Spontan abort kan have mange årsager, men årsagen til den enkelte abort er oftest vanskelig eller umulig at påvise. Flertallet af meget tidlige aborter, dvs. før sjette til ottende uge, skyldes fejludvikling hos fosteret, forårsaget af fejl i arveegenskaber på gen- eller kromosomniveau. Kromosomabnormiteter kan påvises hos omkring 50 % af meget tidlige aborter, hvorimod ca. 0,6 % af nyfødte børn har en kromosomabnormitet. Der findes en række kromosomabnormiteter, som hindrer overlevelse.
Abort kan også skyldes fejl i fostermiljøet, såsom infektion af moderen med virus (fx røde hunde) eller andre mikroorganismer (fx toksoplasmose), fysiske skader (fx stråling) eller forgiftning med kemiske stoffer; alkohol og tobak øger risikoen for abort, der ligeledes optræder hyppigere med stigende alder hos kvinden. Meget tidlig beskadigelse af foster, moderkage eller fostervand fremkalder abort, mens de samme skader senere i graviditeten kan medføre misdannelser. Sygdom hos moder eller foster kan forårsage spontan abort. Svigt af livmoderhalsens støttevæv er en årsag senere i graviditeten (cervixinsufficiens); livmoderen åbner sig, og fosterhinderne kan briste.
Symptomer. Tidlig abort begynder med underlivssmerter og/eller blødning. Ved truende abort er livmodermunden lukket, ved igangværende åben, eller der kan være abortvæv i skeden. Foster og moderkage udstødes helt (komplet abort) eller delvis (inkomplet abort) efter kortere eller længere tid, eller fosteret dør, men udstødelsen udebliver (eng. missed abortion). Sen abort kan begynde med, at fosterhinderne brister, og fostervandet afgår.
Hyppighed. Den nøjagtige abort-hyppighed kendes ikke. Meget tidlig abort kan indtræffe, uden at kvinden ved, at hun er gravid. Mellem 50 % og 75 % af alle befrugtede æg aborteres spontant. Den spontane aborthyppighed aftager med graviditetslængden og antages at være 5-15 % mellem 6. og 12. uge og 1-2 % efter 13.-14. uge. Tre på hinanden følgende aborter kaldes gentagen (habituel) abort. Denne kan optræde, efter at kvinden har gennemført normale graviditeter. Årsager antages at være misdannelser af livmoderen, hormonale eller immunologiske mekanismer eller arvelige kromosomabnormiteter, der kan findes hos forældrene, uden at abnormiteten giver sig udslag i sygdom eller misdannelser hos disse.
Behandling. En enkelt tidlig abort er en så hyppig hændelse (og ofte hensigtsmæssig pga. en svær fostermisdannelse), at det ikke bør medføre igangsættelse af undersøgelsesprogrammer eller særlig behandling i en eventuel efterfølgende graviditet. Som hovedregel behandles en spontan abort med en udskrabning. Truende tidlig abort kan forsøges behandlet med sengeleje, men effekten er usikker. Hormonbehandling kommer kun på tale i enkelte tilfælde ved gentagen abort. Sen spontan abort kan, hvis livmoderhalskanalen er slap, forsøges behandlet med anlæggelse af tråd omkring denne, hvorved kanalen styrkes (fr. cerclage). Behandling af habituel abort er sjældent mulig, men er forsøgt på grundlag af formodet hormonal eller immunologisk årsag eller pga. fejl i koagulationssystemet. Der foreligger ikke bevis for effekt af hverken kortison (binyrebarkhormon), progesteron (svangerskabshormon), heparin (størkningshæmmende stof), indsprøjtning af partnerens hvide blodlegemer eller anden form for immunologisk behandling.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.