Sort, kultivar, mindste enhed i det taksonomiske system for kulturplanter, der har tre hovedrangtrin: slægt, art og sort (se systematik). Betegnelsen gælder kun, såfremt sorten er afprøvet og godkendt efter fælles regler, der er vedtaget mellem UPOV-landene; se planteforædling (patentret).

Faktaboks

Etymologi
Ordet sort kommer af fransk sorte 'sort, slags, art', af latin sors 'lod, skæbne', opr. 'lille træbord, hvorfra man trækker lod', gen. sortis.

Afprøvning og bedømmelse af sorter består af fire dele: 1) selvstændighed (S); sorten skal være morfologisk forskellig fra alle andre kendte sorter, 2) ensartethed (E); sorten skal bestå af ens planter og have et homogent fænotypisk udtryk, 3) stabilitet (S); sorten må ikke ændre udseende og egenskaber over generationer, og 4) sorten skal inden for sin artsgruppe have et unikt navn. Afprøvningssystemet forkortes SES.

Sortsafprøvning

Sortsafprøvning gennemføres i Danmark med de formål at tildele den enkelte sort beskyttelse som plantenyhed, at godkende sorten til markedsføring og at give grundlag for rådgivning til forbrugeren i forbindelse med valg af sort. For sorter af landbrugsplanter og grøntsager er der lovbestemt krav om en SES-godkendelse af sorter, før de kan godkendes. Derved opnås mulighed for identifikation af den enkelte sort og dermed grundlag for certificering ved salg. For landbrugsplanter kræves ud over SES-afprøvningen en værdiafprøvning, der består af en afprøvning og bedømmelse af sorternes udbytte, kvalitet, resistens samt for græsmarksplanter sorternes vækstrytme. Derved sikres, at kun sorter med en forbedret dyrkningsværdi i forhold til eksisterende sorter godkendes og markedsføres. Efter godkendelsen afprøves sorter af landbrugsplanters dyrkningsværdi fortsat til grundlag for rådgivning af forbrugerne (landmændene).

For grøntsagssorter er der ikke lovkrav om værdiafprøvning, men i Danmark gennemføres en frivillig afprøvning af sorternes dyrkningsværdi.

For prydplanter og frugtbuske er der ikke lovkrav om godkendelse til markedsføring. For sorter af disse arter gennemføres en SES-afprøvning alene med det formål at opnå plantenyhedsbeskyttelse, der skal sikre sortsejerne, at den enkelte sort er selvstændig, ensartet, stabil og bevislig ny, og at forædleren på lovlig vis har ejendomsretten til sorten.

Sortsliste

Godkendte sorter anføres på en sortsliste, der i Danmark i 2011 indeholdt ca. 800 godkendte sorter, hvoraf ca. 85% var landbrugsplanter eller grøntsager, mens resten var prydplanter eller frugttræer.

Sortsblandinger

Sortsblandinger består af en blanding af to eller flere sorter. Metoden anvendes oftest i udsæd af korn. I modsætning til artsblandinger, der har været brugt i mange år, er sortsblandinger først anvendt siden 1970'erne, da der fremkom bygsorter med forskellige resistensgener mod meldugsvamp. Det viste sig i forsøg, at når sorter med forskellige grundlag for resistens sås i blanding, bliver modstandskraften mod meldugangreb generelt forøget. Samtidig styrker det den almindelige dyrkningssikkerhed, når sorter med forskellige egenskaber mht. strålængde, stråstyrke, tidlighed og nematoderesistens udsås i blanding.

Officielt er det tilladt sædekornsproducenter at fremstille og forhandle godkendte sortsblandinger af vårbyg, vinterbyg og hvede, når især følgende kriterier er opfyldt: De anvendte sorter skal være optaget på sortslisten; blandingen skal bestå af tre eller fire sorter, som hver skal udgøre samme procentdel af blandingen; ved sammensætningen skal der tages hensyn til sorternes resistens over for betydende epidemiske sygdomme og sorternes dyrkningsegenskaber. For sæsonen 2010-11 var seks sortsblandinger af vårbyg godkendt, for sæsonen 2011-12 fire blandinger af vinterbyg og fire blandinger af vinterhvede.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig