Morfin, smertestillende lægemiddel, der udvindes af opiumvalmuen (Papaver somniferum). Morfin blev isoleret i begyndelsen af 1800-tallet og tilhører sammen med andre stærkt virkende smertestillende lægemidler, fx heroin og metadon, lægemiddelgruppen opioider, der kan svække eller helt ophæve selv svære smerter. Morfin optages fra mave-tarm-kanalen og fordeler sig i det meste af kroppen. Den udskilles i nyrerne efter omdannelse i leveren til både aktive og inaktive forbindelser.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet morfin kommer af fransk morphine, af Morfeus og -in.
Morfin og andre opioider bindes i hjernen til særlige morfinreceptorer (opioidreceptorer), idet de efterligner kroppens egne morfinstoffer (endorfiner). De ophæver derved smerteopfattelsen og bevirker også, at smerten ikke mere ledsages af angst og uro. Morfin har desuden en alment sløvende virkning, men ingen lokalbedøvende egenskaber.
Mindre morfindoser brugt som almindelig smertebehandling påvirker kun i ringe grad psyken, mens større doser nedsætter koncentrationsevnen. Foruden den smertestillende virkning påvirker morfin mange andre organsystemer. Åndedrættet svækkes, hvilket hos lungesyge patienter er en alvorlig bivirkning. Hosterefleksen ophæves, hvorved morfin er et effektivt hostedæmpende middel. Morfin fremkalder tit kvalme og opkastninger, og der forekommer næsten altid udtalt forstoppelse, hvorfor morfinbehandling oftest må suppleres med afføringsmidler. Morfin fremkalder endvidere udtalt pupilforsnævring, og ofte ses også let hudrødme og kløe.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.