Taks (Taxus baccata). Øverst gren fra hanplante med små gule hanblomster. Yderst th. hanblomst med gule, skjoldformede støvblade. Nederst tv. gren med frugter. Nederst th. gren fra hunplante med små lysegrønne hunblomster.

.

Taks er en slægt af nåletræer i taksfamilien . Der kendes 12 arter, som hovedsagelig er udbredt i tempererede egne på den nordlige halvkugle, men findes også i troperne og vokser syd for ækvator i Malesien.

Faktaboks

Etymologi

Taks kommer af latin taxus, muligvis beslægtet med græsk toxon 'bue', sigtende til træets smidighed.

Også kendt som

Taxus

Det er stedsegrønne, skyggetålende buske og middelstore træer, der forekommer som underskov i nåle- og løvskove. Blade, bark og frø indeholder et alkaloid, taxin, der er giftigt, især for heste, samt det giftige taxol, der anvendes i kræftbehandling (se terpener). Frøene spredes af fugle, som spiser den røde, ugiftige frøkappe. I haver og parker plantes talrige kultivarer af almindelig taks (Taxus baccata) og af hybridtaks (T. x media), der er en krydsning mellem alm. taks og japansk taks (T. cuspidata). Almindelig taks voksede oprindeligt kun vildt i Danmark i Munkebjerg Skov ved Vejle Fjord, men findes i dag i hele landet. Træet kan godt blive 25 m højt i Danmark.

På trods af meget værdifulde egenskaber dyrkes taks ikke i skovbruget pga. den langsomme vækst. Af alle europæiske nåletræer har taks det tungeste, mest elastiske og mest holdbare ved. Det mørkebrune kerneved, der sortbejdset kaldes tysk ibenholt, har lige fra oldtiden været anvendt til bl.a. buer og knivskafter. Det bliver særdeles smukt ved polering og anvendes nu til finere snedker-, drejer- og træskærerarbejder samt til musikinstrumenter. Pga. tidligere tiders rovdrift er taks nu fredet i store dele af udbredelsesområdet, og det ved, der kommer på markedet, stammer fortrinsvis fra gamle træer i haver og parker.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig