikken i Aalborg og 350 på fabrikken på Amager. I 2000 er der kun otte tobaksvirksomheder i Danmark, hvoraf de seks indgår i Skandinavisk Tobakskompagni-koncernen.

Allerede i 1600-t. begyndte man at dyrke tobak i Danmark, og i de følgende århundreder kom hjemmeavlen til at spille en væsentlig rolle for tobaksproduktionen. Under 1. og 2. Verdenskrig, da det var umuligt at skaffe oversøisk råtobak, fik dyrkningen en renæssance i Danmark. Under normale forhold importeres råtobakken til cigarproduktion især fra Java, Sumatra, Brasilien og Cuba, til cigaret- og pibetobaksfremstilling fra Nordamerika, Grækenland, Tyrkiet og Zimbabwe og til snus og skrå fra Nordamerika. Se også pibe, cigar og cigaret.

Tobak. Udviklingen af antallet af danske rygere i procent af personer på 15 år og derover. På trods af forskelligartede antirygekampagner siden 1980'erne har antallet af storcigaretrygere, dvs. rygere med et forbrug på flere end 15 cigaretter daglig, kun ændret sig marginalt. Øgningen i middellevetid i Danmark foregår i lavere takt end i flertallet af de europæiske lande; årsagen hertil anses for navnlig at være det svigtende resultat af disse kampagner.

.

Røgens indhold

Tobaksrøg indeholder omkring 4000 forskellige stoffer, bl.a. nikotin, som er en stærkt vanedannende nervegift, kulmonoxid (kulilte), som blokerer blodets iltbindingsevne, tjærekondensat, som er kræftfremkaldende, samt andre slimhindeirriterende stoffer. Der forekommer desuden andre kræftfremkaldende sporstoffer, tungmetaller, DDT, svampemidler og virus.

Sygdomme

Rygning er den altdominerende årsag til udvikling af kronisk bronkitis, lungeemfysem, lungekræft og strubekræft. Rygere udgør ca. 90% af patienter med disse sygdomme. Der er desuden påvist sammenhæng med andre kræftformer, fx urinblærekræft. Tobaksrygning fremmer udvikling af åreforkalkning i hjerte, hjerne og ben og øger den aldersbetingede afkalkning af knoglerne (se knogleskørhed). Rygning under graviditet påvirker fostret med øget risiko for abort, lav fødselsvægt og øget dødelighed i nyfødthedsperioden. 13.500 dødsfald i Danmark blev i 2015 tilskrevet rygerelaterede sygdomme, og halvdelen af alle rygere i industrilandene vil dø af disse sygdomme. Middellevetiden for en gennemsnitlig cigaretryger er reduceret med otte år i forhold til ikke-rygere, og danskernes store tobaksforbrug anses for en hovedårsag til stagnationen i udviklingen i middellevetid.

Rygeophør

Ved rygeophør sker der en gradvis reduktion af risikoen for udvikling af kræftsygdomme, blodprop i hjerne og hjerte og andre kredsløbssygdomme. Ved kronisk bronkitis og lungeemfysem kan rygeophør bremse sygdomsudviklingen. Nikotinabstinenssymptomer ved rygeophør kan mindskes ved anvendelse af nikotinpræparater i form af plastre, tyggegummi eller inhalatorer.

Passiv rygning

Passiv rygning, dvs. udsættelse for andres tobaksrøg, kan bl.a. medføre gener fra øjne og næse, hoste, åndenød og hovedpine. Børn, der vokser op i hjem, hvor der ryges, har øget forekomst af luftvejsinfektioner, astma og allergi. Der er også andre dokumenterede sundhedsskadelige virkninger af passiv rygning. Lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler o.l. har til formål at begrænse generne ved passiv rygning og den hermed forbundne sundhedsfare; se også rygeloven.

I 2015 røg 17 % af den danske befolkning dagligt og 5% lejlighedsvist. Heraf var 51% kvinder, 49% mænd. Procentdelen af rygere er faldet fra 68% hos mændene og 47% hos kvinderne i 1970.

Verdensproduktion og -handel

Produktionen af tobaksblade har været svagt faldende siden begyndelsen af 2000-t. Størstedelen af produktionen kommer fra Asien, med Kina som langt den største producent. Andre vigtige tobakslande er Brasilien, Indien, USA og Indonesien. Verdenshandelen med rå tobak er ret lille og omfatter bl.a. særlige kvaliteter som fx dæksblade til cigarrulning. For enkelte mindre lande er tobak en vigtig eksportvare, fx Zimbabwe og Malawi.

Rygningens symbol- og kulturhistorie

Rygningen har sin egen symbol- og kulturhistorie. Især cigaretrygning har siden de første papirrullede cigarittos fra ca. 1830 tjent som billigt statussymbol, således som det afspejles af mange cigaretmærkers fyrstelige navne: Boyard (se bojar), King's osv., skønt de ikke mindst er blevet udbredt som arbejdsslavens pausepåskud, frontsoldatens trøst eller den urespektable kvindes oprørsfane. Som symbol på frigørelse fra sociale og erotiske konventioner står en af litteraturens første cigaretrygende kvinder, tobaksarbejdersken og forførersken Carmen i Georges Bizets opera af samme navn (1875). Cigaretten blev en uundværlig del af især 1940'ernes særlige Hollywoodmyte om manden, på én gang hårdkogt og følsom, vittig og fåmælt, som han spilledes af Humphrey Bogart med cigaretten i mundvigen, vippende som potensbarometer.

Rygningen som tankestimulans nævner allerede Ludvig Holberg, der i Epistel 266 (1750) vel kalder den "skadelig og syndig", men først efter selv at have røget nogle piber, hvilket "gemeenligen giver Indfald til Projecter, og opfylder Hiernen med allehaande Concepter".

Udfordring af sundhedsfaren indgår i cigarettens funktion som oprørs-symbol for subkulturer som forrige århundredskiftes livsnydende dandyer, 1940'ernes swingpjatter, efterkrigsårenes rockere og andre ungdomsbander, der ville "leve hårdt og dø unge".

Hele symbolregistret har tobaksindustrien udnyttet i annonceringen, fra billeder af berømtheder, der "også er gået over til Prince", til den natur- og frihedselskende cowboyskikkelse Marlboro Man. En modstrøm blev bortcensureringen af rygning i 1980'ernes og 1990'ernes massekultur for børn og unge, hvor bl.a. tegneseriecowboyen Lucky Luke måtte aflægge sin håndrullede cigaret, og søulken Kaptajn Haddock i Tintin-tegnefilmene sin uundværlige snadde. Filosoffen Jean-Paul Sartre røg mindst 40 cigaretter daglig; i værket Væren og intet (1943) så han piben som en ejendel, der forlænger en borgers "væren", mens cigaretten først er noget, idet den ophører med at være, og derfor er "intet".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig